Når der ønskes foretaget ændringer i matrikelkortet, skal der foreligge et ændringskort, som tydeligt viser de ønskede matrikulære forandringer, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 1. Ændringskortet skal omfatte de arealer, som forandringerne vedrører, samt tilgrænsende arealer i det omfang, det er nødvendigt for at angive de faste skelpunkter, som målingen omfatter. Da de fleste matrikulære forandringer medfører ændringer i matrikelkortet, vil det ofte være et krav, at en matrikulær sag indeholder et ændringskort.
Kravet om udarbejdelse af ændringskort gælder derfor i alle tilfælde, hvor et areal tildeles et delnummer i en matrikulær sag som følge af en ønsket matrikulær forandring. Dette gælder også, selvom der ikke opstår nye skel i sagen, eksempelvis ved matrikulering af nedlagt offentlig vej, der udgør et helt litra. Et delnummer udgør en unik identifikation af et specifikt delareal i en matrikulær sag, og der skal derfor være en entydig sammenhæng mellem delnumre angivet i ændringskortet og i skematisk redegørelse, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 3. Derfor må samme delnummer ikke anvendes til forskellige delarealer i samme sag. Delnumre angives på ændringskortet med arabertal i en kreds med rød streg og skrift.
Der er ikke krav om udarbejdelse af ændringskort ved matrikulære forandringer, som ikke giver anledning til ændringer i matrikelkortet. Det er eksempelvis tilfældet ved noteringsændringer, men også ved udstykning eller arealoverførsel af et helt jordstykke (matrikelnummer), hvis de pågældende skel ikke bliver fastlagt ved mål i sagen. Landinspektøren har dog stadig mulighed for at udarbejde og indsende ændringskort i disse tilfælde, selvom det ikke fremgår som et krav ifølge bekendtgørelsen.
En matrikulær sag kan indeholde flere forskellige ændringskort, hvis det er nødvendigt for at tydeliggøre de matrikulære forandringer. Dette kan blandt andet være som følge af matrikulære forandringer i et stort sagsområde, eller at sagen er faseopdelt og dermed indeholder ændringskort for hver fase. Faseopdeling kan anvendes til nemmere at overskue matrikulære forandringer i en sag, hvor der opstår mange delarealer. Det kan eksempelvis være som følge af en række ejendomsberigtigelser eller inddragelser af matrikelnumre, når disse arealer efterfølgende skal indgår i andre matrikulære forandringer i samme sag.
Ændringskortet dannes digitalt i sagsudarbejdelsessystemet (MIA) på grundlag af et udtræk af det gældende matrikelkort samt landinspektørens data med de forandringer, der ønskes registreret i matriklen. Dette sikrer overensstemmelse mellem ændringskortets oplysninger og data til ajourføring af matrikelkortet, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 2.
Ændringskortets layout er standardiseret og foruddefineret, og det består overordnet set af et kortudsnit af matrikelkortet og et korthoved med en række udvalgte oplysninger. Landinspektøren vælger det ønskede kortudsnit af matrikelkortet i et passende papirformat og målforhold, således at alle nye og ændrede skel fremgår af ændringskortet. Størrelsen af signaturer og tekster i kortudsnittet skal være passende i forhold til målforholdet, så ændringskortet er tydeligt og harmonisk. Korthovedet indeholder en række standardoplysninger som ejerlavsbetegnelse og dato, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 4, men også oplysning som målforhold, signaturforklaring samt kommune og region, hvor forandringerne sker. Det fremgår også med en kort tekst, hvilke matrikulære forandringer sagen omhandler.
Alle eksisterende oplysninger i matrikelkortet skal angives på ændringskortet med sort streg eller skrift, mens alle matrikulære forandringer skal angives med rød streg eller skrift, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 5. Eventuelle kortforbedringer (korttilpasning/kortopretning), der foretages i udtrækket af det gældende matrikelkort, skal ikke fremgå som matrikulære forandringer på ændringskortet. Nye skel, og skel der søges ændret ved ejendomsberigtigelse, skal fremgå af ændringskortet med røde kredse og røde skellinjer på grundlag af skelmålingen. Dermed skal også nye knækpunkter i skel, herunder treskelspunkter, vises på ændringskortet med røde kredse. En undtagelse er skelpunkter registreret med kvalitetsklasse 3, der ikke vises med kredse på ændringskortet, fx skelpunkter i labile grænser. Skelpunkter, der udgør mellempunkter i en ret skellinje eller en cirkelbue, skal ikke fremgå af ændringskortet. Landinspektøren skal derfor være opmærksom på at fjerne overflødige skelkredse i matrikelkortet, der eksempelvis kan opstå i forbindelse med en sammenlægning ved sletning af skel mellem ejendommene.
Optagelse af ny privat fællesvej på matrikelkortet samt omlægning eller indsnævring af en eksisterende privat fællesvej skal også angives med rød signatur på ændringskortet. Ved ændring af veje på matrikelkortet må ændringen så vidt muligt ske i et sådant omfang, at vejforbindelse på kortet ikke afbrydes.
Slettes skelpunkter, skellinjer eller privat fællesvej i en matrikulære sag, skal det angives med rød overstregning (sletmarkering) på ændringskortet.
Arealer registreret med fredskovspligt, strandbeskyttelse eller klitfredning, skal angives på ændringskortet med en signaturlinje for den pågældende registrering, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 6 og 7. Disse signaturlinjer angives med hver sin specifikke farve, der er foruddefineret i sagsudarbejdelsessystemet (MIA). Signaturlinjer skal være ubrudte, hvis registreringen følger skel, og stiplede, hvis registreringen ikke følger skel.