Matriklen

Matriklen er en autoritativ fortegnelse over al fast ejendom i Danmark og det juridiske grundlag for ejendomsregistrering.

Den veletablerede og stabile proces omkring dannelse og registrering af fast ejendom betyder, at matriklens data til stadighed er aktuelle og troværdige. Dette er afgørende for en effektiv og sikker ejendomsadministration, blandt andet i forhold til ejendomsomsætning, belåning, vurdering og offentlig forvaltning.

Den nuværende matrikel er taget i brug i 1844 og udgøres af

  • Matrikelkortet, der er et juridisk oversigtskort, der viser jordstykkernes indbyrdes beliggenhed
  • Matrikelregistret, der indeholder oplysninger om jordstykkernes areal, vejareal og om hvilke jordstykker, der tilsammen udgør en samlet fast ejendom, samt
  • Matrikelarkivet, der indeholder måloplysninger til de enkelte jordstykker.

Som følge af Ejendomsdataprogrammet under Grunddataprogrammet blev registreringen af ejendomstyperne ejerlejlighed og bygning på fremmed grund overført til matriklen fra hhv. tingbogen og de kommunale EjendomsStamRegistre og BBR. Siden 2019 har er al fast ejendom registreret i matriklen og matriklen indeholder i dag oplysninger om alt fast ejendom i landet.

Læs mere om, hvilke oplysninger der findes i matrikelregistret her.

En fast ejendom er entydigt identificeret ved et BFE-nr.

Al fast ejendom entydigt identificeret ved et BFE-nr. (Bestemt Fast Ejendom). BFE-nr'et tildeles ejendommen i forbindelse med registreringen af den i matriklen og overføres herfra til øvrige ejendomsregistre.

BFE-nr. er implementeret med det formål at sikre entydig identifikation af ejendomme i alle ejendomsregistre og deraf følgende mulighed for den enkle og pålidelige sammenstilling af ejendomsregistre, der ofte er nødvendig for en effektiv og sikker ejendomsadministration.

Matriklen indeholder oplysninger om de tre typer af fast ejendom der findes: 

En samlet fast ejendom kan bestå af et eller flere jordstykker (matrikelnumre), der i matriklen er registreret som én enhed.

En samlet fast ejendom kan bestå af et jordstykke, fx en parcelhusejendom med bolig og omkringliggende have, eller af flere jordstykker, fx en landbrugsejendom med flere spredt beliggende lodder. Ifølge udstykningsloven må en samlet fast ejendom højest bestå af 200 jordstykker. Loven indeholder ingen geografiske begrænsninger for udstrækningen af en samlet fast ejendom, hvormed en ejendom kan have jordstykker beliggende i hele landet. Der kan dog være anden lovgivning, der sætter begrænsninger for afstanden mellem de enkelte jordstykker i en samlet fast ejendom.

Du kan læse mere om registrering og forandring af samlet fast ejendom her. (link til ”Registrering af samlet fast ejendom”)

En ejerlejlighed er en lejlighed eller et andet særskilt afgrænset husrum, der er registreret som en ejerlejlighed efter reglerne i Ejerlejlighedsloven. 

En ejerlejlighed udgør en del af en hovedejendom, der enten kan være en samlet fast ejendom eller en bygning på fremmed grund. Hovedejendommen, der kan bestå af jordstykket som bygningen er beliggende på, trapper og andre fællesarealer, ejes typisk af ejerlejlighedsejerne i fælles sameje, hvorimod selve ejerlejligheden, der er en selvstændig fast ejendom, kan ejes og belånes særskilt.

Du kan læse mere om registrering af ejerlejligheder her. (link til ”Registrering af ejerlejligheder”)

En bygning på fremmed grund er defineret som en bygning, der ejes af en anden end den der ejer den samlede faste ejendom, som bygningen er beliggende på. En bygning på fremmed grund er en selvstændig fast ejendom og entydigt identificeret ved et BFE-nr. Det gælder også bygninger på forstranden eller søterritoriet, der er bestemt til varig forbliven på stedet. En bygning på fremmed grund registreres i matriklen på samme måde som anden fast ejendom.

En bygning på fremmed grund kan findes i mange forskellige sammenhænge som eksempelvis:

  • Parcelhuse, sommerhuse, kolonihaver eller ejerlejlighedsejendomme, der er opført på lejet grund
  • Erhvervsbygninger eller lagerhaller, der er opført på lejet grund, hvilket ofte er tilfældet på havnearealer
  • Tekniske anlæg som fx vindmøller på søterritoriet, der er bestemt til varig forbliven på stedet.

 

Du kan læse mere om registrering af bygning på fremmed grund her. (Link til ”Registrering af bygning på fremmed grund”)

Matriklens data er frie data

Matriklens data stilles som anden grunddata frit til rådighed for alle via datafordeleren. Matriklens oplysninger kan herudover tilgås af enhver, blandt andet på Geodatastyrelsens platform matriklen.dk

Læs mere om, hvilke oplysninger der findes i matrikelregistret her.

Udover oplysninger om BFE-nr., arealer og beliggenhed indeholder matriklen oplysninger om visse lovbestemte noteringer. Geodatastyrelsen er ikke myndighed i forhold til lovområderne, men registrerer og vedligeholder noteringerne på grundlag af afgørelser fra de relevante myndigheder enten i den matrikulære proces eller på grundlag af indberetninger fra myndighederne.

Følgende områder er registreret i matriklen:

Matriklen er det autoritative landbrugsregister. Dette fremgår af landbrugslovens § 2. Når en ejendom er noteret som landbrugsejendom eller som landbrugsejendom uden beboelse i matriklen er den underlagt landbrugspligt og omfattet af landbrugslovens bestemmelser.

Landbrugsnoteringen er en hovednotering, hvilket betyder, at det er hele ejendommen – alle ejendommens jordstykker – der er omfattet af noteringen.

En ejendoms landbrugsnotering kan ændres i en matrikulær sag, hvis betingelserne for det er opfyldt.

Herudover kan ejer begære landbrugspligten ophævet på en landbrugsejendom, hvis den er mindre end 2 ha og forsynet med en helårsbolig. Når landbrugspligten ophæves vil ejendommen ikke længere være en landbrugsejendom og ikke længere omfattet af landbrugslovens bestemmelser.

Læs mere om, hvad man skal gøre for at få landbrugspligten ophævet på en ejendom her.  

Hvis en ejendom er 2 ha eller derover, anvendes jordbrugsmæssigt og er forsynet med en helårsbolig, kan ejer tilsvarende begære ejendommen noteret som landbrugsejendom i matriklen. Ejendommen vil da blive landbrugspligtig og omfattet af landbrugsloven.

Læs mere om, hvad man skal gøre for at få en ejendom noteret som landbrugsejendom i matriklen her.  

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er myndighed i forhold til landbrugsloven.

Siden 1999 har alle fredskovspligtige arealer været registreret i matriklen. Fredskov er noteret på hele eller dele af ejendommens enkelte jordstykker. Fredskovspligtige arealer fremgår af matrikelkortet med en flade signatur og af registret med oplysningen om det fredskovspligtige areal på de enkelte jordstykker.

Fredskovspligtige arealer er omfattet af skovlovens bestemmelser. Notering eller ophævelse af fredskovspligt kan kun ske på grundlag af en tilladelse efter Skovloven.

Det er Styrelsen for grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der er myndighed i forhold til skovloven.

Noteringen som majoratskov er opstået i forlængelse af lensafløsningsloven i 1919. Majoratskove, eller samlede skovstrækning, udgøres af en eller flere skovejendomme eller dele heraf. Den enkelte majoratskov er identificeret ved et majoratskovsnummer, som fremgår af matrikelregistret. Jordstykker og ejendomme, der indgår i samme majoratskov skal bevares under samme ejer. Der registreres ikke nye majoratskove.

Majoratskove er omfattet af skovlovens bestemmelser. Det er Styrelsen for grøn Arealomlægning og Vandmiljø, der er myndighed i forhold til skovloven.

Strandbeskyttelses- og klitfredningslinjerne blev noteret i matriklen i perioden 2001-2003 i forbindelse med udvidelsen af beskyttelseszonerne fra 100 meter til de nu normalt 300 meter brede beskyttelseszoner langs kysterne.

Strandbeskyttede og klitfredede arealer er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens §§ 15 og 8. Bestemmelserne administreres af Kystdirektoratet.

En ejendom er noteret som arbejderbolig når der i medfør af tidligere lovgivning er ydet støtte til erhvervelse og opførelse af boligen. Tilsvarende gør sig gældende i fht. Jordrentenoteringerne.

Bestemmelserne administreres af Udbetaling Danmark

Indenrigsministeriet er myndighed for landets inddeling i kommuner og regioner. Kommune- og regionsgrænser kan ændres på grundlag af Indenrigsministeriets tilladelse.

Oprindeligt var der sammenhæng mellem ejerlavsgrænserne og sognegrænserne, men den sammenhæng findes ikke længere. Matriklens sognegrænser viser i dag kirkesognene. Kirkeministeriet er myndighed i forhold til sognegrænserne.

Kontakt

Område:Matrikel og Ejendomsregistrering
Telefon:7254 5000