Dybdemodellen er fremstillet i et kvadratnet med 50 x 50 m celler. Modellens horisontale datum er ETRS89. Det vertikale datum er en kombination af Mean Low Water Spring (MLWS), Lowest Astronomical Tide (LAT) og Dansk Vertikal Reference 1990 (DVR90). Modellen er geografisk afgrænset af den danske økonomiske zone (EEZ) og kystlinjen generaliseret i skala 1:100.000.
For hver celle i modellen er der en tilhørende dybdeværdi, som beregnes ud fra følgende metode: Dybder fra moderne opmåling prioriteres over historiske datakilder (f.eks. data fra flerstråleekkolod versus lodskud - du kan læse mere om dette i publikationen "Bag om søkortet"). Derefter opnås den repræsentative middeldybde for hver celle, ved at beregne middelværdien af alle dybder fra den valgte datakilde i den pågældende celle.
Hvis der ikke findes tilstrækkelige opmålingsdata i et område, estimeres dybderne ved at interpolere nærliggende datapunkter. Dybderne er således estimeret vha. middelværdier og interpolering, og Dybdemodellen er på ingen måde beregnet til brug til navigation. De oprindelige dybdemålinger bliver ikke distribueret sammen med modellen, men kilderne er beskrevet i de tilhørende informationslag, som distribueres sammen med Dybdemodellen.
Distribution
Dybdemodellen distribueres via Dataforsyningen
Dybdemodellen kan downloades som GeoTIFF-filer i projektionen Lambert Conformal Conic (LCC) / ETRS89 (ESPG:3034). Modellen kan også tilgås som en OGC Web Map Service (WMS).
Danmarks Dybdemodel består af følgende lag:
- ddm_50m.dybde Det primære lag, som indeholder dybdeværdierne (i meter)
- ddm_50m.kilde Informationslag som angiver en kode for dybdedatakilden for hver celle. Cellernes attributværdier (1-5) har følgende kodeliste:
Værdi |
Beskrivelse |
Kort beskrivelse |
1 |
Dybdedata fra digitaliserede opmålingsblade |
DIGI |
2 |
Dybdedata fra opmåling med enkeltstråleekkolod (single beam) |
SB |
3 |
Dybdedata fra opmåling med flerstråleekkolod (multi beam) |
MB |
4 |
Dybdedata fra historiske kilder (eksempelvis lodskud) |
Historisk |
5 |
Ingen tilgængelige dybdedata. Værdierne er interpoleret |
Interpoleret |
- ddm_50m.aar Informationslag som angiver årstal for, hvornår opmålingen er afsluttet (kun relevant for typerne DIGI, SB og MB)
En visualisering af Dybdemodellen i form af et skyggekort, som giver et tredimensionalt udtryk af havbunden, er også tilgængelig som WMS. Dybderne er overdrevet for at tydeliggøre terrænets former og forstærke 3D-effekten.
Rettigheder
Geodatastyrelsen har ophavsretten til Danmarks Dybdemodel.
Se vilkår for brug her.