Se grønlandsk version nederst på siden.

Kortlægning med satellit i Grønland

Grønland har enorme kystområder, der ikke er kortlagt. Projektet "Kortlægning af kystnære områder i Grønland med satellit ", giver den maritime information, der er nødvendig for at reducere risikoen ved navigation. Ved at benytte moderne og opdaterede satellitdata, udstyrer vi navigatører med et overblik over skjulte farer under vandet, tidevandszoner og kystlinjer.

Baggrund

Grønlands kystområder er fyldt med skjulte farer som skær og tidevandszoner. Klimaændringer og tilbagetrækningen af havisen øger skibstrafikken, hvilket øger behovet for præcise og pålidelige kort. Vores mål er at skabe detaljerede kort over disse områder for at sikre sikker sejlads og støtte redningsaktioner.

Kortlægningsområderne er prioriteret som følger:

  • Prioritet 1: Tasiilaq (50 km radius), Ittoqqortoormiit (10 km radius), og "Maniitsoq-motorvejen" (indenskærs ruten mellem Nuuk og Maniitsoq).
  • Prioritet 2: Området mellem Upernavik og Qasigiannguit.
  • Prioritet 3: Området mellem Narsaq og Nanortalik.

Projektet er finansieret med 4,4 mio. kr. over perioden 2023-2025 fra Nordatlantpuljen.

Teknologi og Metode

Vi anvender data fra Sentinel-2 A og B satellitter, som fanger billeder i både synlige og infrarøde bølgelængder. Denne teknologi gør det muligt at identificere skjulte skær og ændringer i kystlinjen med en opløsning på 10x10 meter per pixel.

Ved at analysere flere billeder af de samme områder, kan vi tage højde for tidevand og andre variable forhold, hvilket forbedrer nøjagtigheden af vores kort.

Projektets resultater

Vores kortlægning leverer opmærksomhedszoner, hvor sejlere skal være særligt påpasselige. Disse zoner er baseret på satellitobservationer af skjulte skær, tidevandszoner og kystlinjer.

Dataene må bruges som supplement til planlægning og ikke til sejlads eller andre navigationsformål. De skal behandles som et ekstra værktøj til at forbedre sikkerheden og planlægningen, men kan ikke erstatte officielle søkort uden yderligere verificering.

Se eksempler på information genereret i projektet, hvor data fra projektet supplerer informationen i de grå områder, der i dag ikke er kortlagt: 

  Anvendelsesområder

  • Planlægning af sejlruter: Ved hjælp af vores data kan sejlere identificere sikre ruter og undgå potentielle farer. Dette er især nyttigt for både kommercielle og fritidssejlere i Grønlands udfordrende farvande.
  • Støtte til redningsaktioner: I nødsituationer kan præcise kort over skær og andre farer være afgørende for hurtige og effektive redningsaktioner.
  • Miljøovervågning: Vores data kan bruges til at overvåge ændringer i kystlinjer og havbund, hvilket er vigtigt for at forstå effekterne af klimaændringer i Arktis.

 

Qaammataasaq atorlugu Kalaallit Nunaanni immap assiliorneq

Kalaallit Nunaat sineriarujussuaqarpoq, immap assiliorneqanngitsunik. Suliniut “Qaammataasaq atorlugu Kalaallit Nunaanni sinerissap qanittuani immap assiliorneq” imaani angallannermi paasissutissanik, sumiissusersiornermi navialiffiusinnaasut annikillisinnissaanut pisariaqartumik, tunniussaqarpoq. Qaammataasanit paasissutissat nutaaliaasut nutartikkallu atorlugit, sumiissusersiortut sakkussippagut, immap iluani ulorianartut takoriaannaanngitsut, tininguttarfiit sineriallu pillugit paasissutissanik ersarinnerusunik.

Tunuliaqutaa

Kalaallit Nunaata sineriaani sumiiffiit navialiffissanik ersinngitsunik ulikkaarput, soorlu ikkarlunnik tininguttarfinnillu. Silap pissusaata allanngoriartornerata sikuusarneratalu annikilliartornerata malitsigisaanik umiarsuit angallannerulerput, immallu assiginik eqqortunik tatiginartunillu atorfissaqartitsineq annertusisillugu. Anguniarparput sumiiffinni tamakkunani immap assiginik sukumiisunik pilersitsinissaq imaani angalaneq isumannaannerulersikkumallugu annaassiniartarnerillu ikorfartorniarlugit.

Sumiiffiit immap assiliorfigineqartut imatut pingaarnersiorneqarsimapput:

  • Salliutitaq 1: Tasiilaq (50 km radiusi), Ittoqqortoormiit (10 km radiusi) aamma Nuup Maniitsullu akornanni “nunap iluatigut” aqqutaa.
  • Salliutitaq 2: Sineriak Upernaviup Qasigiannguillu akornanniittoq.
  • Salliutitaq 3: Sineriak Narsap Nanortallillu akornanniittoq.

Suliniut Nordatlantpulje-mit piffissami 2023-2025 4,4 mio. kr.-nik aningaasaliiffigineqarsimavoq.

Teknologi periaaserlu

Paasissutissat qaammataasanit Sentinel-2A aamma B-meersut atorpagut, maligaasat takuneqarsinnaasut infrarød-iusullu atorlugit assiliisartut. Teknologi taanna atorlugu ikkarluit takujuminaattut aamma sineriammi allannguutit nassaarineqarsinnaapput assiliinermi opløsning 10x10 meter er pixel atorlugu.

Sumiiffimmi aalajangersimasumi assit arlallit misissorlugit, tinittarneq allannguutaasartullu allat naatsorsorsinnaavagut, taamaattumillu immap assiliatta eqqoqqissaarnissaat pitsanngortissinnaallugu.

Suliniutip inerneri

Uagut immap assiliornitta sumiiffiit immikkut eqqumaffiginiagassat ilannguttarpai, imaani angalasut immikkut mianersorfigisassaat. Sumiiffiit aalajangersimasut tamakku, ikkarlunnik, tinittarnermik sineriammillu qaammataasat atorlugit alapernaarsuinermit tunngaveqarput.

Paasissutissat imaani angalaniarluni pilersaarusiornermi tapertatut atugassiaapput, kisiannili angallaviginissaanut sumiissusersiornissamulluunniit atugassiaanatik. Sakkussat ilaattut isigineqassapput isumannaallisaaneq pilersaarusiornerlu pitsanngortikkumallugu, immalli assiginik pisortatigoortunik taarsiisinnaanngillat, immikkut akuerineqartigatik.

Pilersaarummi paasissutissanut suliarineqarsimasunut assersuutit takukkit, pilersaarummi paasissutissat ullumikkut immap assigini qasertut immap assiliorfigineqarsimanngitsut, paasissutissanik ilaneqarsimanerat:

  Atuuffigisinnaasai

  • Imaatigut aqqutissat pilersaarusiorneri: Paasissutissaatigut atorlugit imaani angalasut aqqutit isumannaatsut takusinnaavaat, navialiffiusinnaasullu pinaveersaarlugit. Tamanna pingaartumik aningaasarsiorluni aamma sunngiffimmi imaani Kalaallit Nunaata imartaani unammillernartortaqaqisumi angalasunut iluaqutaasinnaavoq.
  • Annaassiniarnerni ikiuutaasinnaaneri: Ajornartoortoqartillugu, ikkarluit navianartullu allat immap assigini eqqortumik nalunaarsorneqarsimanissaat annaassiniarasuarnissamut pingaarutilerujussuusinnaavoq.
  • Avatangiisinik alapernaarsuineq: Paasissutissat pigisagut atorlugit sineriammi immallu naqqani allannguutit alapernaarsorneqarsinnaapput, tamannalu Issittumi silap pissusaata allanngoriartornerata sunniutaanik paasinninnissamut pingaaruteqarpoq.

Deltagelse og Feedback

Hvis du har forslag eller ønsker at bidrage, kontakt os på:

Christian Thellufsen, projektleder
Enhed for Samordning og eksterne samarbejder 

Email: chthe@gst.dk

Vi ser frem til et konstruktivt samarbejde, der kan øge sikkerheden i Grønlands farvande.