Denne vejledning knytter sig til reglerne i bekendtgørelse nr. 1447 af 29. november 2018 om udstykningskontrollen, der igen knytter sig til § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 7. juni 2018, med senere ændringer:
"Der må ikke ske udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, såfremt den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse efter oplyste til medføre forhold i strid med anden lovgivning."
Geodatastyrelsen er matrikelmyndigheden og er efter udstykningslovens § 24 pålagt at føre kontrol med, at § 20 overholdes - denne kontrol benævnes "udstykningskontrollen".
Hvis den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse vil medføre forhold i strid med regler i eller i medfør af anden lovgivning, må der søges om dispensation fra reglerne. I mange tilfælde beskriver lovgivningen ikke direkte den ønskede eller uønskede retstilstand, men foreskriver, at bestemte dispositioner og aktiviteter kræver kræver tilladelse eller godkendelse. Det er uden betydning, om den nødvendige afgørelse benævner sig som en tilladelse, godkendelse eller dispensation. Myndighedsafgørelser, der er nødvendige for, at den matrikulære forandring eller tilsigtede anvendelse
kan gennemføres, skal foreligge.
Udstykningslovens § 20, stk. 1, er generel og omfatter enhver retsforskrift i anden lovgivning (både love, bekendtgørelser, og andre retsforskrifter, der er udstedt med hjemmel i lov og er bindende for borgerne fx lokalplaner og byplanvedtægter), når forskriften vedrører udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning, ejendommenes størrelse og afgrænsning, vejforhold, arealanvendelse m.v. Forskrifter, der ikke ar bindende retsvirkninger for borgerne, påses ikke efter udstykningslovens § 20, stk. 1 (fx kommuneplaner, spildevandsplaner, Natura 2000-planen og cirkulærer).
Geodatastyrelsen er kun i stand til at føre kontrol med, at udstykningslovens § 20 overholdes, når den matrikulære sag indeholder de nødvendige oplysninger. Dette er baggrunden for, at lovens § 20, stk. 1, begrænser Geodatastyrelsens kontrolpligt ved ordene »efter det oplyste«, og at der i bekendtgørelsen er fastsat regler om, hvilke tilladelser og oplysninger, der skal foreligge for Geodatastyrelsen, før de nævnte matrikulære forandringer (udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning) registreres i matriklen.
Fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at udstykningslovens § 20 er overholdt, er ifølge lovens § 13, stk.1, omfattet af begrebet »matrikulært arbejde«. Det er derfor i bekendtgørelsen pålagt landinspektøren at sørge herfor. Geodatastyrelsen kan i forbindelse med sin kontrolpligt afkræve landinspektøren nærmere oplysninger, om hvordan den matrikulære forandring eller påtænkte anvendelse forholder sig til lovgivningen jf. udstykningslovens § 13, stk. 2. Geodatastyrelsen har også mulighed for selv at forelægge spørgsmål vedrørende den matrikulære forandring eller påtænkte anvendelse for de myndigheder, der administrerer reglerne. Men dette vil kun ske undtagelsesvist, hvis Geodatastyrelsens bliver opmærksom på åbenbare erklæringsfejl eller åbenbare vildfarelser mht. retlige eller faktiske forhold.
Den oplysningspligt, der påhviler landinspektøren efter udstykningslovens § 20, stk. 1, sammenholdt med § 13, stk. 1, er ikke begrænset til at omfatte overholdelse af de love, der er opregnet i bekendtgørelsen. Hvis landinspektøren er bekendt med, at den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse kræver tilladelse efter en lov eller retsforskrift udstedt i medfør af en lov, der ikke er blandt de love, som er opregnet i bekendtgørelsen, har landinspektøren pligt til at sørge for, at der for Geodatastyrelsen foreligger oplysning om forholdet og den fornødne tilladelse.
Alle sager om udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning skal ifølge bekendtgørelsens § 1, stk. 1, forelægges vedkommende kommunalbestyrelse, alene med de undtagelser, der er angivet i bekendtgørelsens § 3. Forelæggelse for statslige myndigheder skal ske i den udstrækning, det fremgår af bekendtgørelsens § 2. Vejledningen indeholder i afsnit 4 en nærmere omtale af de enkelte lovområder.
Geodatastyrelsen kan ikke nægte at foretage registrering i matriklen, blot fordi en myndighed udtaler sig imod den pågældende matrikulære forandring, hvis forandringen eller den påtænkte arealanvendelse ikke er i strid med en gældende retsforskrift.
Efter udstykningslovens § 24, 2. pkt., omfatter udstykningskontrollen ikke matrikulære forandringer, der er en følge af ekspropriation eller jordfordelingskendelse, jf. også bekendtgørelsens § 3. Baggrunden herfor er, at en ekspropriation eller en jordfordeling kun er lovligt foretaget, når der er sikkerhed for, at ekspropriationsformålets eller jordfordelingens virkeliggørelse ikke strider mod anden lovgivning. Det er derfor den pågældende ekspropriations- eller jordfordelingsmyndighed, der skal påse, at den matrikulære forandring eller den tilsigtede anvendelse er lovlig.
En registrering af en matrikulær forandring som følge af en ejendomsdom sker også uden, at Geodatastyrelsen fører kontrol med overholdelse af anden lovgivning.
Efter udstykningslovens § 20, stk. 1, 2. pkt., kan matrikulering af en umatrikuleret ejendom ske uden hensyn til, om matrikuleringen i sig selv eller den tilsigtede arealanvendelse vil medføre forhold i strid med anden lovgivning. Ved en umatrikuleret ejendom forstås ifølge udstykningslovens § 4, stk. 2, et umatrikuleret areal, der udgør en ejendomsretlig enhed (se nærmere herom i Vejledning nr. 64 af 7. juli 2010 om udstykningskravet afsnit 2.4 og afsnit 4). Undtagelsesreglen i lovens § 20, stk. 1, 2. pkt., forudsætter, at ejendommen matrikuleres med de allerede bestående ejendomsgrænser. I så fald kan registreringen i matriklen ikke nægtes, selv om f.eks. grundstørrelsen bliver mindre end krævet i en lokalplan. Dette er baggrunden for, at bekendtgørelsens kontrolregler ikke omfatter en sådan matrikulering, jf. bekendtgørelsens § 3.