Registrering af samlet fast ejendom

En samlet fast ejendom kan bestå af et eller flere matrikelnumre, der i matriklen er registreret sammen.
Geodatastyrelsen er som matrikelmyndighed ansvarlig for registreringen af de matrikulære forandringer, der bliver foretaget af landets landinspektører.
Geodatastyrelsen skal sikre at den matrikulære registrering sker efter reglerne i Udstykningsloven og kan ske i de systemer, der anvendes til sagsudarbejdelsen, indberetning og den endelige registrering i matriklen.

Hvad er en samlet fast ejendom?
En samlet fast ejendom kan bestå af et eller flere matrikelnumre, der i matriklen er registreret sammen.

Et typisk eksempel på en samlet fast ejendom, der består af et matrikelnummer, er en parcelhusejendom, bestående af et parcelhus med omkringliggende have. Et typisk eksempel på en samlet fast ejendom, der består af flere matrikelnumre, er en landbrugsejendom. Her vil boligen og udhusene ofte være beliggende på ét matrikelnummer og hvor markerne, der kan have hvert sit matrikelnummer, er beliggende omkring eller længere væk.

Det er kendetegner en samlet fast ejendom er at der ikke kan ske ejerskifte eller pantsætning af et areal, eksempelvis et matrikelnummer, når det udgør en del af en samlet fast ejendom. Der kan heller ikke stiftes brugsret over et areal, for eksempel et matrikelnummer, for en periode, der er længere end 30 år, hvis arealet er en del af en samlet ejendom. 

En samlet fast ejendom kan dog ændres ved forskellige dispositioner, således at dele, eksempelvis et matrikelnummer, kan udstykkes, overføres fra én ejendom til en anden mv. Disse forskellige dispositioner kaldes matrikulære forandringer.  

Typer af matrikulære forandringer

Nye samlede faste ejendomme kan oprettes ved enten udstykning eller matrikulering.

Udstykning betegnes ved, at der opstår en ny samlet fast ejendom, ved fraskillelse af et areal fra en eller flere eksisterende samlede faste ejendomme. Dette ses eksempelvis ved udstykning af nye grunde til parcelhus- eller erhvervsbebyggelse.

Matrikulering betyder at der opstår en ny samlet fast ejendom fra et umatrikuleret areal. Det kan f.eks. være en naturligt opstået ø eller en sø, der ikke er matrikuleret i forvejen.

Samlede faste ejendomme kan ændres, eller i nogle situationer helt nedlægges, ved arealoverførsel, sammenlægning, ejendomsberigtigelse, skelforretninger eller tekniske ændringer.

Arealoverførsel betegnes ved, at der sker overførsel af enten en del af et matrikelnummer, et helt matrikelnummer eller flere matrikelnumre fra en samlet fast ejendom til en anden samlet fast ejendom. Dette ses eksempelvis ifm. salg af dele af en landbrugsejendom til en anden landbrugsejendom eller ved salg af dele af et haveareal ved en parcelhusejendom.

Sammenlægning betyder at to eller flere samlede faste ejendomme lægges sammen til én samlet fast ejendom. Sammenlægning kan alene anvendes, såfremt ejendommene ifølge Tingbogen har ens ejerskab og er ens behæftet.

Ejendomsberigtigelse, anvendes som følge af hævdserhvervelse mellem tilstødende ejendomme eller som følge af naturlig tilvækst eller fraskylning, eksempelvis langs kysten. Ejendomsberigtigelse, som følge af hævdserhvervelse, forudsætter at ejerne af de berørte ejendomme er enige om, at ændringen af grænsen skyldes hævd, hvorved forholdene har bestået uforandret i mindst 20 år.

En skelforretning er en juridisk og teknisk proces, der anvendes til fastlæggelse af ejendomsgrænserne mellem to eller flere ejendomme, ofte når der opstår uenighed om, hvor ejendomsgrænsen er beliggende. En skelforretning initieres af en ejendomsejer, men det er en landinspektør, der foretager selve skelforretningen og tager stilling til ejendomsgrænsens beliggenhed.  

Samlede faste ejendomme kan endvidere ændres som følge af tekniske ændringer. Tekniske ændringer omfatter bl.a. at slette, oprette eller ændre interne skel under én samlet fast ejendom og indberetning af supplerende målinger til eksisterende skel. Tekniske ændringer omfatter endvidere tilpasning eller opretning af det digitale matrikelkort på baggrund af registrerede mål.  

Processen for en matrikulær sag


Oprettelse af nye ejendomme eller forandringer af eksisterende ejendomme, indledes ved at ejeren af ejendomme, eller en repræsentant herfor, tager kontakt til en praktiserende landinspektør for udførelse af det matrikulære arbejde. Dette vil i de fleste tilfælde kræve, at landinspektøren udfører opmålingsarbejde på baggrund af registrerede mål til ejendommen. Disse mål findes på "måleblade" der er arkiveret digitalt ved Geodatastyrelsen. 

Landinspektøren skal i processen sikre sig, at forandringerne, eller den planlagte anvendelse, ikke er i strid med anden lovgivning eller retsforskrifter. Som led i denne proces, skal landinspektøren, ved udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning foretage høring af den pågældende kommune via en såkaldt ”udstykningskontrol”. Kommunen påser bl.a. at den matrikulære forandring er i overensstemmelse med Planloven, Lov om offentlige veje, Lov om private fællesveje, Byggeloven, Miljøbeskyttelsesloven mv. Nogle matrikulære forandringer kan desuden kræve tilladelse eller udtalelse fra andre myndigheder, som eksempelvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø eller Miljøstyrelsen.

Inden en matrikulær sag sendes til registrering ved Geodatastyrelsen skal landinspektøren sikre sig, at sagen er dokumenteret iht. lovgivningen. Den matrikulære sag vil således typisk indeholde en skematisk redegørelse, hvoraf de enkelte samlede faste ejendomme angives, og hvilke forandringer der foretages, samt tilhørende ændringskort, hvor forandringerne visuelt angives. I de sager, hvor der foretages indmåling og registrering af nye eller gamle skel, skal sagen endvidere indeholde et måleblad, der indeholder koordinater til de skelpunkter, der forandres. Generelt kræver en matrikulær sag endvidere, at der forelægger erklæring fra de involverede ejere om, at de kan godkende skellets beliggenhed.

Når en matrikulær sag indsendes til Geodatastyrelsen, vil den dels gennemgå en automatisk kontrol, der bl.a. sikrer at data er korrekt samt en manuel kontrol, der sikrer at sagen er korrekt dokumenteret iht. gældende lovgivning. Når Geodatastyrelsen kan godkende den matrikulære sag, sendes den til Tinglysningsretten, der kontrollerer sagen ift. tinglyst adkomst, pant og servitutter. Samtidig med Tinglysningsrettens godkendelse af sagen, og ajourføring af Tingbogen, foretages den endelige registrering i matriklen, således at Tingbogen og matriklen til enhver tid stemmer overens.

Ofte stillede spørgsmål

Der er mange faktorer, der er afgørende for en matrikulær sags varighed, herunder sagens omfang og kompleksitet. En sag kan rumme et stort areal eller have mange involverede parter. Nogle sager kræver tilladelse fra statslige eller kommunale myndigheder, der kan omfatte en høringsperiode og/eller klagefrist. Det kan være nødvendigt at pant bliver relakseret eller helt aflyst, før en matrikulær sag kan gennemføres.

Det anbefales at kontakte en landinspektør, der på baggrund af sagens omfang og kompleksitet kan give et overslag på en matrikulær forandring. 

Geodatastyrelsen opkræver iht. Bekendtgørelse om matrikulære arbejder gebyrer i forbindelse med registrering af visse matrikulære forandringer i matriklen. Desuden opkræves der en afgift ved hver ny samlet fast ejendom, der oprettes. 

Du kan finde adresser og telefonnumre på landinspektørfirmaer over hele landet i Landinspektørregisteret.