Orientering fra Geodatastyrelsen

Den gennemsnitlige ekspeditionstid for matrikulære sager afsluttet var i andet kvartal 115 dage. Det har ikke efterfølgende været muligt at reducere ekspeditionstiden yderligere. Men den 1. december tiltræder fire nye sagsbehandlere, hvoraf to er genbesættelse af ledige stillinger. Når de nyansatte sagsbehandlere er blevet erfarne, forventer vi, at ekspeditionstiden kan nedbringes markant. I oplæringsperioden vil det betyde, at nogle sager kan blive behandlet hurtigere end normalt. Landinspektøren kan således ikke altid forvente, at der efter indsendelsen af sagen til GST er tre til fire måneder til at få skøder og relaksation på plads, hvis landinspektøren anvender denne fremgangsmåde. GST vil dog kun godkende sager, som har været mindre end én måned, hvis dette er aftalt med landinspektøren.

Den gennemsnitlige ekspeditionstid for registrering af ejerlejlighedssager er pr. tredje kvartal opgjort til ni dage, hvilket lever op til GST's mål på under tre uger. 

GST's mål for sagsbehandling i GST-support er, at 90 % af sagerne er løst inden for fem arbejdsdage. I øjeblikket løses 70 % af sagerne inden for denne tid. GST bestræber sig på at besvare simple henvendelser fra dag til dag, mens mere komplicerede supportsager typisk har en længere sagsbehandlingstid.

GST arbejder sammen med vores IT-leverandør på at implementere sag-på-sag i MIA og ERPO så hurtigt som muligt. Selvom sag-på-sag kun anvendes i relativt få sager, er vi klar over, at der er et stort behov herfor hos landinspektører og deres rekvirenter samt hos kommunerne.

GST er ved at lægge sidste hånd på den interne test af sag-på-sag-funktionalitet i MIA og ERPO. Såfremt alle test forløber tilfredsstillende, forventer GST at åbne for test med interesserede firmaer primo december og henover første kvartal i 2020. Der udsendes information om dette senere. Vejledning til sag-på-sag vil være at finde på GST's hjemmeside under Support fra primo december. 

Sag-på-sag implementeres i første omgang ikke på Datafordeleren, da konsekvenserne for ESR vil kræve et større analysearbejde, som vil forsinke indførelse af funktionaliteten i MIA og ERPO.
Det betyder samtidig, at der ikke sker foreløbig udstilling af sag2 på Datafordeleren. Skel-under-tilblivelse vil dog stadig kunne bruges. 

At sag2 ikke udstilles foreløbigt, forventes ikke at have betydning for den kommunale høring eller sagsbehandlingen hos GST.

GST er ved at få udviklet en ny funktionalitet i ERPO, som automatisk kan danne en ejerlejlighedsfortegnelse på baggrund af sagens forandringer og øvrige data, herunder ejeroplysninger fra Tingbogen og Ejerfortegnelsen. På fortegnelsen vil det være muligt at tilknytte forud definerede standard-erklæringer (fraser) er landinspektørers egne erklæringer. Hensigten med den nye fortegnelse er at eliminere dobbeltarbejde ved at oplysninger ikke skal skrives flere gange. Der vil være en overgangsordning, hvor "hjemmelavede" fortegnelser stadigvæk vil kunne importeres i ERPO og indtegnes. 

Ejerlejlighedsfortegnelsen forventes at blive sat i produktion i første halvår 2020. 

På nuværende tidspunkt modtager GST en del sager, hvor den automatisk dannede faktura ikke bliver korrekt. Oftest skyldes fejlen forkert brug af eller mangelfuld indtastning i MIA, og ses særligt i ekspropriationssager.

GST har opdateret "Vejledning i korrekte fakturaer i matrikulære sager". I vejledningen er der en nærmere beskrivelse om, hvordan man kan angive om alle eller kun nogle af ændringerne er omfattet af gebyrfritagelse. Vejledningen indeholder også beskrivelser af, hvordan man i MIA kan give de nødvendige oplysninger til fakturaen i forbindelse med "Deling" og ved afgiftsfritagelse.

Vejledningen kan læses her. 

I forbindelse med produktionen af det digitale matrikelkort blev der dannet én fredskovsflade pr. jordstykke. GST har efterfølgende arbejdet på at forenkle fredskovtemaet, idet en samlet fredskov eller fredskovsstrækning kun behøver at bestå af én flade og ikke af en flade for hvert jordstykke. En del landinspektører tegner stadigvæk nye linjer for hvert enkelt jordstykke. Dette er unødvendigt og giver anledning til tekniske fejl, som forsinker sagens færdiggørelse hos GST. 

Det fremgår af bekendtgørelse om udstykningskontrollen § 1, stk. 1, at der før udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning for Geodatastyrelsen skal foreligge en erklæring fra kommunalbestyrelsen om at den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse ikke vil medføre forhold i strid med regler i eller i medfør af den lovgivning, som kommunen administrerer. GST skal præcisere, at arealoverførsel til/fra offentlig vej er omfattet af bestemmelsen, og at udstykningskontrolskemaet derfor skal anvendes i disse sager. Der skal ligeledes indsendes en hvid erklæring, jf. bekendtgørelse om udstykningskontrollen § 2, stk. 2.

Udskillelse af vej ved ejendomsberigtigelse er ikke omfattet af udstykningskontrol.

I orienteringsbrevet fra 6. september 2019 orienterede Geodatastyrelsen om, at sager, der er indsendt efter udsendelse af orienteringsbrevet, ikke kan forventes registreret, hvis det ikke tydeligt fremgår af kommunens erklæring, at de matrikulære forandringer ikke er i strid med anden lovgivning. 

Hensigten var at sikre entydige erklæringer. For at kunne tage højde for, at sagerne efter kommunens behandling kan ligge til færdiggørelse hos landinspektørerne inden de indsendes til GST, vil styrelsen acceptere, at manglende entydighed i erklæringen kan repareres ved at indsende afklarende mailkorrespondance mellem kommune og landinspektør. Fremgangsmåden forudsætter, at erklæringen er signeret af kommunen senest 6. september 2019.

Tinglysningsretten fortolker reglerne i tinglysningsloven om tinglysningssløjfen sådan, at Tinglysningsretten skal foretage en rettighedsprøvelse af matrikulære sager, hvor der sker berigtigelse af grænsehævd. Tinglysningsretten har afvist en række sager med henvisning til, at overførsel af arealet er i strid med en tinglyst ret på den ejendom, der har mistet ejendomsretten til et areal. Tinglysningsretten afviser navnlig sager, hvor der ved berigtigelse overføres areal, uden at pantehæftelser forinden er relakseret samt sager med berigtigelse af gadejord, hvor Tinglysningsretten henviser til, at der ikke findes en tinglyst adkomsthaver, som har samtykket eller kan samtykke til overførsel af ejendomsret til arealet. 

Efter Geodatastyrelsens forståelse af reglerne, har Tinglysningsretten ikke hjemmel til at foretage en rettighedsprøvelse af berigtigelsessager eller til at afvise efterfølgende ajourføring af tingbogen. Geodatastyrelsen vil som hidtil behandle sager om berigtigelse af grænsehævd efter gældende regler i udstykningsloven og bekendtgørelse om matrikulære arbejder. Tinglysningsrettens regelfortolkning og praksis ligger i sagens natur uden for området af, hvad styrelsen har indflydelse på. På initiativ fra PLF verserer der i øjeblikket to kæremål ved Vestre Landsret, hvor retten skal tage stilling til lovligheden af Tinglysningsrettens praksis.

Med venlig hilsen

Jess Svendsen
Kontorchef
Ejendomme og Jura