Til orientering kan oplyses, at GST i april 2022 skrev således til landets kommuner:
”Mange kommuner ejer landbrugsejendomme, bl.a. til senere anvendelse til byudviklingsformål. Hvis beboelsesbygningen på en sådan landbrugsejendom bliver nedrevet, skal ejendommens notering i matriklen ændres fra landbrugsejendom til landbrugsejendom uden beboelse. En forkerte notering medfører nemlig, at landinspektøren ikke kan afgive korrekt erklæring efter landbrugsloven, når ejendommen
skal udstykkes, og derfor skal indhente Landbrugsstyrelsens tilladelse. Det forsinker udstykningsprocessen.
Ændringen af noteringen fra landbrugsejendom til landbrugsejendom uden beboelse kan ske på grundlag en erklæring fra en praktiserende landinspektør, hvis noteringsændringen sker umiddelbart før/samtidigt med nedrivelse af boligen. Hvis boligen allerede er revet ned kræver noteringsændringen Landbrugsstyrelsens tilladelse. Landbrugsstyrelsens tilladelse indsendes til Geodatastyrelsen, som på det
grundlag, ændrer noteringen i matriklen.”
Problemstillingen knytter sig ikke kun til kommunalt ejede ejendomme og vi opfordrer derfor til, at landinspektøren er opmærksom på det hensigtsmæssige i at indhente landbrugsstyrelsens tilladelse til noteringsændring, før der afgives erklæring efter landbrugsloven om en landbrugsejendom, der ulovligt er uden beboelsesbygning.
Vær opmærksom på, at en landbrugsejendom lovligt kan henligge uden beboelsesbygning, hvis der er truffet konkret afgørelse om at undtage ejendommen fra bygningskravet. Sådanne afgørelser vil ofte kunne findes i MAO, og det vil fremme sagsbehandlingen og mindske risikoen for unødvendige hjemsendelser, hvis landinspektøren henviser til afgørelsen, når der afgives erklæring om, at landbrugsejendommen er undtaget bygningskravet.