Geodatastyrelsen accepterer underskrifter med digital signatur, hvis der er sikkerhed for, at det er de rette personer, der har skrevet under.

Der skal være sikker identitet mellem det angivne navn og den person, som har underskrevet digitalt. Det tillægges derfor vægt, om signaturen er entydigt knyttet til underskriveren, om signaturen kan identificere underskriveren, og om sikkerheden i underskriftsløsningen er tilstrækkelig.

Geodatastyrelsen accepterer underskriftsløsninger

1. som bruger MitID til at signere med
2. som opfylder kravene til at være en kvalificeret elektronisk signatur ifølge eIDAS-forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014), og fremgår af eIDAS Trusted List. Der skal for GST foreligge dokumentation for, at de anførte betingelser er opfyldt.

Listen over udbydere af kvalificerede signaturer, der opfylder pkt. 2 ovenfor findes her https://esignature.ec.europa.eu/efda/tl-browser/#/screen/home).

Hvis landinspektøren medsender dokumentation for, at der er signeret med brug af MitID i form af en forsendelseslog, underskriftsbevis eller lignende, accepteres underskriften, hvis der er dokumentation for, at det hører sammen med det dokument, der er skrevet under på.

Når et dokument er digitalt signeret, skal den fil, der er underskrevet, foreligge for Geodatastyrelsen. Geodatastyrelsen accepterer ikke, at dokumentet er printet og herefter scannet, så der foreligger en ny fil. Geodatastyrelsen accepterer heller ikke digitalt signerede dokumenter, hvor der er ændret i originaldokumentet, når det er blevet signeret digitalt. Derudover skal et digitalt signeret dokument fremtræde som underskrevet af den, der er berettiget til at råde over ejendommen, hvilket ikke er opfyldt, hvis navnet på underskriver ved underskriftfeltet kan indsættes som fritekst.

Dokumenter, der er underskrevet digitalt af personer, som har navne- og adressebeskyttelse, kan ikke danne grundlag for registrering uden dokumentation for identiteten på den, der har underskrevet dokumenterne. Det skyldes, at underskriver på dokumentet fremstår som ”Person med navne- og adressebeskyttelse” eller med lignende anonym benævnelse, hvorfor Geodatastyrelsen ikke har sikkerhed for, at identiteten på underskriver svarer til identiteten på den, som er berettiget til at råde i den pågældende sag.

Hvis udbyderen af den pågældende underskriftsløsning har en betryggende løsning, der muliggør identifikation af underskriveren, vil det være tilstrækkelig dokumentation i sagen. Det kan eksempelvis være en valideringsadgang, hvor det eksempelvis via cpr.nr. kan valideres, hvem underskriveren er. Hvis ikke det er muligt, kan dokumentet alternativt underskrives med en fysisk underskrift. Det vil ikke være tilstrækkelig dokumentation, hvis navnet på personen med navne- og adressebeskyttelse er tilføjet manuelt som fritekst.

Hvis en ejendom eller ejerlejlighed er ejet af et selskab, skal dokumenter underskrives af den eller dem, der er berettiget til at tegne og dermed forpligter selskabet. Er ejer et selskab registreret i Danmark skal der ved sagens indsendelse til Geodatastyrelsen vedlægges en udskrift fra CVR (virk.dk).

Er ejeren et interessentskab, skal der også indsendes en aktuel udskrift fra CVR med oplysning om tegningsregel for interessentskabet, og ejererklæringen skal være underskrevet i henhold hertil. Har interessentskabet ingen tegningsregler i CVR, så skal ejererklæringen være underskrevet af alle interessenter, der samtidig skal erklære, at der ikke findes yderligere interessenter. Ellers kan ejererklæringen være underskrevet i henhold til en tegningsregel i interessentskabskontrakt eller fuldmagt, hvis det samtidig erklæres, at der ikke findes yderligere interessenter end det fremgår heraf.

Tilsvarende gælder ved foreninger. Her skal den eller dem, der ifølge vedtægterne kan tegne foreningen, underskrive på vegne af foreningen. Foreningens vedtægter og referat, der viser hvem, der er tegningsberettiget på underskriftstidspunktet, skal vedlægges som dokumentation i sagen, når den sendes til Geodatastyrelsen.

Hvis adkomsthaver ifølge Tingbogen er ”boet efter ..” er der, afhængig af skifteformen, forskellige betingelser, der skal være opfyldt, før der kan disponeres over ejendommen.

Hvis en efterlevende ægtefælle ønsker at disponere over afdødes aktiver i tingbogen, herunder den faste ejendom, må den efterlevende ægtefælle sikre sig, at han/hun er legitimeret hertil, ved at skifteretsattesten tinglyses som adkomst for den efterlevende ægtefælle. Det følger af Vestre Landsrets kendelse af 29. august 2014 (FM 2015.10). En ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, kan derfor først disponere over ejendommen, når der er tinglyst skifteretsattest om uskiftet bo. Det samme gælder ved udlæg til efterlevende ægtefælle, boudlæg til efterlevende ægtefælle og forenklet privat skifte med efterlevende ægtefælle som eneste arving.

Hvis et dødsbo skal skiftes ved en bobestyrer, så kan ejererklæringer underskrives af bobestyreren, når notering om bobestyrerbehandling er tinglyst på ejendommen. Hvis boet udleveres til privat skifte, skal der tinglyses skøde. Det samme gælder ved boudlæg til andre end den efterlevende ægtefælle. Her skal der tinglyses skøde til boudlægsmodtageren. Tinglysningsrettens krav ved de forskellige skifteformer er nærmere beskrevet her.

Hvis ejeren af en ejendom er under konkurs, vil ejererklæringer kunne underskrives af kurator, når et konkursdekret er tinglyst på ejendommen.