Det er Geodatastyrelsen, der bestemmer, hvordan en ejendom skal være betegnet i matriklen. Det fremgår af udstykningslovens § 31, stk. 1. Geodatastyrelsen tildeler dermed matrikelnumre til nye ejendomme m.v. og kan ændre matrikelbetegnelsen for bestående ejendomme.

Det sker efter følgende hovedprincipper:

1. Hvert særskilt beliggende areal af en samlet fast ejendom skal have et selvstændigt matrikelnummer.
2. Et sammenhængende areal af en samlet fast ejendom bør ikke have flere matrikelnumre end nødvendigt. Det er således ønskeligt, at der sker inddragelse af et matrikelnummer, hvis dets interne skel ikke har praktisk betydning.

Ændring af matrikelbetegnelsen (matrikelnumre) for bestående ejendomme kan foretages

1. systematisk på foranledning af Geodatastyrelsen,
2. i forbindelse med udstykning og arealoverførsel m.m. eller
3. efter ansøgning om tildeling eller inddragelse af et matrikelnummer, herunder i forbindelse med ændring af den kirkelige eller kommunale inddeling.

Matrikelmyndigheden har tidligere foretaget ændringer i matrikelbetegnelsen. Eksempelvis i perioden 1984 til 1994, hvor den daværende Kort- og Matrikelstyrelse ændrede matrikelbetegnelsen for umatrikulerede arealer, der var optaget i matriklen. Disse umatrikulerede arealer (bortset fra offentlige veje) blev systematisk og kommunevis tildelt matrikelnumre. Oplysningerne om de enkelte arealers oprindelige anvendelse som gadejord, grusgrav, sandgrav, kirkegård og lignende fremgår fortsat af matriklen.

Derudover foretog Kort- og Matrikelstyrelsen en systematisk tildeling af selvstændige matrikelnumre til særskilt beliggende arealer (lodder) af et matrikelnummer, hvilket skete i perioden 1999-2004. Oplysningerne om de nye matrikelnumre blev herefter ajourført i tingbogen og offentlige myndighedsregistre. Det skal dog bemærkes, at servitutter tinglyst før TML-projektet kan referere til det oprindelige matrikelnummer. Tildelingen af matrikelnummer til lodder (TML-projektet) blev gennemført kommunevis.

Ved udstykning, matrikulering og arealoverførsel tildeler Geodatastyrelsen matrikelnummer efter følgende retningslinjer:

1. Når en ny ejendom opstår ved udstykning eller matrikulering, tildeles den matrikelnummer, medmindre den allerede har selvstændigt matrikelnummer (se figur 10.1). Ved udstykning i særlige tilfælde samt ved matrikulering vil det nye matrikelnummer udelukkende bestå af et stamnummer uden litra.
   Figur 10.1.: Delareal nr. 2 udstykkes fra matrikelnummer 3a og tildeles nyt matrikelnummer.
   
   
2. Når en ny samlet fast ejendom opstår ved udstykning fra flere samlede faste ejendomme (udstykning i særlige tilfælde). Den nye ejendom får tildelt et nyt matrikelnummer uden litra (stamnummer), som vil være det første ledige i det pågældende ejerlav. (se figur 10.2). Den nye matrikelbetegnelse vil dermed ikke bestå af et stamnummer fra et af de matrikelnumre, der afgiver areal.
   
   Figur 10.2.: Delareal nr. 2, 3 og 6 udstykkes fra tre samlede faste ejendomme, henholdsvis matrikelnummer 15a, 15b og 17h, ved udstykning i særlige tilfælde. Den nye samlede faste ejendom får tildelt første ledige stamnummer uden litra i det pågældende ejerlav, fx matrikelnummer 47.
   
   
   
3. Når en samlet fast ejendom, der oprettes ved udstykning eller matrikulering, består af flere adskilte arealer (jordstykker), vil hvert areal få tildelt selvstændigt matrikelnummer (se figur 10.3).
   
   Figur 10.3.: Ny ejendom oprettes ved udstykning af delarealerne nr. 2, 3 og 4. Hvert delareal tildeles et selvstændigt matrikelnummer, og de noteres som en samlet fast ejendom.
   
   
   
4. Når afgivelse af areal fra en samlet fast ejendom bevirker, at der under restejendommen opstår en særskilt beliggende del (jordstykke) af et matrikelnummer, vil denne del få tildelt selvstændigt matrikelnummer (se figur 10.4).
   
   Figur 10.4.: Delareal nr. 2 af matrikelnummer 1a overføres til matrikelnummer 2b. Delareal nr. 3 af matrikelnummer 1a får tildelt selvstændigt matrikelnummer, der noteres som en samlet fast ejendom med matrikelnummer 1a.
   
   
   
5. Når et areal overføres til en samlet fast ejendom, som ikke er tilgrænsende, vil arealet få tildelt selvstændigt matrikelnummer (se figur 10.5).
   
   Figur 10.5.: Delareal nr. 2 af matrikelnummer 1a overføres til ejendommen bestående af matrikelnummer 2b. Delarealet får tildelt et nyt matrikelnummer og noteres som en samlet fast ejendom sammen med matrikelnummer 2b.
   
   
   
6. Når et areal overføres til en tilgrænsende ejendom i et andet sogn eller en anden kommune, og sogne- eller kommunegrænsen skal bestå uændret, vil det overførte areal få tildelt selvstændigt matrikelnummer (se figur 10.6).
   Figur 10.6.: Ejendommene bestående af henholdsvis matrikelnummer 1b og 4a ligger i hver sit sogn. Sognegrænsen skal bestå uændret. Delareal nr. 1 af matrikelnummer 1b skal overføres til ejendommen bestående af matrikelnummer 4a. Delarealet får tildelt nyt matrikelnummer og noteres som en samlet fast ejendom sammen med matrikelnummer 4a.
   Tilsvarende gør sig gældende ved en kommunegrænse, der skal bestå uændret.

Ved arealoverførsel eller ejendomsberigtigelse, hvor der overføres areal til en tilgrænsende ejendom i et andet sogn eller en anden kommune, vil det overførte areal som nævnt få tildelt et selvstændigt matrikelnummer, hvis sogne- eller kommunegrænsen skal bestå uændret. Dette gælder dog ikke, hvis sogne- eller kommunegrænsen skal ændres i overensstemmelse med en matrikulær forandring. Se mere om ændring af administrative grænser i vejledningens afsnit 5.1.

Det skal bemærkes, at der ikke må ske tildeling af matrikelnummer, hvis matrikelnummeret skal udgå senere i samme sag.

Der skal ikke betales gebyr for den automatiske tildeling af matrikelnummer til et særskilt beliggende areal, der opstår ved udstykning eller arealoverførsel.

Et areal kan tildeles et selvstændigt matrikelnummer på baggrund af en ansøgning fra landinspektøren. Ansøgningen kan indsendes til Geodatastyrelsen i forbindelse med den matrikulære sag, eller ved en forudgående ansøgning før sagen udarbejdes. Tildeling af et matrikelnummer efter ansøgning vil være muligt, når et areal er eller skal være omfattet af en brugsretsaftale, eller hvis et areal af andre årsager ønskes identificeret med et matrikelnummer. Det fremgår af bekendtgørelsens § 23.

Ved tildeling af et matrikelnummer sker der en deling af et eksisterende matrikelnummer med et nyt skel, der betegnes som et internt skel. Et internt skel udgør ikke et skel mellem ejendomme, men det afgrænser et areal af den samlede faste ejendom. Arealet får tildelt et nyt matrikelnummer, men det vil fortsat udgøre en del af den samlede faste ejendom, det hidtil har været en del af.

Parterne i et brugsforhold, der kun vedrører en del af et matrikelnummer, kan således få identificeret og registreret brugsretsarealet i matriklen ved et selvstændigt matrikelnummer. Ved ansøgning herom skal der over for Geodatastyrelsen foreligge erklæring fra ejeren om, at arealet er eller vil være omfattet af en brugsretsaftale. Brugeren af et areal kan således ikke alene anmode en landinspektør om, at arealet tildeles et matrikelnummer. Brugsretsforholdet skal dokumenteres overfor Geodatastyrelsen med en erklæring fra ejeren om, at arealet er eller skal være omfattet af en brugsretsaftale.

Det skal bemærkes, at en brugsretsaftale for et areal, der udgør en del af en samlet fast ejendom, ikke må binde parterne i mere end 30 år.

Tildeling af matrikelnummer til et areal er også muligt i andre tilfælde end ved et brugsretsforhold, hvis arealet af andre årsager ønskes identificeret med sin egen matrikelbetegnelse. Geodatastyrelsen kan imødekomme en ansøgning herom, når særlige forhold taler for det. Det kan eksempelvis være tildeling af matrikelnummer med henblik på:

• registrering af en zonegrænse, der gennemskærer et matrikelnummer, således at et areal i byzone eller sommerhusområde får sin egen matrikelbetegnelse,
• registrering af et forurenet areal, der ønskes afgrænset i forhold til ejendommens øvrige jorder,
• registrering af ny beliggenhed af en sogne- eller kommunegrænse, hvor der ikke hidtil har været registreret et skel, og når det ikke sker i forbindelse med udstykning, arealoverførsel eller ejendomsberigtigelse.

Der skal også i disse situationer foreligge en erklæring fra ejeren om, at det pågældende areal ønskes identificeret med et selvstændigt matrikelnummer, samt om årsagen hertil.

Ved ordningen opnås, at arealet identificeres entydigt ved det tildelte matrikelnummer, og at arealets grænser bliver afmærket, indmålt og registreret i matriklen, jf. bekendtgørelsens kapitel 11. Det nye matrikelnummer kan ikke afhændes eller pantsættes særskilt i forhold til de øvrige matrikelnumre i ejendommen, jf. udstykningslovens § 14, og der kan heller ikke afholdes skelforretning vedrørende et sådant skel inden for en samlet fast ejendom.

Ansøgning om tildeling af selvstændigt matrikelnummer til servitutarealer kan ikke forventes imødekommet.

Når der ansøges om tildeling af matrikelnummer til et areal efter bekendtgørelsens § 23, herunder også med henblik på registrering af en administrativ grænse, skal reglerne følges i bekendtgørelsens kapitel 11-18.

Der skal betales gebyr for tildeling af et matrikelnummer efter ansøgning, når der registreres nyt skel i matriklen. Det fremgår af bekendtgørelsens § 46, stk. 1, nr. 4.

Inddragelse af matrikelnummer kan kun finde sted for tilgrænsende matrikelnumre, der hører under den samme samlede faste ejendom. Ved inddragelse af et matrikelnummer udgår det ene matrikelnummer af matriklen, og det andet matrikelnummer udgør herefter den fremtidig betegnelse for det samlede areal. Skellet mellem de to matrikelnumre slettes i forbindelse med inddragelsen.

Ved inddragelse af matrikelnumre sker der en forenkling af en samlet fast ejendoms matrikelbetegnelser. For at opnå denne forenkling er det ønskeligt, at overflødige matrikelnumre bliver inddraget. Der vil i forbindelse med udarbejdelse af matrikulære sager, navnlig arealoverførsel og sammenlægning, normalt være indhentet den dokumentation, som også er nødvendig for inddragelse af matrikelnumre, og landinspektøren bør derfor sørge for inddragelse af matrikelnumre i sagen, når det er muligt. Ved inddragelse af matrikelnumre bør ubebyggede matrikelnumre inddrages frem for bebyggede matrikelnumre.

Der kan naturligvis også ansøges om inddragelse af matrikelnumre uden forbindelse med andre matrikulære forandringer.

Et matrikelnummer, der i sin helhed er fredskov, bør dog ikke søges inddraget under et matrikelnummer uden fredskov eller omvendt. Før inddragelse af et matrikelnummer under et andet af ejendommens matrikelnumre kan registreres i matriklen, skal Geodatastyrelsen have modtaget meddelelse fra Tinglysningsretten om, at den matrikulære forandring kan tinglyses. Det fremgår af bekendtgørelsens § 24, stk. 1. Geodatastyrelsen underretter Tinglysningsretten via tinglysningssløjfen, hvorefter Tinglysningsretten påser, om tinglyste rettigheder er til hinder for, at forandringen kan tinglyses.

Matrikelnumre, der udgør en samlet fast ejendom, vil som altovervejende hovedregel være omfattet af ens panteforhold. I sjældne tilfælde kan det dog forekomme, at matrikelnumre under en samlet fast ejendom er uensartet behæftede.

Et matrikelnummer, der er tildelt efter bekendtgørelsens § 23, kan kun inddrages under et andet matrikelnummer, hvis der foreligger erklæring fra ejeren om, at der ikke består en brugsret til matrikelnummeret, eller at grundlaget for registreringen er ændret. Denne erklæring skal også foreligge, hvis et matrikelnummer ønskes inddraget under et andet matrikelnummer, der er tildelt efter § 23. Hvis et matrikelnummer, der er tildelt med henblik på registrering af en administrativ grænse, ønskes inddraget, må det således forventes, at der vil blive stillet krav om dokumentation for, at formålet med nummerets oprettelse ikke længere er tilstede.

Et matrikelnummer kan ikke inddrages under et andet matrikelnummer, hvis det medfører bortfald af skel, der udgør en sogne- eller kommunegrænse, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 3. Reglen gælder dog ikke, hvis sogne- eller kommunegrænsen ændres samtidigt og herefter stadig følger et skel.

Der opkræves ikke gebyr ved inddragelse af et matrikelnummer under et andet matrikelnummer.

Ændring af skel mellem matrikelnumre inden for den samme samlede faste ejendom, jf. bekendtgørelsens § 24, stk. 2, betegnes også som en teknisk ændring. Det følger af reglerne i bekendtgørelsens kapitel 11-18, at der skal foretages afmærkning og indmåling af det ændrede skel samt beregning af arealforandringer for de berørte matrikelnumre, og at der skal foreligge de nødvendige dokumenter til brug ved registreringen i matriklen.

Hvis der er tale om ændring af brugsretsarealets skel mod et andet af ejendommens matrikelnumre, skal det være godtgjort over for Geodatastyrelsen, at brugsretsarealet er ændret tilsvarende. Ønskes skellet ændret for et matrikelnummer, der er tildelt med henblik på registrering af en administrativ grænse, må det forventes, at der vil blive stillet krav om dokumentation for, at grænsen er ændret tilsvarende.

Et skel, der udgør en fredskovsgrænse, bør ikke søges ændret, medmindre fredskovsgrænsen er ændret tilsvarende.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 24, stk. 3, at et matrikelnummer ikke kan inddrages, og at skel mellem to matrikelnumre ikke kan ændres, hvis der derved vil bortfalde skel, som udgør en sogne- eller kommunegrænse. Reglen gælder ikke, hvis sogne- eller kommunegrænsen samtidig ændres, så den fortsat følger et skel, jf. vejledningens afsnit 10.1.2.

Der skal betales gebyr for ændring af beliggenheden af et internt skel, når skellet er opstået ved tildeling af matrikelnummer til et brugsretsareal. Det fremgår af bekendtgørelsens § 46, stk. 1, nr. 5. Der skal ikke betales gebyr i øvrige tilfælde med ændring af et internt skel.

En supplerende måling er en ny sammenhængende og bedre måling af bestående skel. Den supplerende måling skal naturligvis være i god overensstemmelse med eventuelle tidligere registrerede mål til skellet (eventuelt kun matrikelkortets udvisende) under hensyntagen til skelpunkternes definition og nøjagtighed ved indmålingen. Matrikelkortets skelbillede skal som hovedregel fastholdes ved en supplerende måling, og udgangspunktet er derfor, at der ikke må indføres knækpunkter i et skel, der fremstår som en ret linje ifølge matrikelkortet. Hvis ejendomsgrænsen er ændret/forandret, skal denne grænse registreres ved ejendomsberigtigelse eller arealoverførsel. Geodatastyrelsen kan acceptere, at knækpunkter i matrikelkortet udgår som følge af en supplerende måling, hvis ejendomsgrænsen på stedet udgør en ret linje, og skelkredsen i matrikelkortet dermed ikke udgør et knækpunkt.

En supplerende måling forudsætter, at ejendomsgrænsen, der afmærkes og indmåles på stedet, stemmer overens med matriklens oplysninger om skellets beliggenhed.

Der er pligt til at indberette afmærkning og supplerende måling, når der foretages afmærkning på stedet af et skelpunkt, der ikke tidligere er fastlagt ved mål. Det fremgår af bekendtgørelsens § 28, stk. 2, sidste pkt. Landinspektøren skal i denne situation indmåle de afmærkede skelpunkter og indberette målingen og afmærkningen til Geodatastyrelsen, jf. afsnit 11.1. om hovedregler ved afmærkning og indmåling af skel.

Landinspektøren kan også i andre tilfælde, fx med henblik på forbedring af matriklens oplysninger, foretage indberetning af supplerende målinger, som fremkommer i forbindelse med anlægsarbejder, bygningsafsætning m.v. En supplerende måling kan eksempelvis også omfatte indberetning af en indmåling og afmærkning af bestående skelpunkter, der tidligere er fastlagt ved mål, men hvor skelpunkternes indlægning i matrikelkortet opklassificeres fra kvalitetsklasse 2 eller 3 til kvalitetsklasse 1.

Det er ikke en forudsætning for registrering af en supplerende måling i matriklen, at der foreligger ejererklæringer om godkendelse af de afmærkede og indmålte skel, da ejendomsgrænsen/skellet er forudsat uforandret i forhold til matriklens registrering. Landinspektøren kan dog vælge at indhente ejererklæringer med godkendelse af det afmærkede skel. En godkendelse af skellet fra ejerne vil medføre afbrydelse af en eventuel igangværende hævdsråden.

Indberetningen af en supplerende måling skal ske ved indsendelse af en matrikulær sag, hvor der er anvendt sagsoperationen for supplerende måling. En sag med supplerende måling skal altid indeholde et måleblad med en koordinatliste i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsens § 36, et ændringskort samt en skematisk redegørelse, hvoraf det fremgår, at der er tale om indberetning af en supplerende måling. Ejeroplysninger kan undlades på skematisk redegørelse, hvis notering af supplerende måling er eneste ændring på ejendommen.

Den supplerende måling skal noteres på de tilgrænsende matrikelnumre til de skel, som er omfattet af målingen. Det er for at sikre, at sagen med den supplerende måling lettere kan fremfindes i matriklens arkiv, idet målingen ellers kun vil være registreret på de pågældende skelpunkter.

Landinspektøren er forpligtet til at indberette arealforbedringer til Geodatastyrelsen, når der foretages en arealberegning for et matrikelnummer, der er mere nøjagtig end matriklens arealangivelse. Det fremgår af bekendtgørelsens § 34. Indberetningspligten gælder både for arealberegning foretaget i forbindelse med en matrikulær sag, samt når en landinspektør udsteder en arealattest el.lign. for et matrikelnummer, og det beregnede areal ikke stemmer med matriklens arealangivelse. Arealforbedringer kan dermed også foretages på baggrund af ejerens initiativ ved at rekvirere en landinspektør. Der skal dog kun gives indberetning i de tilfælde, hvor matriklens areal skal rettes efter reglerne om arealberegning, jf. afsnit 14.6 om indberetning af arealforbedringer.

Indberetning af en arealforbedring skal ske ved indsendelse af en matrikulær sag, hvor der anvendes sagsoperationen for nyberegning af start- eller slutareal.