Orientering fra Geodatastyrelsen

I 2019 var den gennemsnitlige ekspeditionstid for ejerlejlighedssager seks dage og i januar 2020 var den på ni dage. Ekspeditionstiden ligger således væsentligt lavere end GST´s mål på under tre uger.

Også i forhold til de matrikulære sager er der gode takter. Den gennemsnitlige ekspeditionstid i Q4 2019 var 111 dage. På trods af den forholdsvis lange juleferie er ekspeditionstiden, som opgøres i kalenderdage, ikke steget i januar og alt tyder på, at den falder yderligere i februar. Samtidigt svinder sagsbunken og for første gang siden efteråret 2017 er der kun ca. 2000 verserende sager.

Vi nåede ikke målet om en ekspeditionstid på 90 dage ved udgangen af 2019, men udviklingen i ekspeditionstiden og antallet af verserende sager forvisser os om, at vi når det fastsatte mål på 105 dage i Q2 2020.

Den gennemsnitlige svartid for henvendelser til GST-support i 2020 har indtil videre været på kun tre dage og 85 % af alle henvendelser er løst inden fem dage.

De seneste måneders forholdsvis stabile drift af systemerne afspejler sig i et faldende antal henvendelser og også i en lavere svartid

Med de ændringer til ERPO, der forventes i produktion den 4. marts 2020, vil det blive muligt at importere oplysninger om ejerlejligheder fra regneark ved videreopdeling, på samme måde som det er muligt ved nyopdelinger. For at kunne anvende den nye funktionalitet skal oplysningerne skrives ind i ny skabelon, der kan downloades i ERPO. Skabelonen er samtidig udbygget med en vejledning og eksempler
på udfyldelse af regnearket. 

Vestre Landsret har afsagt kendelse i et kæremål vedrørende ejendomsberigtigelse af grænsehævd mod gadejord. I lighed med landsrettens tidligere kendelse V.L.B\u00020373-19, som angik ejendomsberigtigelse mellem to ejendomme med tinglyste adkomsthavere, fastslog landsretten, at ejendomsberigtigelse ikke er omfattet af Tinglysningsrettens rettighedsprøvelse i tinglysningssløjfen efter tinglysningslovens § 21, stk. 1.

På baggrund af en grundig gennemgang af forarbejderne i forbindelse med udstykningsreformen i 1990 og bemærkninger om konsekvensændringer i andre love, herunder tinglysningsloven, konkluderer landsretten, at udstykningslovens sondring mellem begrebet arealoverførsel og ejendomsberigtigelse også er relevant ved fortolkning af tinglysningsloven. Af forarbejderne i forbindelse med indførelsen af  tinglysningssløjfen” fremgår det, at tinglysningsretten kun skal underrettes, såfremt en ejendomsberigtigelse vedrører enten et helt matrikelnummer eller en hel ejendom. Herefter og da det fremgår af tinglysningslovens § 26, stk. 3, at alle rettigheder, der ville være i strid med den ved hævd vundne brug eller udnyttelse af ejendommen, bortfalder, ophæver landsretten Tinglysningsrettens afgørelse, og hjemviser sagen
til fortsat behandling i Tinglysningsretten.

Når en matrikulær sag er afvist af Tinglysningsretten, er der risiko for, at den bliver uaktuel ved registrering af en senere sag. GST anbefaler derfor, at sager, som er afvist med krav om relaksation i forbindelse med en ejendomsberigtigelse, snarest genanmeldes. Dette sker ved, at landinspektøren i ERPO på ny anmoder om endelig registrering. 

Landsrettens kendelse V.L. B–0372–19.

GST kan ikke se dokumenter, der er uploadet af kommunen til ERPO i forbindelse med deres sagsbehandling. Hvis kommunens dokumenter skal indgå i GST´s behandling af sagen skal landinspektøren sikre, at dokumentet er tilføjet under sagsbilag inden sagen indsendes. Det gøres på følgende måde: Når kommunen har returneret UKS med tilknyttede sagsbilag skal landinspektøren, under sagsbilag i
ERPO, markere det bilag fra kommunen som ønskes fremsendt til GST. Herefter vælges ”rediger” og den korrekte dokumenttype vælges og opdateres. Herefter er det muligt at vælge det pågældende bilag under bilagsliste ved indsendelsen.

Når en ejendom skal ændre notering, for eksempel i forbindelse med oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelse, skal det ske ved at ændre ejendommens hovednotering i ”slutstatus for ejendommen” i MIA. Det er ikke tilstrækkeligt at anføre ejendommens anvendelse som landbrugsejendom uden beboelse i skematisk redegørelse.

Landinspektørnævnets kendelser findes i anonymiseret form på nævnets hjemmeside: www.landinspektoernaevnet.dk under fanebladet ”Kendelser”.

Landinspektørnævnets seneste kendelse er:

• Kendelse af 7. februar 2020 om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med inddragelse af naboer ved bygningsafsætning mod skel (sag nr. 465).

Med venlig hilsen

Jess Svendsen
Kontorchef
Ejendomme og Jura