Mød Mette

Mette er uddannet cand.merc, og er ansat som specialkonsulent i Ressourcer og IT, hvor hun er en del af økonomiafdelingen. 

Her arbejder hun med økonomisk og faglig ledelsesinformation såsom opsætning og udstilling af relevante informationer i forhold til økonomi og om produktion, herunder sagsbehandlingstider. 

GST tilbyder gode udviklingsmuligheder, og du får lov til at påvirke hvilke opgaver du varetager.

Mette implementerer også ny lovgivning og nye retningslinjer vedrørende økonomistyring, ligesom hun beregner nye timepriser og gebyrer. Når der skal laves indspil til en ny finanslov, er det også en af de opgaver, der ligger på Mettes bord.

Jeg har altid syntes at ledelsesinformation er spændende, og jeg har været heldig at være med til at bygge hele vores faglige ledelsesinformation op, så jeg får bygget mere viden på om nye områder. På den måde kan jeg bedre opfylde rollen som strategisk controller.