Vestre Landsret har afsagt kendelse i et kæremål vedrørende ejendomsberigtigelse af grænsehævd mod gadejord. I lighed med landsrettens tidligere kendelse V.L.B\u00020373-19, som angik ejendomsberigtigelse mellem to ejendomme med tinglyste adkomsthavere, fastslog landsretten, at ejendomsberigtigelse ikke er omfattet af Tinglysningsrettens rettighedsprøvelse i tinglysningssløjfen efter tinglysningslovens § 21, stk. 1.
På baggrund af en grundig gennemgang af forarbejderne i forbindelse med udstykningsreformen i 1990 og bemærkninger om konsekvensændringer i andre love, herunder tinglysningsloven, konkluderer landsretten, at udstykningslovens sondring mellem begrebet arealoverførsel og ejendomsberigtigelse også er relevant ved fortolkning af tinglysningsloven. Af forarbejderne i forbindelse med indførelsen af tinglysningssløjfen” fremgår det, at tinglysningsretten kun skal underrettes, såfremt en ejendomsberigtigelse vedrører enten et helt matrikelnummer eller en hel ejendom. Herefter og da det fremgår af tinglysningslovens § 26, stk. 3, at alle rettigheder, der ville være i strid med den ved hævd vundne brug eller udnyttelse af ejendommen, bortfalder, ophæver landsretten Tinglysningsrettens afgørelse, og hjemviser sagen
til fortsat behandling i Tinglysningsretten.
Når en matrikulær sag er afvist af Tinglysningsretten, er der risiko for, at den bliver uaktuel ved registrering af en senere sag. GST anbefaler derfor, at sager, som er afvist med krav om relaksation i forbindelse med en ejendomsberigtigelse, snarest genanmeldes. Dette sker ved, at landinspektøren i ERPO på ny anmoder om endelig registrering.
Landsrettens kendelse V.L. B–0372–19.