Femern Bælt Tunnelen og søkort

I forbindelse med etableringen af en tunnel i Femern Bælt finder anlægsaktiviteter sted til søs i perioden juli 2021 til 2027. Anlægsaktiviteterne udføres langs tunnelens linjeføring mellem Rødbyhavn i Danmark og Puttgarden i Tyskland.
Desuden etableres en arbejdshavn sydøst for Rødbyhavn til arbejdsfartøjer og til brug for konstruktion af tunnelelementer. I større områder langs kysten nordvest og sydøst for Rødbyhavn finder landindvindingsaktiviteter sted. Endelig etableres en mindre arbejdshavn øst for Puttgarden.

For at beskytte anlægsaktiviteterne i Femern Bælt etableres områder med forbud mod sejlads (i det følgende betegnet arbejdsområder). Adgang til arbejdsområderne er kun tilladt for skibe, der er involveret i anlægsaktiviteterne. Der vil normalt være anlægsaktiviteter i to arbejdsområder ad gangen. Arbejdsområder og tilhørende afmærkning flyttes først i takt med at tunnelrenden graves og siden i takt med, at tunnelelementerne nedsænkes. Der vil gennem hele anlægsperioden blive tale om hyppige justeringer og flytninger af arbejdsområderne.

Arbejdsområderne afmærkes med gule specialafmærkninger forsynet med krydstopbetegnelse og lys – N-lige arbejdsområde Fl(3)Y. 10s og S-lige arbejdsområde Fl(2+1)Y. 15s. Afmærkningen blinker synkront i hvert arbejdsområde. Derudover vil hjørneafmærkningerne i hvert arbejdsområde være udstyret med AIS. 

Information i søkortene
Søkortkontoret under Geodatastyrelsen (GST) er ansvarlig for udgivelse af papirsøkort og elektroniske søkort (ENC). Anlægsaktiviteterne i forbindelse med etableringen af tunnelen i Femern Bælt har betydning for søkortlægning og navigation.
Både den professionelle skibsfart og fritidssejlere anvender i dag primært elektroniske søkort som grundlag for navigation. De to grupper anvender ikke samme elektroniske søkort. Den professionelle skibsfart anvender ENC (produceret af GST) i skibenes elektroniske kortvisning- og informationssystemer (ECDIS). Fritidssejlerne anvender i vid udstrækning elektroniske søkort fra private kortproducenter.
De to gruppers brug af papirsøkort som grundlag for navigation er stærkt aftagende.

Herunder findes information om, hvordan de hyppige justeringer og flytninger af arbejdsområderne håndteres af GST i henholdsvis papirsøkort og elektroniske søkort.

Information i papirsøkort
Ved større anlægsprojekter vil offentliggørelsen af arbejdsområder traditionelt ske ved hjælp af udsnit af papirsøkort i publikationen Søkortrettelser. Det vil imidlertid være problematisk for GST at præsentere de hyppige justeringer og flytninger af arbejdsområder i Femern Bælt i papirsøkortene. Med den fremgangsmåde vil brugerne hurtigt opleve, at der er adskillige kortudsnit indsat oven på hinanden i den del af papirsøkortene, som dækker området, hvor tunnelen konstrueres. GST vil som konsekvens skulle udgive papirsøkortene over Femern Bælt flere gange årligt. Konsekvensen for brugerne vil blive høje omkostninger til anskaffelse af papirsøkort.

På den baggrund har GST besluttet, at der ikke i publikationen Søkortrettelser bringes kortudsnit i takt med, at justeringer og flytninger af arbejdsområder foretages.

Information i elektroniske søkort
GST vil opdatere ENC over Femern Bælt i takt med, at arbejdsområdernes placering justeres og flyttes. Opdateringen af ENC vil ske på basis af de planer for arbejdsområderne, som GST modtager fra entreprenøren via bygherren på tunnelbyggeriet. De professionelle brugere vil løbende kunne indlæse disse ENC-opdateringer i skibenes ECDIS. 

Brugere af ENC og de øvrige elektroniske søkort vil dog opleve, at arbejdsområdernes reelle placering ikke altid vil stemme med arbejdsområdernes placering i de elektroniske søkort. Der er flere årsager til det problem.
Herunder findes information til den professionelle skibsfart og fritidssejlere om de problemstillinger i relation til de elektroniske søkort. Problemstillinger som de to grupper skal være særligt opmærksomme på.