Matrikelbetegnelsen for et areal består af matr.nr. og ejerlav.

Ved matrikuleringen i forrige århundrede blev matriklen for landområderne opbygget på grundlag af den kirkelige sogneinddeling på landet. Sognet var underinddelt i ejerlav, der svarede til en landsby med dens jorder, en hovedgård eller andre stedlige områder. Ejerlavets og sognets navn indgik i matrikelbetegnelsen. Ændringer i den kirkelige sogneinddeling nødvendiggjorde derfor ændringer i matrikelbetegnelserne.

I købstæderne var matriklen inddelt i købstadens grunde og købstadens jorder, der kunne være underinddelt i ejerlav. Sognet indgik ikke i matrikelbetegnelsen, men sognegrænserne var indtegnet på matrikelkortet.

I 1979 gennemførtes en reform, hvorved matrikelbetegnelserne for hele landet blev forenklet, og matrikelinddelingen blev løsrevet fra den kirkelige inddeling.

Ejerlavsbetegnelserne for landområderne består fra dette tidspunkt af den daværende ejerlavsbetegnelse, ofte i forkortet form, og det daværende sognenavn. Eksempelvis kom Andebølle By, Vissenbjerg Sogn til at hedde Andebølle By, Vissenbjerg.

En landsdækkende fortegnelse over ejerlavsbetegnelserne med tilhørende koder kan købes i Kort- og Matrikelstyrelsen i bogform eller på edb-medie.

Ejerlavsbetegnelserne forudsættes benyttet af offentlige myndigheder indbyrdes og i meddelelser m.v. til grundejere og andre vedrørende faste ejendomme.

Sognegrænserne er fortsat registreret på matrikelkortet, og de ajourføres i takt med ændringer i den kirkelige inddeling. Derimod ændres ejerlavsbetegnelsen ikke, når der sker ændringer i den kirkelige inddeling.

Det er af administrative grunde en fordel, at sogne- og kommunegrænser følger matrikelskel. I Københavns Kommune er sognegrænser dog ikke fastlagt i forhold til matrikelskel.

Når der ønskes foretaget ændringer i den kirkelige eller kommunale inddeling, bliver Kort- og Matrikelstyrelsen af Kirkeministeriet, henholdsvis Indenrigsministeriet, bedt om en udtalelse, herunder om en beskrivelse af den foreslåede grænse i forhold til matrikelskel. Københavns og Frederiksberg kommuner bliver tilsvarende bedt om at udtale sig.

Kort- og Matrikelstyrelsen fastholder af administrative hensyn, at grænsen skal følge matrikelskel. I tilfælde, hvor den foreslåede grænse er vist nær ved skel, henstiller styrelsen derfor, at grænsen flyttes, så den kommer til at følge skellene. Hvis den nye grænse undtagelsesvis må fastlægges, så den ikke følger et skel, må der ansøges om tildeling af et nyt matr.nr., så grænsen kommer til at følge det nye skel. Skellet skal afmærkes og indmåles efter reglerne i kap. 11 i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder, og der skal foretages arealberegning efter reglerne i kap. 14. Der opkræves gebyr for ansøgt tildeling af nyt matr.nr. og for ændring af skel inden for en samlet fast ejendom, når skellets beliggenhed på stedet ændres, jf. § 1 i bekendtgørelse om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.

I den sønderjyske matrikel har parcellen været en fundamental registreringsenhed for en ejendoms arealer. Parcelbegrebet har sin oprindelse i den preussiske matrikulering, hvor de enkelte parceller dannede grundlag for taksation af ejendommen til beskatning. Parcellen omfatter et areal af samme kulturart (ager, eng, have m.v.).

Ved matrikuleringen blev parcellerne nummereret fra nr. 1 og i stigende orden for hvert kortblad i ejerlavet. Nummereringen begyndte normalt i øverste venstre hjørne af kortet og løb med uret rundt.

Parcellerne blev registreret i parcelbogen, der er inddelt efter kortdistrikter. Når en parcelgrænse blev ændret i forbindelse med en matrikulær forandring, blev de berørte parceller tildelt et nyt nummer (det næste ledige, hele parcelnummer på kortbladet), der anførtes som tælleren i en brøk, hvor nævneren var parcellens oprindelige nummer. Hvis en parcel med nr. 37 blev delt i to stykker ved et nyt skel, og det første ledige nummer var 240, fik stykkerne parcelnr. 240/37 og 241/37. Ved en videreopdeling blev det oprindelige parcelnummer i nævneren fastholdt. Ajourføring og tildeling af parcelnumre ophørte med indførelsen af det digitale matrikelkort.

Ved matrikuleringen blev parcellerne samlet i artikelnumre (art.nr.), der var en betegnelse for hele ejendommen. De enkelte ejendomme eller de arealer (parceller), der tilhørte samme ejer, blev således registreret i artikelbogen, der senere blev kaldt matrikelbogen. Artikelnummeret blev anvendt som sønderjysk matrikelbetegnelse frem til 1. juli 1971, hvor det blev afløst af matrikelnummer (matr.nr.), som anvendes i det øvrige land.

Ved ejerlavsreformen i 1979 blev ejerlavsbetegnelserne i Sønderjylland fastsat således, at ejerlavet svarer til et kortdistrikt. Der anvendes ikke litra i de sønderjyske matrikelnumre. Ved udstykning m.v. tildeles nye ejendomme næste ledige matr.nr. i ejerlavet.

Parcelbogen og matrikelbogen blev i 1984-86 afløst af den landsdækkende edb-matrikel.

Det fremgår af udstykningslovens § 31, stk. 1, at det er matrikelmyndigheden, der bestemmer, hvordan en ejendom skal være betegnet i matriklen.

Matrikelmyndigheden tildeler matr.nr. til nye ejendomme m.v. og kan ændre matrikelbetegnelsen for bestående ejendomme.

Det sker efter følgende hovedprincipper:

1. Hvert særskilt beliggende areal af en samlet fast ejendom bør have selvstændigt matr.nr.
2. Et samlet areal af en ejendom bør ikke have flere matr.nre. end nødvendigt. Det er således ønskeligt at inddrage et matr.nr., hvis dets skel ikke har praktisk betydning.

Ændring af matrikelbetegnelsen (matr.nre.) for bestående ejendomme kan foretages

a) systematisk på foranledning af Kort- og Matrikelstyrelsen, f.eks. i forbindelse med den igangværende tildeling af matr.nr. til særskilt beliggende arealer af et matr.nr., jf. nedenfor,

b) i forbindelse med udstykning og arealoverførsel m.m. eller

c) efter ansøgning om tildeling eller inddragelse af et matr.nr., herunder i forbindelse med ændring af den kirkelige eller kommunale inddeling.

I perioden 1984 til 1994 ændrede Kort- og Matrikelstyrelsen systematisk og kommunevis matrikelbetegnelsen for umatrikulerede arealer, der er optaget i matriklen. Disse umatrikulerede arealer (bortset fra offentlige veje) blev tildelt matr.nr. Oplysningerne om de enkelte arealers oprindelige anvendelse som gadejord, grusgrav, sandgrav, kirkegård og lignende fremgår fortsat af matriklen.

I 1999 påbegyndte Kort- og Matrikelstyrelsen en systematisk tildeling af matr.nr. til særskilt beliggende arealer (lodder) af et matr.nr. Tildelingen af matr.nr. til lodder (TML-projektet) gennemføres kommunevis, og projektet forventes at være afsluttet ved udgangen af 2004. Fremdriften i projektet fremgår af Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside på adressen www.kms.dk.

Ved inddragelse af et matr.nr. under et andet matr.nr. udgår det førstnævnte matr.nr. af matriklen, medens det andet matr.nr. fremtidig er betegnelse for det samlede areal af de to numre.

For at opnå en forenkling af ejendommenes matrikelbetegnelser er det ønskeligt, at overflødige matr.nre. bliver inddraget. Der vil i forbindelse med udarbejdelse af matrikulære sager, navnlig arealoverførsel og sammenlægning, normalt være indhentet den dokumentation, som også er nødvendig for inddragelse af matr.nre., og landinspektøren bør derfor sørge for inddragelse af matr.nre. i sagen.

Der kan naturligvis også ansøges om inddragelse af matr.nre. uden forbindelse med andre matrikulære forandringer.

Inddragelse af et matr.nr. under et andet forudsætter, at arealerne er sammengrænsende. Inddrages f.eks. to matr.nre. under et tredje nummer, vil det tilsvarende være en forudsætning, at der er tale om sammengrænsende arealer. Et matr.nr., hvorunder der inddrages andre matr.nre., må således ikke som følge heraf komme til at bestå af adskilte arealer (lodder).

Ved inddragelse af matr.nre. bør ubehæftede matr.nre. inddrages frem for behæftede, ligesom ubebyggede matr.nre. bør inddrages frem for bebyggede. Før ubehæftede matr.nre. inddrages under et behæftet matr.nr., bør landinspektøren oplyse ejeren om, at de tinglyste pantehæftelser vil komme til at omfatte arealet af de hidtil ubehæftede matr.nre., jf. tinglysningslovens § 24.

Inddragelse af matr.nre. er gebyrfri.

Et matr.nr., der i sin helhed er fredskov, bør dog ikke søges inddraget under et matr.nr. uden fredskov eller omvendt.

Ved inddragelse af et matr.nr. skal der ifølge bekendtgørelsens § 24, stk. 1, foreligge attest fra dommeren om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for ændringen.

Når den nævnte dommerattest er nødvendig, har det sammenhæng med reglerne i landbrugslovens §§ 2 og 3. Ifølge landbrugslovens § 2 udgør arealer, der er vurderet under en landbrugsejendom, en del af ejendommen, når landbrugsnoteringen i matriklen er foretaget. Udvidelsen af landbrugsnoteringen til at omfatte sådanne medvurderede arealer, sker uden hensyn til panteforholdene. Det samme gælder, når der efter lovens § 3, bl.a. på grundlag af vurderingsoplysninger om, at ejendommen udgør en driftsenhed, foretages notering af en ejendom som landbrugsejendom.

Der er derfor ikke sikkerhed for, at matr.nre., der hører til en samlet fast ejendom, som er eller har været undergivet landbrugspligt, er ens behæftede.

Når der sker udvidelse af landbrugsnoteringen i matriklen eller notering af en ejendom som landbrugsejendom på grundlag af bestemmelserne i landbrugslovens §§ 2 og 3, forudsættes det, at de pågældende matr.nre. har samme ejer. Hvis adkomstforholdene ifølge tingbogen gør udvidelsen af landbrugsnoteringen umulig, frafaldes noteringsudvidelsen, og de ikke-noterede matr.nre. er ikke omfattet af ejendommens landbrugspligt, selvom de er vurderet under ejendommen. Landbrugsnoteringen i matriklen blev ajourført systematisk fra 1993-1995. Efter den 1. august 1995 foretages der på grundlag af de seneste vurderingsoplysninger noteringsudvidelser i matriklen en gang om året eller ved lejlighed, jf. § 1, stk. 4, i landbrugslovscirkulæret.

Der er ingen usikkerhed med hensyn til panteforholdene, når det matr.nr., som ønskes inddraget, tidligere ved en teknisk ændring er tildelt som betegnelse for et areal under ejendommen, f.eks. en selvstændigt beliggende del af et matr.nr. eller et areal, der var givet særskilt i brug, jf. bekendtgørelsens § 23. Det pågældende matr.nr. blev nemlig betegnelse for et areal, der udgjorde en del af et eksisterende matr.nr. De to matr.nre. var derfor ens behæftede (eventuelt ubehæftede), de havde samme ejer, og de har været noteret som en samlet fast ejendom, eventuelt sammen med andre matr.nre. Som følge af udstykningslovens § 14, jf. tinglysningslovens § 10, stk. 1, kan der ikke ske særskilt ejerskifte eller pantsætning af en del af en samlet fast ejendom, og det er derfor ikke nødvendigt, at der skal foreligge dommerattest om adkomst- og panteforhold i en sådan situation.

Et matr.nr., der er oprettet ifølge ansøgning efter bekendtgørelsens § 23, kan som det fremgår af § 24, stk. 1, sidste pkt., kun inddrages under et andet matr.nr., hvis der foreligger erklæring fra ejeren om, at brugsretten er ophørt, eller at grundlaget for registreringen er ændret. Hvis et matr.nr., der er tildelt med henblik på registrering af en administrativ grænse, ønskes inddraget, må det således forventes, at der vil blive stillet krav om dokumentation for, at formålet med nummerets oprettelse ikke længere er tilstede.

Der kan ske ændring af skel mellem matr.nre. inden for en samlet fast ejendom, jf. § 24, stk. 2, i bekendtgørelsen om matrikulære arbejder. En sådan ændring er en teknisk ændring i matriklen.

Det følger af reglerne i bekendtgørelsens kap. 11-18, at der skal foretages afmærkning og indmåling af det ændrede skel samt beregning af arealforandringer for de berørte matr.nre., og at der skal foreligge de nødvendige dokumenter til brug ved registreringen i matriklen.

Der skal betales gebyr for ændring af et internt skel, når skellets beliggenhed på stedet ændres, jf. § 1 i bekendtgørelsen om matrikulære afgifter og gebyrer m.v.

Når beliggenheden af et skel mellem to matr.nre. under en samlet fast ejendom ønskes ændret, skal der foreligge attest fra dommeren om adkomst- og panteforhold. Dette gælder dog ikke, når skellet er fremkommet ved tildeling af matr.nr. til et areal under ejendommen. Om baggrunden for reglerne herom i bekendtgørelsens § 24, stk. 2, henvises til, hvad der er anført foran i sammenhæng med § 24, stk. 1. Hvis der er tale om inddragelse af et matr.nr. under et matr.nr., der er tildelt efter bekendtgørelsens § 23, eller om ændring af brugsretsarealets skel mod et andet af ejendommens matr.nre., skal det være godtgjort for matrikelmyndigheden, at brugsretsarealet er ændret tilsvarende. Ønskes skellet ændret for et matr.nr., der er tildelt med henblik på registrering af en administrativ grænse, må det forventes, at der vil blive stillet krav om dokumentation for, at grænsen er ændret tilsvarende.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 24, stk. 3, at der ved ændring af et skel mellem to matr.nre. under en samlet fast ejendom skal foreligge dommerattest om servitutforholdene på samme måde som ved arealoverførsel, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, og tinglysningslovens § 23, stk. 2. Denne regel gælder ikke ved inddragelse af et matrikelnummer.

Et skel, der udgør en fredskovsgrænse, bør ikke søges ændret, medmindre fredskovsgrænsen er ændret tilsvarende.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 24, stk. 4, at et matr.nr. ikke kan inddrages, og at skel mellem to matr.nre. ikke kan ændres, hvis der derved ville bortfalde skel, som udgør en sogne- eller kommunegrænse. Bestemmelsen gælder ikke, hvis sogne- eller kommunegrænsen samtidig ændres, så den fortsat følger et skel, jf. vejledningens afsnit 16.2.4.1. Den omtalte bestemmelse i § 24, stk. 4, gælder ikke i Københavns og Frederiksberg kommuner.