En fælleslod kan opdeles i afgrænsede arealer, hvor de ideelle andele af fælleslodden bliver udlagt som afgrænsede arealer med selvstændige matrikelnumre. Se også figur 9-3 nedenfor. Et udlagt areal siges herefter at udgøre vederlag for den specifikke ideelle andel i fælleslodden.
Opdeling af en fælleslod i afgrænsede arealer er sjældent forekommende. Udstykningslovens kapitel 1 definerer derfor ikke et begreb, der dækker sagsarten. Men ved lovens tilblivelse er det forudsat, at der til brug ved registrering af opdelingen i matriklen skal foreligge den samme dokumentation som ved en almindelig udstykning. Geodatastyrelsen kan derfor forlange denne dokumentation, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1. Foruden den særlige ejererklæring, der altid skal foreligge ifølge § 22, stk. 1, vil der altid blive forlangt skelerklæring samt dokumentation for vejadgang fra de udlagte arealer til offentlig vej, jf. reglerne i bekendtgørelsens kapitel 2 og 3. Derudover skal der foreligge måleblad, ændringskort og skematisk redegørelse, og sagen skal forelægges offentlige myndigheder til udtalelse efter reglerne i bekendtgørelsen om udstykningskontrollen.
Opdeling af en fælleslod i afgrænsede arealer som vederlag for ideelle andele er ikke pålagt afgift eller gebyr. Ved tinglysning af første skøde skal der forevises et rids af det areal, der er udlagt som vederlag for andel i fælleslodden. Der henvises i øvrigt til Tinglysningsrettens vejledning omkring tinglysningsmæssige forhold ved arealoverførsel og udstykning. Vejledningen kan findes på Tinglysningsrettens hjemmeside .
Hvis opdeling af en fælleslod i afgrænsede arealer kan godkendes, vil Geodatastyrelsen underrette Tinglysningsretten om sagen via tinglysningssløjfen. Tinglysningsretten påser herefter, om tinglyste rettigheder er til hinder for registrering af de matrikulære forandringer, jf. tinglysningslovens § 21, inden forandringerne kan registreres i matriklen og indføres i tingbogen. Se også vejledningens afsnit 1.4.1 vedr. tinglysningssløjfen.
Selvom det kun er en del af fælleslodden, der ønskes opdelt, kan det være hensigtsmæssigt, hvis landinspektøren efter aftale med rekvirenten udarbejder en samlet "udstykningsplan", som viser, hvordan hele fælleslodden kan opdeles. Herved får alle ejere af andele i fælleslodden mulighed for at bedømme forslaget, inden de godkender, at enkelte arealer udlægges som vederlag for ideelle andele, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1.
Et areal, der er vederlag for en fri andel i en fælleslod, vil efter opdelingen komme til at udgøre en ny samlet fast ejendom. Er arealet derimod vederlag for en andel, der er en del af en samlet fast ejendom, vil det ved opdelingen tildelte matrikelnummer blive noteret under denne ejendom, medmindre andelen samtidig begæres fraskilt, jf. vejledningens afsnit 9.1. Se også figur 9-3.
I tidens løb er der opstået en betydelig uorden med hensyn til registrering af ejendomsforholdene vedrørende andele i fælleslodder. Det betyder, at registreringen i matriklen ikke nødvendigvis er korrekt. Der kan desuden være uoverensstemmelser mellem registreringerne i matriklen og tingbogen. Endelig kan der være sket overdragelse af eller vundet hævd på en del af en fælleslod, uden at disse forhold er blevet berigtiget.
Det er landinspektørens ansvar at indhente erklæring fra alle ejere, der har andel i fælleslodden. Da det som ovenfor nævnt kan være vanskeligt at afgrænse ejerkredsen, bør landinspektøren, før en ideel andel i en fælleslod udlægges som et afgrænset areal, indhente oplysning om noterings- og ejerforhold fra matriklen og tingbogen. Hvis der er tvivl om ejerforholdet til fælleslodden (antallet af andele, ejerforholdet til andele), kan landinspektøren indkalde alle, der gør krav på at have andel i fælleslodden til et møde. Indkaldelsen kan eksempelvis ske på tilsvarende måde som den procedure, der er beskrevet i tinglysningslovens § 52 a.
Kan der ikke opnås enighed om ejerforholdet til fælleslodden, kan den ikke opdeles før ejerforholdet er afklaret – eventuelt ved ejendomsdom. Der er ikke i udstykningsloven, som i de tidligere udskiftningsbestemmelser, regler for opløsning af fællesskabet i tilfælde, hvor en af ejerne ikke vil godkende, at et areal udlægges som vederlag for en ideel andel.
Hvis en del af en fælleslod ønskes fraskilt, for at arealet kan sælges til anden side, og alle ejerne af andele i fælleslodden fortsat skal have andel i den resterende del af fælleslodden, må det ske ved udstykning eller arealoverførsel. Overdragelsesdokumentet må udstedes af samtlige ejere af andele i fælleslodden.