Orientering fra Geodatastyrelsen

Ved udgangen af juli kunne vi konstatere, at vi har nået målet om, at den gennemsnitlige ekspeditionstid for matrikulære sager skulle være nedbragt til 120 dage målt i andet kvartal. Næste mål er, at den gennemsnitlige ekspeditionstid skal være nedbragt til 90 dage målt i fjerde kvartal. Vores forhåbninger om også at nå det mål øges af, at den seneste kvalitetsstatistik viser en forbedring af sagernes kvalitet. Lidt mere end halvdelen af de matrikulære sager kunne registreres som indsendte i andet kvartal af 2019.

Vi har endnu ikke en egentlig statistik for den gennemsnitlige ekspeditionstid for ejerlejlighedssager, men revisionen af sagerne påbegyndes mindre end en uge efter modtagelsen. Vi oplever, at der er god dialog med landinspektørerne og at man i firmaer har vænnet sig til, at GST stiller andre krav til dokumentationen end Tinglysningsretten gjorde. Vi har således konstateret, at sagerne i stigende grad opfylder bekendtgørelsens krav til erklæringer og dokumentation allerede ved sagens indsendelse.

Sagsbehandlingstiden i GST-support er faldende og har stabiliseret sig på en gennemsnitlig svartid på tre-fire dage. Vi bestræber os på at besvare de simple henvendelser fra dag til dag, men ind i mellem må løsningen afvente en release, der retter systemfejl. I sådanne tilfælde er der naturligvis en længere sagsbehandlingstid. 

GST kan konstatere, at mange landinspektører ikke er opmærksomme på den ændring af § 41 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, der trådte i kraft 25. februar 2019. Ændringen betyder, at der altid skal indsendes en BBR-meddelelse for de ejendomme, hvorfra der fraskilles areal. Undtagelsen i § 41, stk. 2, der giver landinspektøren hhv. ejeren mulighed for at afgive erklæring om, at der på et fraskilt areal ikke er bygninger og anlæg, der skal være sikkert geografisk stedbestemt, vedrører alene de tilfælde, hvor ikke alle bygninger og anlæg på en ejendom er sikkert geografisk stedbestemt. Vær opmærksom på, at der kun skal afgives én erklæring for hver samlet fast ejendom, uanset hvilken undtagelse, der anvendes.

På GST's hjemmeside var der indtil fornyligt vejledninger i digital håndtering af hhv. jordfordelingssager og vejsager. Vejledningerne var begge af ældre dato og indholdet ikke længere ajour. Derfor er de begge fjernet. Nye vejledninger er under udarbejdelse, men indtil de foreligger, skal GST gøre opmærksom på følgende i forhold:

• Erfaringerne viser, at MIA samt ERPO/SER har vanskeligt ved at håndtere sager, der omfatter mere end 100 jordstykker. Det anbefales derfor, at sager der omfatter mere end 100 jordstykker deles i to eller flere sager, således risikoen for fejl i forbindelse med den tekniske håndtering af sagen begrænses.
• Ekspropriations- og jordfordelingssager fremmes kun hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. At der er tale om en ekspropriations- eller jordfordelingssag indgår ikke som et kriterium for en sags fremme.

Herudover kan det oplyses, at GST gerne indgår i dialog om tilrettelæggelsen af store sager.

Vejdirektoratet har gjort GST opmærksom på, at kommuner og landinspektører ofte hverken er opmærksomme på

• vejlovens § 50, stk. 3, hvorefter en bestående adgang ikke uden vejmyndighedens tilladelse må benyttes af ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering, sammenlægning eller arealoverførsel eller
• vejlovens § 49, stk. 3, hvorefter kommunen skal indhente Vejdirektoratets samtykke, hvis der etableres nye adgange til en kommunevej i mindre afstand end 100 m, dog 50 m i byer og bymæssige områder, fra statsvej

GST overvejer p.t., hvordan det mest hensigtsmæssigt sikres, at Udstykningskontrolskemaet understøtter høring af Vejdirektoratet når det er påkrævet. Indtil der er fundet en løsning på det opfordres til, at landinspektøren i Udstykningskontrolskemaet tydeligt gør opmærksom på det, hvis der er adgang fra de berørte ejendomme til statsveje eller hvis adgang til kommunevej sker i mindre afstand end 100 hhv. 50 meter  fra statsvej.

GST har konstateret, at kommunerne ved afgivelse af erklæring i Udstykningskontrolskemaet i nogle tilfælde har misforstået spørgsmålet, f.eks. fordi der er svaret ”ja” i skemaets pkt. 3.1.1 ”Afventer den matrikulære forandring eller den tilsigtede arealanvendelse vejmyndighedens tilladelse i relation til adgang til offentlig vej?”. GST må her forstå svaret således, at en nødvendig tilladelse endnu ikke er meddelt, hvorfor GST ikke kan registrere den matrikulære forandring. GST skal hertil bemærke, at det påhviler landinspektøren at sikre, at samtlige nødvendige tilladelser er indhentet før en sag indsendes til registrering i matriklen. Landinspektøren skal derfor sikre, at der i forhold til kommunens besvarelse af skemaet ikke er noget til hinder for registrering af de matrikulære ændringer i matriklen og, om nødvendigt, enten indhente  manglende tilladelser, eller afklare eventuel usikkerhed i kommunens besvarelse, inden sagen indsendes til GST. For allerede indsendte sager vil GST acceptere, at eventuelle uklarheder i besvarelsen af Udstykningskontrolskemaet afklares i en mailkorrespondance mellem kommune og landinspektør.

Landinspektøren behøver således ikke at genfremsende Udstykningskontrolskemaet til kommunen. Sager, der er indsendt efter udsendelse af dette orienteringsbrev, kan ikke forventes registreret, hvis det ikke tydeligt fremgår af kommunens erklæring, at de matrikulære forandringer ikke er i strid med anden lovgivning. Det kan oplyses, at GST har etableret en følgegruppe med deltagelse af KL og PLF der følger udvikling og drift af Udstykningskontrolskemaet. I denne følgegruppe vil løbende følge op på, hvordan skemaet fungerer og kan forbedres.

Der er en fejl/uhensigtsmæssighed i SER/ERPO, der vanskeliggør håndteringen af ejerlejlighedssager, hvor en ejerlejlighed udgår af ejerlejlighedsfællesskabet. Fejlen kan håndteres med en ”work-around” som skal tilpasses den enkelte sag. Landinspektøren opfordres derfor til at kontakte GST før udarbejdelsen af de konkrete ejerlejlighedssager påbegyndes, således GST og landinspektøren sammen kan  tilrettelægge sagens udarbejdelse, så omarbejdelse undgå

Geodatastyrelsen får en del henvendelser vedrørende de beliggenhedsadresser som er angivet for ejendomme i matriklen, ejerfortegnelsen og andre registre. Der registreres ikke adresser i hverken matriklen eller ejerfortegnelsen. De viste adresser hentes fra det nye register Ejendomsbeliggenhedsregistret (EBR). Ejendomsbeliggenhedsadressen dannes ved, at der i Danmarks Adresse Register (DAR) vælges en adresse til jordstykker i matriklen og til enheder, opgange eller tekniske anlæg i BBR. Når der sker ændringer i matriklen, DAR eller BBR modtager EBR oplysninger herom og beregner ejendomsbeliggenheden ud fra de tilgængelige oplysninger fra de samme registre. 

Hvis der ikke kan beregnes en ejendomsbeliggenhedsadresse, der peger på et DAR-element, danner EBR en betegnelse på formen "Ejendom uden officiel adresse, beliggende i xxxx zzz", hvor xxxx er et postnummer og zzz det tilhørende postdistrikt. I særlige tilfælde kan kommunerne anmode Geodatastyrelsen om at ændre en ejendomsbeliggenhedsadresse, dog kun inden for de i reglerne fastsatte muligheder.

Reglerne omkring faste ejendommes beliggenhedsadresse kan læses i Bekendtgørelse om faste ejendommes beliggenhedsadresse.

Den 8. august er der indført en ny automatisk kontrol, der skal sikre, at der er tilknyttet adressevektor til alle nye ejendomme, når en matrikulær sag uploades til ERPO. Kontrollen er stoppende bortset fra de tilfælde, hvor den nye ejendom er en landbrugsejendom uden beboelse. Er det tilfældet giver kontrollen alene en advarsel og det er da vigtigt, at landinspektøren sikrer sig, at der på landbrugsejendomme uden beboelse ikke er en anden bygning eller et anlæg, der skal have tilknyttet en adressevektor. 

DAR har udarbejdet en kort vejledning: Adressevektorer, der kan findes på GST-support (kræver login).

Med venlig hilsen

Jess Svendsen
Kontorchef
Ejendomme og Jura