Papirsøkort

Et søkort indeholder hydrografiske, navigatoriske og topografiske oplysninger.

Mængden af disse informationer afhænger af kortets målestoksforhold. Jo større målestoksforhold des flere informationer.

Da søkort i stort målestoksforhold giver flest detaljerede oplysninger, og da rettelser ofte foretages mest nøjagtigt og lettest i søkort i stort målestoksforhold, skal man altid stræbe efter at anvende disse kort.

Søkort over de danske og grønlandske farvande udgives som Print-on-Demand (POD).

Læs mere om de traditionelle papirsøkort i publikationen ” Den danske Lods - Generelle oplysninger ”.

 

Find papirsøkort

Indeks over danske søkort

De danske farvande er dækket af 66 søkort.

På det online webkort kan du se, hvilke søkort, der dækker et givent farvand. Du kan også se oplysninger om blandt andet datum, skala og data for sidste ajourføring.

Indeks over grønlandske søkort

De grønlandske farvande er dækket af 105 søkort. 

På det online webkort kan du se, hvilke søkort, der dækker et givent farvand. Du kan også se oplysninger om blandt andet datum, skala og data for sidste ajourføring.

Søkort findes i flere kategorier

Kort i målestoksforhold mellem 1:2 000 000 og 1:350 000. Disse kort dækker meget store områder. Kortene anvendes kun til navigation i åben sø og sejladsplanlægning. De navigatoriske og hydrografiske oplysninger er derfor stærkt forenklet eller helt udeladt i områder tæt på land.

Kort i målestoksforhold mellem 1:350 000 og 1:75 000 Disse kort indeholder detaljerede navigatoriske og hydrografiske oplysninger, således at hovedfarvandene og de vigtigste gennemgående sejlløb kan gennemsejles.

Kort i målestoksforhold mellem 1:75 000 og 1:30 000. Det tilstræbes, at disse kort indeholder tilstrækkeligt mange navigatoriske og hydrografiske oplysninger, således at havnene vist i kortet kan besejles. I tæt beskrevne områder eller i områder, der er dækket af et specialkort, kan der være foretaget en forenkling af oplysningerne.

Kort i meget stort målestoksforhold (større end 1:30 000). De viser områder, der kan være vanskelige at besejle, f.eks. snævre løb, havne eller ankerpladser.

Kort i en projektion, som lader storcirklen fremstå som en ret linje. Kortene dækker meget store havområder og kan kun anvendes til planlægning, hvor storcirkelsejlads er af væsentlig betydning, da kortene ikke indeholder oplysninger af nautisk eller hydrografisk art.

Søkortene over de danske og grønlandske farvande trykkes efter konceptet Print-on-Demand (POD), hvor der først trykkes et søkort, når der foreligger en bestilling ved en distributør eller forhandler.

Med Print-on-Demand bliver søkortene løbende ajourført med nyeste søkortrettelser, som udgives løbende og kan findes på siden ’Kort for kort’. Et søkort vil derfor være ajourført hver gang med køber et nyt. Oplysninger om seneste ajourførte version af søkortet kan findes i oversigten på siden ’Kort for kort’. Udgivelse af nye ajourførte kort varsles ikke. Efterfølgende skal søkortene ajourføres manuelt med nye søkortrettelser.

Geodatastyrelsen fremstiller og udgiver et nyt kort, hvis ændringer i sejladsmønstret, ændringer i kravet til kortets dækning/skala eller lignende gør det nødvendigt. 
Et nyt kort kan enten erstatte et eksisterende kort eller supplere kortsamlingen.

Nye søkort adviseres på siden ’Udgivelser af papirsøkort’.

Såfremt rettelserne til et kort er så omfattende, at det ikke er muligt eller forsvarligt at opdatere kortet via søkortrettelser, udgives en ny udgave af søkortet. Det samme gør sig gældende, hvis der tilføjes ny data til kortet - eksempelvis ny søopmåling. Ved udgivelsen af en ny udgave annulleres den tidligere udgave af kortet.

 Nye udgaver varsles på siden ’Udgivelser af papirsøkort’.

Køb og salg af søkort

Distributører af papirsøkort