Version 19. december 2025

12. Indlægning af skelpunkter i matrikelkortet

Matrikelkortet blev omlagt til et digitalt og sammenhængende kortværk i perioden 1987-1997. Omlægningen medførte en generel forbedring af matrikelkortets nøjagtighed, men der forekommer fortsat lokale unøjagtigheder og vridninger i de områder, hvor kortet er tilvejebragt ved digitalisering af analoge matrikelkort.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at koordinater til et skelpunkt i matrikelkortet ikke kan tages som udtryk for skelpunktets præcise beliggenhed på stedet. Koordinater til et skelpunkt, der er indlagt i matrikelkortet ved digitalisering af analoge matrikelkort, har ikke en større nøjagtighed end det, der svarer til punktets beliggenhed i det analoge kort. Nøjagtigheden afhænger således af det grundmateriale, der har været anvendt ved digitalisering og indlægning i matrikelkortet.

Matrikelkortet indeholder oplysninger om det grundmateriale, der er anvendt ved digitaliseringen af de enkelte skelpunkter og skellinjer, se mere herom i afsnit 12.1.2. Derudover er alle skelpunkter i matrikelkortet senere blevet anført med en kvalitetsklasse, der angiver den forventede absolutte nøjagtighed for hvert enkelt skelpunkt, se afsnit 12.1.1.

Matrikelkortets nøjagtighed forbedres løbende i specifikke område i forbindelse med registrering af matrikulære forandringer samt ved udarbejdelse af kortforbedringer.

Når skel registreres i matriklen, skal de indlægges i matrikelkortet på baggrund af den skelmåling, der er krav om i bekendtgørelsens § 28, stk. 1. Det fremgår af bekendtgørelsens § 30, stk. 5. Samtidig gælder det for skel, der registreres i matriklen, at de skal være tilknyttet referencenettet, jf. bekendtgørelsens § 29. Når en skelmåling skal indlægges i matrikelkortet kan det være nødvendigt at foretage en kortforbedring i form af korttilpasning eller kortopretning af skelpunkter og skellinjer i matrikelkortet omkring skelmålingen. Det sker for at få skelmålingen og matrikelkortets visning til at passe sammen uden at skabe deformation af matrikelkortet. Se mere herom i afsnit 12.3 om kortforbedringer.

Der kan i øvrigt henvises til vejledning om matrikelkortet og dets ajourføring, som indeholder yderligere vejledning i relation til bl.a. indlægning af skelpunkter i matrikelkortet.

Det er et krav, at skelpunkter, der registreres i matriklen, skal være angivet med en kvalitetsklasse. Det fremgår af bekendtgørelsens § 30, stk. 1. Alle skelpunkter i matrikelkortet er således registreret med kvalitetsklasse 1, 2 eller 3.

Kvalitetsklassen angiver som udgangspunkt den måde, hvorpå et skelpunkt i matrikelkortet er tilknyttet referencenettet. Kvalitetsklassen kan dermed også indikere, hvilken absolut nøjagtighed, der kan forventes for et skelpunkt i matrikelkortet. Generelt gælder det, at skelpunkter indlagt i matrikelkortet med kvalitetsklasse 1, kan forventes at have en bedre absolut nøjagtighed end skelpunkter med kvalitetsklasse 2. På tilsvarende vis kan skelpunkter med kvalitetsklasse 2 forventes at have en bedre absolut nøjagtighed i matrikelkortet end skelpunkter med kvalitetsklasse 3.

Der skal være overensstemmelse mellem skelpunkternes kvalitetsklasser i en matrikulær sag, som de fremgår af målebladet og data til ajourføring af matrikelkortet (indlægningsfilen). Eksempelvis skal skelpunkter indlægges i matrikelkortet med kvalitetsklasse 1, hvis de ifølge målebladet er tilknyttet referencenettet med GPS-/GNSS-måling fra en godkendt positioneringstjeneste. Det gælder dog ikke skelpunkter, der ligger i labile grænser (midtlinje i vandløb, kystlinje eller i en søgrænse for en sø, der tilhører bredejerne), da de altid skal indlægges i matrikelkortet med kvalitetsklasse 3. Skel mod en sø i særskilt eje udgør ikke en søgrænse, men et almindeligt ejendomsskel, og skelpunkternes kvalitetsklasse afhænger derfor af, hvordan de er indmålt og tilknyttet referencenettet.

Definitionen af de enkelte kvalitetsklasser fremgår af bekendtgørelsens § 30, stk. 2-4. Kvalitetsklasserne beskrives også kort nedenfor, og mere uddybende i vejledning om matrikelkortet og dets ajourføring, afsnit 3.1.

Kvalitetsklasse 1

Skelpunkter i kvalitetsklasse 1 er indlagt i matrikelkortet med den højeste absolutte nøjagtighed, som forventes at være bedre end 10 cm. Disse skelpunkter er ofte indlagt i matrikelkortet med koordinater målt direkte i referencenettet ved en GNSS-måling, herunder fra en RTK-tjeneste eller ved direkte tilknytning til REFDK- eller 10 km-nettet. Derudover omfatter kvalitetsklasse 1 også skelpunkter i matrikelkortet, hvor koordinaterne er bestemt ved en kvalificeret konform transformation uden målestoksændring over mindst 3 punkter i kvalitetsklasse 1.

Et skelpunkt med kvalitetsklasse 1 må som hovedregel antages at være indlagt med høj absolut nøjagtighed i matrikelkortet. Derfor vil det som udgangspunkt ikke være muligt at foretage en større flytning af et skelpunkt i matrikelkortet, der er indlagt med kvalitetsklasse 1. Hvis et skelpunkt, der er indlagt i matrikelkortet med kvalitetsklasse 1, ønskes flyttet med mere end 10 cm, skal der redegøres for årsagen til denne flytning.


Kvalitetsklasse 2

Skelpunkter indlagt i matrikelkortet med kvalitetsklasse 2 har den næstbedste absolutte nøjagtighed (forventet bedre end 50 cm). Skelpunkter i kvalitetsklasse 2 er også bestemt i forhold til referencenettet, men omfatter ikke de skelpunkter, der er bestemt med kvalitetsklasse 1. Det fremgår af bekendtgørelsens § 30, stk. 3.

Skelpunkter indlagt i matrikelkortet med kvalitetskasse 2 vil overvejende udgøre skelmålinger, der er tilknyttet referencenettet ved fikspunkter i System34. Den relative nøjagtighed for skelpunkter i matrikelkortet med kvalitetsklasse 2 vil ofte være god, men der kan forekomme forskydninger eller drejninger. Den absolutte nøjagtighed forventes derfor at være bedre end 50 cm.


Kvalitetsklasse 3

Skelpunkter indlagt i matrikelkortet med kvalitetsklasse 3 har den største variation i forhold til absolut nøjagtighed i matrikelkortet. Skelpunkter i kvalitetsklasse 3 udgør skelpunkter, der ikke er omfattet af kvalitetsklasse 1 eller 2, jf. bekendtgørelsens § 30, stk. 4. Det kan ofte være skelpunkter, der er digitaliseret fra analoge matrikelkort, men det kan også udgøre skelpunkter, der er indlagt relativt uden tilknytning til referencenettet.

Derudover er skelpunkter i labile grænser også omfattet af kvalitetsklasse 3, jf. bekendtgørelsens § 30, stk. 4. Det betyder, at skelpunkter i kystlinjen, i midtlinje i vandløb eller i en søgrænse for en sø, der tilhører bredejerne, altid skal indlægges i matrikelkortet med kvalitetsklasse 3. Dette gælder uanset, om disse skelpunkter er tilknyttet referencenettet på en måde, der opfylder betingelserne for kvalitetsklasse 1 eller 2.

Alle skelpunkter og skellinjer i matrikelkortet har tilknyttet oplysninger om det grundmateriale, der er anvendt ved indlægningen i matrikelkortet (produktionsmetode og indlægningstype). Disse oplysninger kan også give en indikation af, hvilken absolut nøjagtighed, der kan forventes til skelpunkter eller skellinjer i matrikelkortet. Produktionsmetoden for en skellinje kan være relevant at se nærmere på, hvis skellinjen ligger mellem to skelpunkter, der er indlagt i matrikelkortet med kvalitetsklasse 3. Produktionsmetoden for skellinjen kan eksempelvis angive, om skellinjen er indlagt i matrikelkortet ved digitalisering af ø-kort eller et rammekort.

Nedenfor følger en oversigt over koder for produktionsmetode anvendt ved indlægning af skelpunkter og skellinjer i matrikelkortet.

Kode i matrikelkortet Grundmateriale for indlægning i matrikelkortet Kvalitetsklasse for skelpunkter
 MI  Måleblad (indtastet)
 Målingen fra et måleblad er indtastet eller indlagt direkte i matrikelkortet i forhold til referencenettet.		  1 eller 2 
 MD   Måleblad (digitaliseret)  2 
 RS   Digitalisering af et rammekort i målforhold 1:500 til 1:2000  3
 RL   Digitalisering af et rammekort i målforhold større end 1:2000  3
 SK   Digitalisering af et skelkort eller en konstruktion  3
 MK   Digitalisering af ø-kort  3
 UK   Ukendt oprindelse  3

Ved indlægning af en skelmåling i matrikelkortet skal der vælges de korrekte skeltyper for de pågældende skellinjer, fx jernbaneskel, kystlinje eller almindeligt ejendomsskel. Der kan kun vælges én skeltype til indlægning i matrikelkortet, selvom en skellinje kan være omfattet af flere forskellige skeltyper. Hvis en skellinje er omfattet af flere skeltyper, skal der vælges den højest prioriterede skeltype fra følgende skelhierarki:

  1. Midtlinje i vandløb
  2. Skel for veje og gadejord (omfatter bl.a. udskilt offentlig vej og privat fællesvej i skel)
  3. Jernbaneskel
  4. Almindelige ejendomsskel
    (omfatter bl.a. også skel mod: dige, drift, dæmning, grus-, ler- eller sandgrav, kanal, kirkegård, sø i særskilt eje, søterritoriet i havne med kajkant)
  5. Kystlinje
  6. Søgrænse (signaturgrænse – udgør ikke skel)

Se også afsnit 6.4. i vejledning om matrikelkortet og dets ajourføring.

Begrebet kortforbedring udgør en fællesbetegnelse for de forbedringer i matrikelkortet, der foretages ved kortopretning eller korttilpasning.

En kortforbedring kan karakteriseres som en teknisk ændring i henhold til udstykningslovens § 31. Ved en kortforbedring sker der ingen ændring af registrerede ejendomsgrænser eller i de berørte ejendommes retsforhold. Der sker udelukkende en grafisk tilpasning eller opretning af skellinjer og skelpunkter i matrikelkortet. Ved en kortforbedring skal landinspektøren derfor også sikre sig, at den ændrede beliggenhed af skelpunkter og skellinjer i matrikelkortet udelukkende skyldes unøjagtigheder i matrikelkortet og således ikke udgør forhold, der skal ordnes ved ejendomsberigtigelse eller arealoverførsel.

Kortforbedringer har til formål at forbedre den absolutte nøjagtighed i matrikelkortet uden at forringe den relative nøjagtighed. Samtidig kan kortforbedringer være nødvendige i forbindelse med indlægning af en ny skelmåling i matrikelkortet for at tilpasse eksisterende og omkringliggende skellinjer til den nye skelmåling. Det fremgår af bekendtgørelsens § 30, stk. 6. Det kan også forekomme ved indlægning af en tidligere registreret skelmåling, som ikke er indlagt i matrikelkortet på baggrund af målebladets oplysninger. Det skal dog sikres, at der ikke sker deformation af matrikelkortet ved en kortforbedring, så det giver et misvisende udtryk af den ejendomsretlige situation på stedet.

Bekendtgørelsens § 30, stk. 7, omhandler en situation med indlægning en ældre skelmåling, der ikke er tilknyttet referencenettet, eller hvor der ved indlægning viser sig at være væsentlig eller systematisk uoverensstemmelse mellem skelmålingen og indmålte skelpunkter i matrikelkortet, og hvor der ikke udføres en kortforbedring. Det fremgår § 30, stk. 7, at de nye skel da kan indlægges i matrikelkortet i forhold til nærliggende skelpunkter. Reglen forventes dog kun sjældent anvendt, da der er krav om, at alle skel, der registreres i matriklen, skal være tilknyttet referencenettet, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 1.

I en matrikulær sag skal eventuelle kortforbedringer foretages før matrikulære forandringer. En kortforbedring er ikke en matrikulær forandring, og den vises derfor uden ændringsmarkeringer på ændringskortet. En kortforbedring kræver heller ikke udarbejdelse af et nyt måleblad, hvis sagen udelukkende omhandler kortforbedring. Det kan eksempelvis være en kortforbedring, hvor indlægningen af skelpunkter og skellinjer i matrikelkortet forbedres på baggrund af oplysninger fra måleblade i matriklens arkiv. Men ofte indgår kortforbedringer i sager med matrikulære forandringer, hvor der er krav om udarbejdelse af et måleblad.

Arealstørrelser registreret i matriklen ændres ikke ved en kortforbedring. Hvis et registreret areal ønskes ændret, skal det ske ved en nyberegning af arealet.

Skelpunkter i kvalitetsklasse 1 og 2 må som udgangspunkt ikke flyttes i matrikelkortet ved kortforbedring. Flytning af skelpunkter i kvalitetsklasse 1 eller 2 må kun ske, hvis der foreligger en nyere systemrelateret måling, hvor de pågældende punkter er målsat på et nyt måleblad, eller ved en samlet transformation af ældre målinger.

Skelpunkter i kvalitetsklasse 3 kan flyttes i matrikelkortet ved kortforbedring, hvilket kan være ved en udokumenteret kortforbedring eller dokumenteret kortforbedring.

Medfører en kortforbedring betydelige ændringer i matrikelkortet, skal der medsendes en kort redegørelse for kortforbedringen. Det sikrer dokumentation i sagen for de pågældende ændringer, samt en hurtigere sagsbehandling. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om det materiale, der ligger til grund for kortforbedringen, fx med henvisning til måleblade i matriklens arkiv. Hvis støttemateriale som ortofoto, tekniske kort eller historiske matrikelkort er anvendt til forbedring af skelpunkter i kvalitetsklasse 3, skal der redegøres for støttematerialets anvendelse over for Geodatastyrelsen, jf. afsnit 5.3 og 5.4 i vejledning om matrikelkortet og dets ajourføring.

Kortforbedringer kan foretages uden samtykke fra ejerne af de ejendomme, som bliver berørt af kortforbedringerne. Geodatastyrelsen kan også foretage kortforbedringer.