Version 20. december 2024

16. Måleblad

Reglerne for udarbejdelse af måleblade er fastsat i bekendtgørelsens § 36. Målebladet er et centralt dokument i forbindelse med matrikulære arbejder, da det indeholder oplysninger om beliggenheden af skel, der enten er registreret i matriklen eller søges registreret i matriklen i forbindelse med en matrikulær sag. Derudover fremgår det af målebladet, hvordan skellene er afmærket eller fremtræder på stedet.

Målebladet skal være i en udformning, der er godkendt af Geodatastyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 1, og det skal udarbejdes i overensstemmelse med de standarder, der er beskrevet i vejledningens afsnit 15.1.

Geodatastyrelsen har udarbejdet en oversigt med særlige krav og opmærksomhedspunkter, der skal iagttages ved udarbejdelse af måleblade. Oversigten findes på gst.dk.

Der skal foreligge et måleblad i en matrikulær sag, når der gælder krav om indmåling af skel efter reglerne i bekendtgørelsens § 28. Det fremgår af bekendtgørelsens § 36, stk. 1. Dermed vil der i de fleste matrikulære sager være krav om udarbejdelse af et måleblad. Det er kun ganske få matrikulære sager, der kan gennemføres uden indmåling af skel. Som eksempler kan nævnes udstykning eller arealoverførsel af et helt matrikelnummer. Det er her en forudsætning, at matrikelkortet stemmer med forholdene på stedet, således at der ikke skal foretages ejendomsberigtigelse eller tekniske ændringer i matriklen, som nødvendiggør, at ændringerne vises på et måleblad. Der henvises til vejledningens afsnit 2.1.3 om undersøgelse af bestående skel i forbindelse med udstykning m.v. Det skal også bemærkes, at udstykning af et helt matrikelnummer kan medføre krav om udarbejdelse af måleblad som følge af afmærkningskravet i bekendtgørelsens § 27, stk. 3.

Derudover er der ikke krav om udarbejdelse af måleblad ved sammenlægning, inddragelse af matrikelnumre eller ved fraskillelse af en ideel andel i en fælleslod fra en samlet fast ejendom, da der ikke foretages indmåling af skel.

Et måleblad skal indeholde en række generelle oplysninger, som skal fremgå af målebladets korthoved. Det omfatter som minimum følgende:

  • matrikelnummer og ejerlavsbetegnelse (for et eller flere af de matrikelnumre, der vises i konstruktionen),
  • kommunenavn (hvor de pågældende arealer er beliggende i),
  • den ansvarlige landinspektør for målebladet,
  • dato og årstal for udarbejdelse af målebladet,
  • opmålingstidspunkt (måned og årstal), samt
  • målforhold.

Et måleblad skal være udfærdiget som en konstruktion, der er tydelig og læsbar, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 4. Konstruktionen skal udarbejdes i et målforhold passende til den konkrete situation, og således at signaturer og tekster er tydelige og læsbare. Konstruktionens orientering skal fremgå ved angivelse af nordretning (nordpil).

Målebladet skal vise et billede af de skel, der ønskes registreret i matriklen, andre skel, hvortil målingen er knyttet, samt faste terrængenstande, der skal indmåles. Konstruktionen skal dermed vise bestående skel i nærheden af de indmålte skel, herunder særligt de skel, der er direkte forbundet til de indmålte skel. Et skel vises med en udviser (et linjestykke) eller en skellinje uden et målsat endepunkt, hvis skellet ikke er afsat i den konkrete sag.

Hvis matrikelkortet anvendes som grundlag for målebladets konstruktion, skal det sikres, at bestående skelforløb vises korrekt på målebladet, se også Figur 16.1. Eventuelle eksisterende mål til skel, der anvendes til at skabe målebladets konstruktion, skal ikke nødvendigvis være målsatte på målebladet, medmindre det følger af krav herom. Det afhænger således af den konkrete situation.


Figur 16.1: I eksemplet til venstre er matrikelkortet anvendt til at vise bestående skel. Skelforløbet ved punkt 17 er misvisende som følge af spændinger mellem målingen og skellene i matrikelkortet. Korrekt visning fremgår af eksemplet til højre.

Det er væsentligt med entydighed i målebladets konstruktion for at sikre korrekt fortolkning af målebladets informationer. Det omfatter bl.a. entydighed i forhold til de anvendte signaturer, da der ikke må opstå tvivl om, hvad de enkelte signaturer viser.

Skel på et måleblad skal være angivet med sort streg. Nye skel kan dog angives med sort eller rød streg, hvilket fremgår af bekendtgørelsens § 36, stk. 9. Hvis der anvendes rød streg til at angive nye skel på et måleblad, skal samtlige nye skel være angivet med rød streg på det pågældende måleblad. Der skal dermed være overensstemmelse med ændringskortets angivelse af nye skel med rød streg. Derudover skal det fremgå af målebladets signaturforklaring, at et skel angivet med rød streg udgør et nyt skel. Ny privat fællesvej, der optages på matrikelkortet, kan også være angivet med rød streg.

Bortset fra ovenstående undtagelse skal alle signaturer og tekster på et måleblad være angivet med sort farve. Hvis der opstår et nyt matrikelnummer eller vejlitra i en matrikulær sag, vil Geodatastyrelsen påføre dette på målebladet med rød skrift, når sagen er registreret i matriklen.

Bestående skel, der ikke er synlige på stedet, fx i form af hegn eller brugsgrænse, skal angives på målebladet med signaturen for blindt skel. Skel, der bortfalder i en matrikulære sag, kan fremgå af målebladet, hvis de angives med signaturen for slettet skel. Når et skelpunkt er beliggende på en ret linje, skal det fremgå af konstruktionen med en signatur for ligevinkel eller mellempunkt.

Kommunegrænser og ejerlavsgrænser skal vises på målebladet, hvis de indgår i konstruktionen.

Hvis samme signatur anvendes på et måleblad til forskellige objekter, skal det på anden vis klart fremgå, hvad de enkelte signaturer viser. Det kan enten være med en forklarende tekst ved siden af signaturen eller som en oplysning i koordinatlisten, hvis det omfatter målsatte punkter. Eksempelvis kan en tynd linje anvendes til at vise bestående skel, vandløbsmidte, søgrænse eller kystlinje.

Oplysninger på målebladet skal stemme overens med sagens øvrige oplysninger. Det omfatter eksempelvis oplysninger om delnumre, vejbredder, arealstørrelser m.v.

Hvis et delareal skal tildeles nyt matrikelnummer, er det et krav, at arealets delnummer er anført på målebladet, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 10. Det skal sikre en entydig sammenhæng mellem oplysningerne i skematisk redegørelse, ændringskortet og målebladet. Oplysning om delnummer på målebladet er væsentlig for at sikre korrekt påsætning af nyt matrikelnummer på målebladet, hvilket foretages af Geodatastyrelsen i forbindelse med sagens registrering. Delnumre skal placeres på en sådan måde, at der er plads til påsætning af nye matrikelnumre.

En vej skal fremgå af målebladet, når den findes på stedet og er optaget på matrikelkortet. En ny privat fællesvej, der søges optaget på matrikelkortet med henblik på stedfæstelse af en vejret, skal altid fremgå af målebladet. Det fremgår af bekendtgørelsens § 36, stk. 5. Både private fællesveje og private fællesstier er omfattet disse regler. Derudover skal offentlige veje fremgå af målebladet, hvilket omfatter udskilte samt ikke-udskilte offentlige veje. Det skal angives, om en vej udgør en statsvej, en kommunevej eller en privat fællesvej. Oplysning herom kan bero på vejens registrering i CVF (Den Centrale Vej- og Stifortegnelse). Vejbredden bør anføres på målebladet, hvis en vej er optaget eller søges optaget på matrikelkortet med en fast bredde. Vejnavnet skal anføres på målebladet for en offentlig vej, der udskilles. For øvrige veje kan vejnavne være angivet, såfremt det er muligt.

For skel i kurver skal cirkelbuens krumningsradius samt tangentpunkter (start- og slutpunkt) være angivet på målebladet.

Dimensionsmål, der angiver afstanden mellem målsatte skelpunkter, må gerne fremgå af målebladet. Denne information kan særligt være værdifuld for ejendomsejerne.

På målebladet kan der i øvrigt vises topografiske oplysninger som fx bygninger, hegn, vandløb, skråninger, træer, m.v., for at øge målebladets informationsværdi, hvilket kan være til gavn for grundejerne og andre anvendere af målebladet.

Hvis der er udarbejdet mere end ét måleblad i en matrikulær sag, skal målebladene nummereres, så det er muligt at henvise til det pågældende måleblad, fx ”Måleblad nr. 1”. Såfremt målingerne i en matrikulær sag fordeles på flere måleblade, der grænser op til hinanden, skal der vises en kombinationslinje, hvor målebladene deles.

Mål til punkter på målebladet skal være angivet med koordinater i et retvinklet koordinatsystem, der er godkendt af Geodatastyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 2. Punkterne skal være opstillet i en koordinatliste på målebladet, der er sorteret efter punktnummer. Der skal være overensstemmelse mellem punkter, der fremgår af koordinatlisten og af konstruktionen. Derudover skal koordinatlisten indsendes som en koordinatfil, hvori der angives punkttype til alle målte punkter samt kvalitetsklasse til alle skelpunkter, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 6. Oplysning om det anvendte koordinatsystem skal være angivet både i koordinatlisten og i koordinatfilen.

Målebladet skal indeholde oplysning om målingens tilknytning til referencenettet. Når en GNSS-måling fra en RTK-tjeneste er anvendt til indmåling af skel, og dermed også udgør tilknytningen til referencenettet, skal det fremgå af målebladet, hvilken RTK-tjeneste, der har været anvendt, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 7. Er der ikke anvendt en RTK-tjeneste, så vil målingens tilknytning til referencenettet ofte være på baggrund af fikspunkter, som dermed skal fremgå af koordinatlisten.

Alle punkter, der er fastlagt ved mål på et måleblad, skal være angivet i det samme koordinatsystem og med den samme tilknytning til referencenettet. Det betyder bl.a., at alle punkterne enten skal være tilknyttet referencenettet ved en GNSS-måling, herunder indmålte skelpunkter i kvalitetsklasse 1, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 2, nr. 1-3, eller ved tilknytning til eksisterende fikspunkter i kvalitetsklasse 2. Det er dermed ikke muligt at udarbejdet et måleblad, hvor punkterne er tilknyttet referencenettet dels ved GNSS-måling og dels ved MV-fikspunkter.

På målebladet skal der være mål angivet som koordinater til indmålte fikspunkter, hegn, bygninger eller andre terrængenstande af varig karakter nær de skel, som indmåles. Der skal som minimum være angivet mål til to veldefinerede faste terrængenstande, fx bygningshjørner.

Indlægningsmål kan angives til punkter, der udelukkende er medtaget af hensyn til forbedring af matrikelkortet. Indlægningsmål kan dermed ikke angives til punkter, der i en sag er omfattet af krav om indmåling og afmærkning. Førhen havde indlægningsmål primært til formål at lette indlægningen af en skelmåling i matrikelkortet, hvis indlægningen ikke kunne ske på baggrund af skelpunkter eller fikspunkter. Det er ikke længere relevant at anvende indlægningsmål til det formål, da alle skel, der registreres i matriklen, skal være tilknyttet referencenettet, jf. bekendtgørelsens § 29. Et indlægningsmål skal være anført i en parentes i koordinatlisten.

Oplysning om den foretagne afmærkning skal være angivet på målebladet på en tydelig og systematisk måde, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 3. Kravet er knyttet sammen med reglerne i §§ 27 og 28 om afmærkning og indmåling af skel. Dette medfører, at ikke alene mål til skelpunkter, herunder mellempunkter, men også mål til fikspunkter, bygninger, hegn og andre terrængenstande af varig karakter nær det skel, som indmåles, skal angives på målebladet, og at den foretagne afmærkning ligeledes skal angives.

Nye skel skal som hovedregel være indmålt og afmærket i skellets endepunkter. Det skal fremgå af målebladets koordinatliste, hvordan skelpunkterne er afmærket. Det gælder også, når et nyt skel opstår mellem eksisterende skelpunkter.

Alle skel skal være afmærket omkring et matrikelnummer under en ny samlet fast ejendom, der er omfattet af afmærkningskravene i § 27, stk. 3. Afmærkningen kan enten bestå af ny afmærkning eller eksisterende afmærkning, der er genfundet på stedet, se også vejledningens afsnit 11.2.

Når et bestående skel er angivet på målebladet med en ubrudt linje mellem målsatte skelpunkter, må det som udgangspunkt antages, at landinspektøren har afsat skellet og taget stilling til, at det er i overensstemmelse med den gældende ejendomsgrænse på stedet. Det må antages også at gælde i tilfælde, hvor en bestående skellinje målsættes, selvom skellet i den konkrete situation ikke kræves afsat i henhold til de matrikulære regler, eller hvis landinspektøren ikke er rekvireret til at afsætte det pågældende skel.

Hvis et skelpunkt tidligere har været afmærket, og skelmærket er genfundet og indmålt på stedet, betegnes det som en ”gammel” skelafmærkning. Det angives derfor med ”gl.” foran den pågældende afmærkning, fx ”gl. jernskelrør” eller ”gl. J”. Det forudsættes hermed, at skelmærkets placering er konstateret i overensstemmelse med ejendomsgrænsen på stedet og matriklens oplysning om skellets beliggenhed.

Angivelse af ”gl. mål” til et skelpunkt er udtryk for, at skelpunktet tidligere er fastlagt ved mål og registreret i matriklen. Det forudsættes ved angivelse af ”gl. mål” på et måleblad, at landinspektøren har undersøgt skelforholdene og fundet overensstemmelse mellem ejendomsgrænsen på stedet og registrerede måloplysninger. Dermed kan ”gl. mål” ikke anvendes til transformerede skelpunkter fra tidligere registrerede måleblade, medmindre landinspektøren har foretaget denne undersøgelse og fundet overensstemmelse.

Anbringes et nyt skelmærke i et skelpunkt, der tidligere er fastlagt ved mål, og sker det i forbindelse med en matrikulær sag, skal det fremgå af målebladet, at der er tale om et ”gammelt” mål og et nyt skelmærke. Det kan eksempelvis angives som ”gl. mål, nyt jernskelrør” eller ”gl. mål, nyt J”.

Er afmærkningen af et skelpunkt foretaget som en indrykket afmærkning, som beskrevet i afsnit 11.2.1, skal afstanden mellem skelmærket og skelpunktet være angivet på målebladet. Se også eksempel i Figur 16.2.


Figur 16.2: Eksempel på indrykket afmærkning. Skelpunkt 6 er ikke afmærket (i.a.: ingen afmærkning). Afstanden mellem skelpunktet og skelmærket skal være angivet på målebladet.

Hvis et skel er undtaget fra krav om afmærkning, jf. bekendtgørelsens § 27, stk. 6, skal det fremgå af målebladet, at betingelserne herfor er tilstede. Undtagelsen gælder for skel, der er skarpt defineret på stedet ved murværk, støbt fundament eller lignende, samt skel, der er fastlagt ved trådhegn med støbt fundament, plankeværk eller lignende stabilt og varigt hegn. Derudover gælder krav om afmærkning ikke for skel, der udgør ejendomsgrænse mod søterritoriet, eller for skel, der ligger i søer, vandløb eller kanaler. Målebladet skal derfor indeholde oplysninger om, hvordan skellet fremtræder på stedet, således det klart fremgår, at skellet er omfattet undtagelsesreglerne. Det kan eksempelvis være oplysning som ”skelpunkt, bygningshjørne” eller ”skel i midte af vandløb”.

Visse typer skel er undtaget fra kravet om, at de skal være fastlagt ved mål, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 4. Det gælder for skel i søer samt for skel i vandløb, se nærmere herom i vejledningens afsnit 11.3. Ejendomsgrænsen mod søterritoriet skal være fastlagt ved mål, hvilket kan ske ved måling på stedet eller ved anvendelse af ortofotos, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 5. Hvis et ortofoto er anvendt, skal det fremgå af målebladet med angivelse af oplysning om det pågældende ortofoto.

Hvis kravet om afmærkning af skel ønskes fraveget mod jernbanearealer og udskilte offentlige veje, skal det tydeligt fremgå af målebladet, at forudsætningerne herfor er tilstede, jf. vejledningens afsnit 11.2.2. Forudsætningerne er, at disse skel grænser op til dyrkningsarealer, naturarealer eller lignende arealer, som anvendes ekstensivt, samt at de pågældende skel er markeret på stedet med en midlertidig afmærkning (fx rødtoppede træpæle).

Når der er meddelt dispensation fra krav om afmærkning af et skel, skal dispensationen være vedlagt i den matrikulære sag. Hvis dispensationen angår afmærkning af et skel mod en naboejendom som følge af et hævdsforhold, som ejerne ikke ønsker berigtiget i matriklen, skal både det registrerede skel og brugsgrænsen vises på målebladet. Det registrerede skel skal angives med teksten ”skel ifølge matrikelkortet” og vises med signaturen for blindt skel, hvilket betyder, at skellet ikke er synligt på stedet. Skelafmærkningen foretages som en indrykket afmærkning uden angivelse af afstand til skellets endepunkt. Se også eksempel i Figur 16.3.

Figur 16.3: Eksempel til illustration af situation på måleblad, hvor der er meddelt dispensation fra afsætning af skellets endepunkt, idet ejerne ikke ønsker et hævdsforhold berigtiget i matriklen. Målebladet skal vise både brugsgrænsen på stedet samt skellet ifølge matriklen.

Anbringelse af skelmærker kan i visse tilfælde tillades udskudt optil et år, se vejledningens afsnit 11.2.1. Hvis anbringelsen af skelmærker er tilladt udskudt, skal det være angivet på målebladet, hvordan skelafmærkningen vil ske. Derudover skal det være oplyst på målebladet, at skelafmærkningen er tilladt udskudt.

Skellene om et offentligt vejareal, der udskilles i matriklen, skal være fastlagt ved mål, jf. bekendtgørelsens § 28, stk. 1.

Ved udskillelse af offentlig vej i matriklen skal der foreligge et måleblad med mål til alle punkter i skellene mod tilstødende ejendomme om det offentlige vejareal, der udskilles, jf. bekendtgørelsens § 36, stk. 8. Det gælder også for skelpunkter, der tidligere er fastlagt ved mål. Skelpunkter for sideskel er dog undtaget, hvis det fremgår af målebladet, at disse skelpunkter ligger på en lige linje i skellet mod vejen, jf. § 36, stk. 8, 2. og 3. punktum.

Alle skel omkring en offentlig vej, der udskilles i matriklen, skal dermed være fastlagt ved mål og fremgå med koordinater på målebladet for vejudskillelsen. Hermed vil de skel mod offentlig vej, der er omfattet af hævdsbeskyttelsen i vejlovens § 60, stk. 2, fremgå af et samlet måleblad.

Hvis en udskilt offentlig vej skal udvides med et tilgrænsende areal, der arealoverføres til vejen, er der ikke krav om at angive mål til samtlige skel omkring den udskilte vej. Noget tilsvarende gør sig gældende, hvis en udskilt offentlig vej har vundet hævd over et tilgrænsende areal. På det nye måleblad vil det dog være nødvendigt at angive mål til et passende antal fælles skelpunkter fra den udskilte vej for at sikre sammenhæng mellem målingerne, se Figur 16.4.

Vejnavnet på den offentlige vej, der udskilles i matriklen, skal fremgå af målebladet. Derudover skal det fremgå, om vejen udgør en statsvej eller en kommunevej.

Figur 16.4: Eksempel med arealoverførsel til udskilt offentlig vej, hvor der udover mål til de nye skel også angives mål til et passende antal fællespunkter fra den udskilte vej.