Orienteringsbrev om ejendomsberigtigelse m.v. mod naboejendomme ved udskillelse af areal til offentlig vej
Geodatastyrelsen modtager jævnligt henvendelser om styrelsens revision og krav til dokumentation ved ejendomsberigtigelse mod naboejendomme i forbindelse med udskillelse af areal til offentlig vej. Spørgsmålene angår navnlig, hvilke krav der gælder til skelerklæringer og erklæringer om ejendomsberigtigelse. I revisionen af sager vedrørende udskillelse af areal til offentlig vej ses i nogle tilfælde, at der på matrikelkortet efterlades smalle strimler eller andre småarealer langs vejen, som ikke svarer til de gældende ejendomsretlige forhold på stedet. Landinspektøren bør i videst muligt omfang forsøge at undgå dette. Geodatastyrelsen skal i den anledning oplyse følgende.
1. Erklæring efter BMA § 3, stk. 2, er ikke tilstrækkelig ved inddragelse af areal under en naboejendom
En erklæring efter BMA § 3, stk. 2, om orientering om skellet er ikke tilstrækkelig, når der ved en matrikulær sag inddrages areal under en naboejendom ved ejendomsberigtigelse eller arealoverførsel.
Det fremgår af VMA kapitel 21.4.2, at reglerne i BMA § 3, stk. 2, kun finder anvendelse for ejendomme, der afgiver areal ved vejudskillelsen. Reglerne kan derfor ikke anvendes, hvis et areal langs vejen ønskes overført til en tilgrænsende ejendom i forbindelse med vejudskillelsen. I sådanne tilfælde skal ændringen gennemføres efter reglerne om arealoverførsel eller ejendomsberigtigelse af grænsehævd.
Ved arealoverførsel til en naboejendom skal der derfor foreligge en erklæring om godkendelse af skellet efter BMA § 3, stk. 1.
Ved ejendomsberigtigelse skal der foreligge en erklæring om ejendomsberigtigelse efter BMA § 17, stk. 1.
Det er i den forbindelse uden betydning, om naboejendommen efter en nettobetragtning samlet set afgiver areal. Styrelsen er bekendt med, at der er eksempler på sager, hvor denne nettobetragtning er anvendt. Denne fremgangsmåde er dog ikke i overensstemmelse med reglerne. Hvis de nævnte erklæringer ikke foreligger i sagen, vil styrelsen derfor hjemsende sagen. Det samme gælder, hvis en erklæring om ejendomsberigtigelse kun er underskrevet af den ene ejer (se nærmere under pkt. 2).
2. Ejendomsberigtigelse mod naboejendom kræver underskrift fra begge berørte ejere
Ved ejendomsberigtigelse til en naboejendom i forbindelse med udskillelse af areal til offentlig vej skal erklæringen om ejendomsberigtigelse af grænsehævd være underskrevet af ejerne af begge de berørte ejendomme. Dette gælder også for ejeren af den ejendom, der afgiver areal, selv om denne ejendom i det væsentlige ligger på den modsatte side af den vej, der søges udskilt.
3. Smalle strimler og lignende småarealer bør så vidt muligt undgås
Det bør så vidt muligt undgås, at der i den matrikulære sag efterlades smalle strimler eller lignende småarealer mellem den udskilte vej og naboejendommen, hvis disse ikke svarer til de gældende ejendomsretlige forhold på stedet. Dette kan i prioriteret rækkefølge ske på følgende måder:
a) Kortforbedring
Eventuelle kortforbedringer bør gennemføres forud for de matrikulære forandringer, hvis dette er muligt og relevant.
b) Inddragelse under vejarealet
Det areal, der udskilles som offentlig vej, omfatter det areal, der faktisk er taget i brug til vejformål, eksempelvis kørebane, cykelsti, fortov, skillerabatter, yderrabatter, skråningsanlæg, afvandingsfunktioner og andre sideanlæg. Landinspektøren bør derfor sammen med vejmyndigheden konkret vurdere, om en smal strimmel med rimelighed kan indgå som en del af vejarealet, eksempelvis som rabatareal. Arealet kan dog ikke medtages alene som reserve, hvis det ikke allerede er i brug til vejformål.
Hvis småarealer ikke kan undgås ved kortforbedring eller ved inddragelse under vejarealet, vil den ejendomsretlige situation på stedet ofte være den, at naboejendommen faktisk har inddraget arealet som en del af sin ejendom. I sådanne tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at gennemføre ejendomsberigtigelse, således at matrikelkortet bringes i overensstemmelse med de gældende ejendomsretlige forhold på stedet.
Der kan imidlertid ikke opstilles en selvstændig pligt for landinspektøren til at sørge for, at et muligt hævdsforhold forsøges berigtiget som led i den matrikulære sag. Det kan dog være relevant for landinspektøren at overveje, om ejerne af ejendommene på begge sider af vejen bør orienteres om, at der efterlades en smal strimmel på matrikelkortet, som får et særskilt matrikelnummer, herunder hvilken betydning det har for ejendommen.
4. Sideskel mellem tilgrænsende ejendomme
Når landinspektøren gennemfører ejendomsberigtigelse mod tilgrænsende ejendomme, skal eventuelle sideskel indenfor det berigtigede areal svare til den gældende ejendomsgrænse. Hvis der i øvrigt er uoverensstemmelse mellem matriklens oplysninger om sideskel mellem naboejendomme og de faktiske forhold på stedet er landinspektøren ikke forpligtet til samtidig at søge allerede registrerede sideskel mellem naboejendommene berigtiget. På målebladet skal brugsgrænser og det matrikulære skel fremgå. Det matrikulære skel skal tilknyttes en bemærkning om, at skellet er fastlagt efter matriklens oplysninger.