3. Klagefrister og opsættende virkning af klage m.v.

Myndighedstilladelser får retsvirkning fra afgørelsestidspunktet med mindre regler i lovgivningen, en klageinstans eller afgørelsesmyndigheden selv bestemmer andet.

Som hovedregel er Geodatastyrelsen forpligtet til at registrere sagen, selvom en klagefrist ikke er udløbet, og også selvom en tilladelse er påklaget rettidigt. De fleste tilladelser kan udnyttes umiddelbart efter afgørelsestidspunktet, og jf. udstykningslovens § 39 kan Geodatastyrelsen derfor ikke nægte registrering.

Men der er mange undtagelser til udgangspunktet om, at myndighedstilladelser får retsvirkning fra afgørelsestidspunktet. Udskydes retsvirkningerne af en nødvendig tilladelse, er det ensbetydende med, at den matrikulære forandring eller den tilsigtede anvendelse (indtil videre) er lovstridig. Geodatastyrelsen nægter derfor registrering, hvis Geodatastyrelsen bliver bekendt med, at tilladelsen ikke må udnyttes. Geodatastyrelsen undersøger ikke af egen drift, om en tilladelse må udnyttes, og styrelsen bliver derfor kun bekendt med, at en tilladelse ikke må udnyttes, hvis landinspektøren oplyser dette til styrelsen. Det er derfor væsentligt, at landinspektøren er opmærksom på, at der er tilfælde, hvor tilladelsens retsvirkninger udskydes, til klagefristens udløb eller til klageinstansen har truffet afgørelse.

Retsvirkningerne af en tilladelse kan være udskudt, indtil en klagerist er udløbet. Til eksempel bestemmer museumslovens § 29 v, stk. 7, 1. pkt., råstoflovens § 26 b, stk. 7, og naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 7, 1. pkt., at tilladelser ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, kan også selv fastsætte i tilladelsen, at den ikke må udnyttes før udløbet af en klagefrist. I disse tilfælde må sagen ikke indsendes til Geodatastyrelsen, før klagefristen er udløbet. 

Retsvirkningerne af en tilladelse udskydes også, hvis en klage tillægges opsættende virkning, hvilket er et udtryk for, at tilladelsen ikke må udnyttes før klageinstansen har truffet afgørelse. Efter naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 2, 2. pkt., er udgangspunktet, at en klage har opsættende virkning, men klagenævnet kan fravige dette. Tilsvarende regulering findes i museumsloven og råstofloven. Det kan også i tilladelsen være bestemt, at en klage skal have opsættende virkning. Klageinstansen kan - også når det ikke fremgår direkte af lovteksten - tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning af en klage. Klager kan anmode om, at en klage tillægges opsættende virkning, og adressaten for en tilladelse kan anmode om, at opsættende virkning skal ophæves. 

Bliver landinspektøren inden indsendelse af sagen til Geodatastyrelsen bekendt med, at der er indgivet klage over en myndighedstilladelse, er landinspektøren berettiget til at indsende sagen til registrering, hvis ikke klagen tillægges opsættende virkning. Landinspektøren kan overveje, om indsendelsen af sagen bør afvente en afgørelse af klagesagen. EN underkendelse af tilladelsen vil efter omstændighederne kunne medføre at gennemførte registreringer i matriklen, tingbogen og andre registre må tilbageføres, hvilket kan føre til tab hos ejeren, afledte rettighedshavere og myndigheder, som har disponeret i tillid til registreringerne.

Er en matrikulær sag indsendt til Geodatastyrelsen, påhviler det landinspektøren at give Geodatastyrelsen underretning herom, hvis landinspektøren bliver bekendt med omstændigheder, der medfører, at retsvirkningerne af en nødvendig tilladelse udskydes.