Hvis landinspektøren tidligere har taget stilling til beliggenheden af hele eller dele af det omtvistede skel, kan landinspektøren som udgangspunkt ikke afholde en skelforretning vedrørende det pågældende skel. 

Det har betydning for habilitetsvurderingen, om landinspektøren tidligere har afsat det omtvistede skel som et nyt skel eller et bestående skel.

Hvis landinspektøren tidligere har afsat det omtvistede skel som et nyt skel, er landinspektøren som udgangspunkt ikke inhabil til efterfølgende at afholde en skelforretning vedrørende skellet. Ved afsætning af nye skel, eksempelvis i forbindelse med en udstykning, har parterne tiltrådt skelafsætningen, og en senere tvist om skellets beliggenhed må som oftest formodes at handle om forhold, som landinspektøren ikke tidligere har taget stilling til.

Særlige oplysninger om fejl eller lignende i forbindelse med landinspektørens afsætning af skellet kan dog efter en konkret vurdering føre til inhabilitet.

Hvis landinspektøren tidligere har taget stilling til et bestående skel, vil landinspektøren som udgangspunkt være inhabil til at afholde en skelforretning vedrørende det samme skel. Det gælder både, hvis skellet er genafsat i overensstemmelse med matriklens oplysninger, og hvis landinspektøren har konstateret, at der ikke er overensstemmelse mellem det i matriklen registrerede skel og forholdene på stedet, og evt. har forsøgt at få forholdene berigtiget. Dette er en skærpelse af praksis i forhold til nogle tidligere afgørelser, hvor det ikke førte til inhabilitet, hvis landinspektøren tidligere, men uden sammenhæng med den opståede tvist, havde afsat det nu omtvistede skel som et bestående skel.

Hvis skellet er afsat for mere end 20 år siden, og landinspektøren ikke tidligere har forholdt sig til de forhold, som skeltvisten handler om, vil landinspektøren dog som udgangspunkt ikke være inhabil. Det afhænger af en konkret vurdering, om landinspektøren tidligere har taget stilling til forhold af betydning for udfaldet af skelforretningen, eksempelvis den ene parts hævdsråden.

Det påhviler landinspektøren at fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe afgørelse om ejendomsgrænsens beliggenhed. Landinspektøren gør sig ikke inhabil ved at indhente oplysninger fra matriklen og foretage undersøgelser eller opmålinger på ejendommene, før skelforretningen afholdes, så længe landinspektøren ikke har taget stilling til ejendomsgrænsens beliggenhed.

Geodatastyrelsen anbefaler dog, at landinspektøren varsler parterne om tid og sted for opmåling og undersøgelser i marken, da det kan give anledning til mistænksomhed, når en part uden at kende baggrunden herfor, ser en landinspektør og dennes personale gå rundt på ejendommene, jf. nærmere i pkt. 4.2 i vejledning om skelforretninger. 

Det forhold, at landinspektøren har fremfundet eksisterende skelmærker og markeret det i matriklen registrerede skel med viserpinde, indebærer ikke, at landinspektøren har taget stilling til, om den registrerede ejendomsgrænse er gældende eller om ejendomsgrænsen er forskudt ved grænsehævd. 

Der er ikke noget til hinder for, at landinspektøren drøfter med rekvirenten, hvornår en skelforretning ønskes gennemført. Landinspektøren må også gerne modtage oplysninger af betydning for afsætning af skellet fra rekvirenten, inden parterne indkaldes til skelforretningen.

Landinspektøren må dog ikke overfor rekvirenten eller dennes modpart give udtryk for vurderinger om, hvor i marken skellet bør afsættes som den gældende ejendomsgrænse. Landinspektørens vurdering af, hvordan skellet skal afsættes, skal gives samtidigt til parterne og først, når begge parter har haft lejlighed til at fremkomme med oplysninger og udtale sig om spørgsmålet.

Landinspektørens varetagelse af partsinteresser for den ene part vedrørende det omtvistede skel vil medføre inhabilitet.

Tidligere rådgivning og assistance om forhold, der har betydning for skelforretningen, kan også føre til inhabilitet, da der ikke må være et begrundet grundlag for at frygte, at der kan være en modvilje hos landinspektøren til om nødvendigt at tage afstand herfra. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis landinspektøren på vegne af den ene part tilskynder den anden part til at indgå forlig og afslutte sagen med et bestemt udfald.

Også anden varetagelse af partsinteresser kan føre til inhabilitet. Hvis landinspektøren har varetaget eller aktuelt varetager partsinteresser for den ene part i en tvist mod den anden part, er der en formodning for, at landinspektøren er inhabil til at forestå en skelforretning. Dette gælder særligt, hvis tvisten og skelforretningen vedrører de samme ejendomme, eller der er en forbindelse mellem tvisten og skelforretningen.

Varetagelse af partsinteresser for den ene part i en sag hos offentlige myndigheder, hvor skelforretningens anden part har partsstatus og modstående interesser, må sidestilles med, at landinspektøren varetager partsinteresser i en tvist mellem parterne.

En særlig forretningsmæssig tilknytning til en part i en skelforretning kan medføre, at landinspektøren anses for at have en interesse i sagen, der vækker tvivl om landinspektørens upartiskhed. Det gælder, hvis det arbejde, der tidligere er udført for den ene part, har et så betydeligt omfang, at det har væsentlig betydning for driften af landinspektørens virksomhed.

Retten i Viborg har ved dom af 4. januar 2010 taget stilling til spørgsmålet om særlig forretningsmæssig tilknytning.

I overensstemmelse med denne dom har Geodatastyrelsen fastlagt en praksis, hvorefter landinspektøren ikke er inhabil på grund af forretningsmæssig tilknytning, hvis højst 1,4% af den samlede omsætning pr. år hos det landinspektørfirma, som landinspektøren er tilknyttet, stammer fra den pågældende kunde. Retten i Viborg fandt desuden, at det ikke kunne tillægges afgørende betydning, at landinspektørfirmaet i den forelagte sag drev virksomhed fra flere kontorer, og at en stor andel (22%) af ét af kontorernes omsætning hidrørte fra kunden. 

Spørgsmålet om særlig forretningsmæssig tilknytning kan opstå, hvis den ene part i skelforretningen er en større kunde hos landinspektøren, men også hvis et advokatfirma, der jævnligt repræsenterer parter i skelforretningssager, rekvirerer landinspektøren for klienten. Det er også i denne situation afgørende, om der er en særlig forretningsmæssige tilknytning mellem advokatfirmaet og landinspektørselskabet. Det fører ikke i sig selv til inhabilitet, at advokaten vælger en landinspektør, der har erfaring i at gennemføre skelforretninger, selvom dette medfører en vis merbefordring for den valgte landinspektør. Hvis en rekvirent retter henvendelse til en landinspektørvirksomhed for at få gennemført en skelforretning, uden at rekvirenten har peget på en bestemt landinspektør, vil det heller ikke i sig selv føre til inhabilitet, hvis landinspektørvirksomheden tildeler opgaven til en landinspektør, der har særlig viden om eller rutine i at gennemføre skelforretninger, selvom dette medfører en vis merbefordring for den valgte landinspektør.

Hvis Geodatastyrelsen konstaterer, at en skelforretning er afholdt af en inhabil landinspektør, vil styrelsen nægte at notere skelforretningen, jf. udstykningslovens § 37, stk. 2, medmindre skellets rette beliggenhed er afgjort ved domstolene. Det gælder, selv om parterne i skelforretningen har samtykket til, at landinspektøren afholder skelforretningen.

Dette er en ændring af praksis, som den er beskrevet i pkt. 4.2 i vejledning om skelforretninger og Landinspektørloven med kommentarer på side 51, pkt. 8.

Praksisændringen er begrundet i hensynet til andre rettighedshavere. Resultatet af en skelforretning har ikke kun betydning for skelforretningens parter, men kan også få en afledt betydning for panthavere, der ifølge tinglysningslovens § 26, stk. 3, må tåle grænsehævd. Omverdenen skal derfor kunne have tillid til, at skelforretninger gennemføres af en upartisk landinspektør.

En landinspektør kan udføre matrikulært arbejde på en ejendom, selv om landinspektøren eller en anden landinspektør fra samme firma tidligere har udført matrikulært arbejde vedrørende en af de berørte ejendomme.

En landinspektør må som udgangspunkt også genafsætte et skel, som landinspektøren tidligere har afsat eller taget stilling til. Matrikulære ændringer af skel kræver ejernes accept og underskrift, og en genafsætning af skellet i overensstemmelse med matriklens oplysninger afbryder ikke en eventuel hævd, hvis ejerne ikke underskriver en skelerklæring.

En landinspektør kan ikke udføre matrikulært arbejde for en kollega eller medarbejder, der selv er beskikket landinspektør. Efter landinspektørlovens § 5, stk. 2, må ingen landinspektør udføre matrikulært arbejde, som en anden landinspektør i samme virksomhed er afskåret fra at udføre efter § 5, stk. 1 (se nærmere under pkt. 6).

Hvis landinspektørens kollega eller medarbejder ikke er beskikket landinspektør, er det afgørende for habilitetsvurderingen, om landinspektøren er interesseret i sagen på en måde, der i øvrigt kan vække tvivl om landinspektørens upartiskhed. Udfører landinspektøren matrikulært arbejde vedrørende ejendomme, som tilhører landinspektørens kollega eller ansatte, vil det som udgangspunkt vække tvivl om  landinspektørens upartiskhed og føre til inhabilitet, jf. § 5, stk. 1, 1. pkt.

En landinspektør kan derimod udføre andet matrikulært arbejde end en skelforretning for et familiemedlem til en ansat/kollega, hvis den ansatte/kollegaen ikke er beskikket landinspektør. Det betyder, at en landinspektør som udgangspunkt kan udstykke byggegrunde for en ansat landmålers far. Udgangspunktet kan dog forrykkes, hvis den ansatte landmåler har en personlig økonomisk interesse i arbejdet.
Landinspektøren skal derfor få bekræftet, at den ansatte ikke i kraft af aftaler med sin far eller løfter fra ham, opnår en økonomisk fordel ved, at udstykningen gennemføres.

En landinspektør kan ikke udføre matrikulært arbejde vedrørende en ejendom, som en aktionær i samme virksomhed ejer. Det gælder uanset, om vedkommende er landinspektør. Hvis ejendommen ejes af et selskab, som en anden aktionær i landinspektørselskabet har en væsentlig interesse i som aktionær, vil landinspektøren også være inhabil til at udføre matrikulært arbejde vedrørende denne ejendom.

Landinspektøren må heller ikke udføre matrikulært arbejde vedrørende en ejendom, der ejes af et selskab, der ejer en del af landinspektørselskabet. Det gælder, uanset om selskabet har en mindre ejerandel af landinspektørselskabet. Det afgørende er således, om det selskab, der ejer en del af landinspektørselskabet, har en væsentlig interesse i den pågældende ejendom. Hvis det er tilfældet, vil landinspektøren være interesseret i sagen på den måde, der kan vække tvivl om landinspektørens upartiskhed.

Hvis det selskab, der ejer en del af landinspektørselskabet, er ejet af én eller få, vil det som udgangspunkt medføre, at landinspektøren heller ikke kan udføre matrikulært arbejde vedrørende en ejendom, der ejes af en eller flere af disse ejere eller som ejerne har en væsentlig interesse i. Det gælder både legale og reelle ejere, idet disse i så fald sidestilles med selskabet.

Er ejerskabet af selskabet derimod fordelt på mange, vil afstanden til den interessesfære, der kan begrunde inhabilitet hos landinspektøren, som udgangspunkt være så stor, at landinspektøren kan udføre matrikulært arbejde for ejerne. Som eksempel herpå kan nævnes et landinspektørselskab, der blandt andet er ejet af et selskab, der ejes af en række landboforeninger, der igen ejes af medlemmerne. 

Der kan opstå situationer imellem disse yderpunkter, hvor det selskab, der ejer en del af landinspektørselskabet, ejes af flere, men hvor ejerskabet ikke er fordelt bredt ud på mange. Her foretages der en samlet vurdering af, om landinspektøren er interesseret i sagen på en måde, der kan vække tvivl om landinspektørens upartiskhed. Ved denne vurdering spiller det blandt andet ind, hvilken type matrikulært arbejde  der er tale om.

Kunder og klienter i det selskab, som ejer en del af landinspektørselskabet, har hverken direkte eller indirekte indflydelse på driften af landinspektørselskabet. Landinspektøren vil derfor som udgangspunkt ikke være inhabil til at udføre matrikulært arbejde for et advokatfirmas klienter, selv om advokatfirmaet ejer en del af landinspektørselskabet.

Konkrete omstændigheder kan dog føre til, at landinspektøren er interesseret i sagen på en måde, der kan vække tvivl om landinspektørens upartiskhed. Det vil være tilfældet, hvis advokatfirmaet er medejer af landinspektørselskabet og samtidig varetager den ene parts interesse i en skelforretning. Landinspektøren kan også være inhabil til at afsætte skel, hvis advokatfirmaet varetager partsinteresser i en sag, hvor der en uenighed/tvist med en tilgrænsende ejendomsejer eller en indehaver af en brugs-/servitutret, og hvor skellets placering har betydning for afgørelsen af uenigheden.

Parterne kan ikke samtykke til, at en landinspektør udfører matrikulære arbejder, hvis landinspektøren er inhabil.

Dette er, ligesom ved skelforretninger, begrundet i hensynet til andre end parterne selv. Ved matrikulære forandringer som eksempelvis udstykning og arealoverførsel bidrager landinspektøren med oplysning af sagen overfor andre myndigheder. Omverdenen skal derfor kunne have tillid til, at det matrikulære arbejde udføres af en upartisk landinspektør.