Orientering fra Geodatastyrelsen - maj 2024

I et landinspektørselskab skal mindst 51% af aktie- eller anpartskapitalen og stemmerettighederne ejes enten af landinspektører med beskikkelse, der aktivt driver landinspektørvirksomhed i selskabet eller i dets moder- eller datterselskab, eller af et andet landinspektørselskab. Af de øvrige kapitalandele og stemmerettigheder kan andre personer og selskaber højst eje 15%. Begrænsningen på de 15% gælder dog ikke for personer, der har deres hovedbeskæftigelse i landinspektørselskabet.

En person, der ikke er landinspektør, må eje op til 49% af aktie- eller anpartskapitalen og stemmerettighederne i et landinspektørselskab, hvis personen har sin hovedbeskæftigelse i selskabet. Hvis ejerskabet er indirekte via et eller flere holdingselskab(er), må hvert mellemliggende selskab højst eje 15% af aktie- eller anpartskapitalen og stemmerettighederne i landinspektørselskabet. Det gælder, selv om holdingselskabet er ejet af en ikke-landinspektør, der har sin hovedbeskæftigelse i landinspektørselskabet. En sådan person må dog gerne eje flere holdingselskaber, der hver især højst ejer 15%, hvis den pågældende person ultimativt højst ejer 49% af kapitalandelene og stemmerettighederne i landinspektørselskabet.

En gennemgang af landinspektørselskaberne har vist, at der i flere af selskaberne er ikke-landinspektørholdingselskaber, der ejer mere end 15% af landinspektørselskabet. Geodatastyrelsen vil ikke kræve en ændring af ejerforholdene i de ikke-landinspektørholdingselskaber, der allerede er etableret, selv om selskabet ejer mere end 15% af et landinspektørselskab, når det pågældende ikke-landinspektørholdingselskab ultimativt er ejet af en person, der har sin hovedbeskæftigelse i landinspektørselskabet. Dette er begrundet i dels indrettelseshensyn og dels en konstatering af, at der i ingen af tilfældene er ikke-landinspektører, der ultimativt ejer mere end 49% af selskabskapitalen eller stemmerettighederne. Ejerandelen og andelen af stemmerettighederne i de pågældende selskaber kan dog ikke forøges senere, og styrelsen vil fremadrettet påse, at der ikke etableres sådanne ejerforhold i strid med reglerne.

Geodatastyrelsen påser, at ejererklæringer er underskrevet af de rette personer. Underskriften kan være en fysisk håndskrevet underskrift eller en digital signatur.

Styrelsen accepterer underskriftløsninger, der anvender MitID til digital signering. Hvis landinspektøren bruger en underskriftsløsning, hvor underskrivers identitet ikke verificeres med MitID, skal der indsendes dokumentation for, at underskriftsløsningen opfylder kravene til at være en kvalificeret elektronisk signatur ifølge e-IDAS-forordningen.

Signeres en ejererklæring digitalt af en person med navne- og adressebeskyttelse, vil personens navn ikke fremgå af dokumentet. Dokumentet vil fremstå som underskrevet af ”person med navne- og adressebeskyttelse” eller med lignende anonym benævnelse. I de tilfælde kan Geodatastyrelsen ikke påse, at dokumentet er underskrevet af den person, der er berettiget til at råde over ejendommen. Det vil derfor være nødvendigt, at landinspektøren indsender supplerende dokumentation for, at dokumentet er signeret digitalt af den rette person.

Den supplerende dokumentation kan eksempelvis være en udskrift fra MitID brugerprofilen, hvor underskrivers personlige ID-nummer og fødselsdato fremgår. Hvis det samme ID-nummer fremgår af den digitale underskrift, og fødselsdatoen kan kobles med en tingbogsattest med oplysninger om ejers navn, vil det være tilstrækkelig dokumentation for, at dokumentet er signeret af den rette person. De personlige oplysninger om MitID profilen kan findes på www.mitID.dk, når der logges på som bruger.

Hvis udbyderen af den pågældende underskriftsløsning har en løsning, der muliggør identifikation af underskriveren, vil det også være tilstrækkelig dokumentation i sagen. Det kan eksempelvis være en valideringsadgang, hvor det via cpr.nr. kan valideres, hvem underskriveren er.

Det vil ikke være tilstrækkelig dokumentation, hvis navnet på personen med navne- og adressebeskyttelse er tilføjet manuelt som fritekst.

Når et dokument er digitalt signeret, skal den fil, der er underskrevet, foreligge for Geodatastyrelsen. Geodatastyrelsen accepterer ikke, at dokumentet er printet og herefter scannet, så der foreligger en ny fil. Geodatastyrelsen accepterer heller ikke digitalt signerede dokumenter, hvor der er ændret i originaldokumentet, når det er blevet signeret digitalt.

Vores retningslinjer om underskrifter er nærmere beskrevet i kapitel 19 i vejledning om matrikulære arbejder og i kapitel 7 i vejledning om registrering af ejerlejligheder. Begge vejledninger kan findes på vores hjemmeside.

Vi har foretaget nogle præciseringer i landinspektørerklæringen vedr. BBR for at reducere risikoen for fejl eller tvivl.

Det præciseret i erklæringen, at landinspektøren erklærer sig for hele den ejendom, hvorfra der fraskilles areal ved udstykning eller arealoverførsel. Derudover er det nu angivet, at det er muligt at erklære sig for flere ejendomme på den samme erklæring, så længe alle bygninger, der er registreret i BBR på disse ejendomme, er sikkert geografisk stedbestemte. Det skal dog fremgå tydeligt af erklæringen, hvilke ejendomme, den omfatter. Hvis der ikke er registreret bygninger i BBR på den ejendom, der afgiver areal, kan landinspektøren erklære, at alle bygninger i BBR er sikkert geografisk stedbestemte.

Erklæringens punkt nr. 1 skal fortsat altid udfyldes. Hvis ikke alle bygninger i BBR er sikkert stedbestemte for den ejendom, der afgiver areal, skal landinspektøren erklære sig i forhold til én af de undtagelsesbestemmelser, der fremgår af erklæringens punkt nr. 2, 3 eller 4.

Den opdaterede landinspektørerklæring vedr. BBR skal snarest muligt tages i anvendelse.

Find landinspektørerklæringen vedr. BBR her, og den opdateret version af FAQ BBR her.

Skov på offentligt ejede ejendomme kan være omfattet af fredskovspligt, selvom skoven ikke er registreret som fredskov i matriklen. Dette fremgår af skovlovens § 3. Hvorvidt en skovbevoksning er fredskovspligtig afhænger blandt andet af bevoksningens størrelse, udformning og sammenhæng med eventuel skov på tilgrænsende arealer. Det er Miljøstyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en skovbevoksning er fredskovspligtig, og dermed omfattet af skovlovens forbud mod blandt andet deling af sammenhængende skovarealer.

En skovbevoksning kan blive fredskovspligtig i det øjeblik, hvor en offentlig myndighed erhverver arealet, og arealet vil således fortsat være omfattet af fredskovspligt efter eventuel afhændelse til 3. mand. Det er derfor af stor betydning for en erhverver, at det, før eventuel erhvervelse, afklares om en ikke-noteret skov på en offentligt ejet ejendom er fredskovspligtig.

Husk derfor at indhente en udtalelse fra Miljøstyrelsen før indsendelse af en matrikulær sag, der vedrører offentligt ejede ejendomme, der er helt eller delvist skovbevoksede.

En erklæring efter landbrugslovens bestemmelser omfatter altid erklæring om restejendommen. I den forbindelse skal vi præcisere følgende:

Forudsætningen for, at der kan afgives korrekt erklæring om, at ”…beboelsesbygningen ligger på restejendommen…” er, at landbrugsejendommens beboelsesbygning /stuehus faktisk findes på ejendommen og umiddelbart vil kunne tjene som den bolig hvorfra bopælspligten på ejendommen opfyldes. Hvis beboelsesbygningen er nedrevet eller taget i brug til andet formål, fx til institutionsformål, kan der ikke afgives korrekt erklæring, og Landbrugsstyrelsens tilladelse til den matrikulære forandring må derfor indhentes. Oplysning om eventuel ændret anvendelse af en beboelsesbygning vil blandt andet fremgå af BBR-meddelelsen.

Tilsvarende er forudsætningen for afgivelse af korrekt erklæring om, at ”ejendommen er undtaget bygningskravet”, at ejendommen er noteret som landbrugsejendom uden beboelse eller at der foreligger konkret tilladelse efter landbrugsloven om, at ejendommen er undtaget bygningskravet. Vær opmærksom på, at sådanne tilladelser ofte er tidsbegrænsede og/eller personlige, og derfor kan have en begrænset gyldighedsperiode. Hvis ejendommen ikke er noteret som landbrugsejendom uden beboelse eller er undtaget bygningskravet ved konkret, gældende tilladelse, skal Landbrugsstyrelsens tilladelse indhentes før sagens indsendelse.

Arbejdet med implementering af ”MIA i ERPO” skrider fortsat frem. Som noget nyt kan du nu følge med i projektets fremdrift og til enhver tid få oplysninger om de aktuelt gældende muligheder for sagsudarbejdelse i ERPO, kendte fejl, forslag til Work-arounds og andre tips-og-tricks på et nyt site ”Matrikulær sagsudarbejdelse i ERPO”.

Find det nye site her

Med venlig hilsen

Jess Svendsen og Torsten Bach Schrøder

Kontorchefer

Matrikel og Ejendomsregistrering