Orientering fra Geodatastyrelsen

Der er mange, der den seneste tid har haft problemer med at indsende MIA-sager og har modtaget en "fejl 100", når sagen er forsøgt indsendt. Vi er klar over, at problemet har givet anledning til mange frustrationer i landinspektørfirmaerne, og at det blev mere og mere frustrerende jo tættere vi kom på den 1. juni, hvor der som planlagt er blevet lukket for indsendelse af sager, og hvor ændringer i de matrikulære regler træder i kraft. GST skal mange gange beklage de problemer, som firmaerne har haft med at indsende sager.

Det har desværre været meget vanskeligt at identificere, hvad der forårsagede fejlen, idet den ikke opstod konsekvent, ligesom den var vanskelig at fremprovokere. Vi har inddraget vores egne eksperter og eksperter hos både vores systemleverandør og driftsleverandør i løsning af problemet. Heldigvis kunne det som rege lykkes at få sager indsendt ved at forsøge flere gange. Dette var derfor også anbefalingen fra vores supportteam. Vi håber, at vi fik løst problemet. I hvert fald modtog vi 144 sager den 31. maj 2018, hvilket er det højeste antal på en enkelt dag de sidste fem år, og for de fire fra fra 28. til 31. maj modtog vi 344 sager, hvilket svarer til dobbelt så mange som for en normal uge på fem dage. 

Ekspeditionstiderne er desværre steget lidt i løbet af foråret og i samme periode er antallet med ubehandlede sager vokset. Den gennemsnitlige ekspeditionstid er p.t.102 dage og der er ca. 2500 uekspederede sager. Stigningen skyldes, at der fortsat er overført sagsbehandlere til test i Matriklens Udvidelse og at testarbejdet er trukket længere ud end oprindelig planlagt. Vi er desværre nødt til at fastholde sagsbehandlere til test af vores fremtidige registrering af ejerlejligheder og bygninger på fremmed grund, også efter sommerferien. Sagsbehandlerne frigøres fra testarbejdet henover efteråret. Vi forventer det vil få en gunstig virkning på både ekspeditionstid og antallet af ubehandlede sager.

Kvalitetsstatistikken fra 1. kvartal 2018 viser, at det fortsat er mindre end 50 % af de matrikulære sager, der kan godkendes som indsendte. Det er kedeligt, at så mange sager har fejl eller mangler, som medfører, at de ikke kan godkendes som indsendte. De mange fejl og mangler i sagerne blev tydelig, da GST i april holdt ”store udstykningsdag”. Formålet med denne dag var, med udgangspunkt i vores behandling af udstykningssager, at sætte nye og andre rammer for vidensopbygning og sikring af ensartethed i sagsbehandlingen. Det var en stor succes, og som en sidegevinst blev der blev behandlet 130 udstykningssager på denne ene dag. Kun knap halvdelen af disse udstykningssager, forholdsvis simple sager, kunne godkendes som indsendte. Resten måtte revisionsudsættes. De hyppigste årsager var manglende  vejerklæringer, samt fejl i grøn erklæring og på målebladet.

Den 7. juni 2018 sættes 1. etape af Matriklens Udvidelse i drift. Denne etape omfatter ændringer vedrørende Samlet Fast Ejendom, bl.a. indførelsen af tinglysningssløjfen, og samtidig tages Ejendomsregistreringsportalen ERPO i anvendelse. ERPO bliver den fremtidige portal til indberetning af ændringer vedrørende alle typer af fast ejendom (Samlet Fast Ejendom, Ejerlejligheder og Bygninger på fremmed grund). I første omgang alene for samlet fast ejendom.

Foruden den løbende orientering om projektet i disse orienteringsbreve, kan du finde mere information i de særskilte nyhedsbreve ”Nyheder fra Matriklens Udvidelse og Ejerfortegnelsen”. Nyhedsbrevene, som er sendt til landinspektørvirksomhederne, kan findes på GST´s hjemmeside: http://gst.dk/matriklen/ejendomsdataprogrammet/nyhedsbrev/ Her finder du bl.a. oplysninger om det, som landinspektørerne skal være opmærksomme på i den periode fra 1. – 7. juni, hvor vores sagsbehandlingssystem (miniMAKS) bliver lukket ned og sager ikke kan indsendes i MIA. Du kan ligeledes få oplysninger om den nye MIA-version, der skal installeres før sager kan oploades til ERPO og indsendes. Efter ibrugtagningen af ERPO vil MIA således fortsat være det grundlæggende system til udarbejdelse af matrikulære sager, men sagerne skal indsendes gennem ERPO. Der er også oplysninger om konvertering af allerede indsendte sager og om tinglysningssløjfen.

Den 1. juni 2018 træder en ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder i kraft. Bekendtgørelsen gennemfører bl.a. de regelændringer, der er nødvendige for idriftsættelsen af 1. etape af Matriklens Udvidelse. Ændringerne i bekendtgørelsen medfører bl.a. en ændret ansvarsfordeling og sagsgang mellem Tinglysningsretten og Geodatastyrelsen (tinglysningssløjfen). Bekendtgørelsen er også ændret på andre områder. En nærmere beskrivelse af ændringerne findes på Høringsportalen (https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/61498), og yderligere beskrivelse vil snarest blive udsendt som orientering.

Den nye bekendtgørelse om matrikulære arbejder er offentliggjort i Lovtidende den 31. maj 2018 og findes på www.lovtidende.dk eller www.retsinformation.dk.

Du skal være opmærksom på, at sagerne vil blive behandlet på grundlag af det regelsæt, der er gældende på indsendelsestidspunktet. Det kan du også læse mere om i ”Nyheder om Matriklens Udvidelse og Ejerfortegnelsen”.

I forlængelse af den seneste kvalitetsundersøgelse anbefalede Kvalitetsudvalget, at mulighederne for at tilslutte automatiske kontroller ved indsendelse af sager skal udnyttes i større omfang end nu. GST vil snarest efter idriftsættelsen af ERPO tilslutte nye kontroller, der kan medvirke til forbedre kvaliteten af de indsendte sager. Kontrollerne vil advare mod dels forkert skelstatus omkring vejlodder, dels manglende nyberegning af areal i de tilfælde, hvor mere end halvdelen af et jordstykke er frastykket, og hvor der samtidig er stor uoverensstemmelse mellem kortareal og registerareal.

Den 12. februar 2018 blev den nye indberetningsportal Jira Service Desk taget i brug til MIA-support. Fra 1. juni 2018 vil denne supportportal foruden MIA også omfatte ERPO, og inden for det kommende år vil den også komme til at omfatte MAO og de nye registre i ejendomsdataprogrammet: Ejerfortegnelsen (EJF) og Ejendomsbeliggenhedsregisteret (EBR). Portalen vil således være det sted du skal henvende dig,  hvis du har spørgsmål til eller problemer med vores systemer. Det er også her du kan få oplysninger om f.eks. driftsstatus og opdateringer i systemerne. 
Vores support vil herved blive samlet ét sted.

MIA-support og anden support ydes ikke telefonisk. Alle henvendelser vedrørende support skal ske gennem indberetningsportalen. På den måde har vores supportteam overblik over alle henvendelser og det sikres, at en henvendelse ikke "overses" for eksempel i forbindelse med ferie eller sygdom. Hvis I ønsker en telefonisk drøftelse af et problem, kan I oplyse det sammen med beskrivelsen af problemet i indberetningsportalen. Læs mere og få vejledning i at oprette brugerprofil her: 
http://gst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/feb/ny-indberetningsportal-for-mia-support/

MIA har efterhånden mange år på bagen, og GST er klar over, at der er behov for, at der udvikles en afløser for MIA. (Det skal i parentes bemærkes, at problemet med indsendelse af sager ikke skyldes MIA-klienten). Vi har igangsat arbejdet med finde ud af, hvordan afløseren for MIA kan udvikles, og planlægger i den forbindelse en workshop, hvor PLF's bestyrelse er inviteret til at deltage. På workshoppen skal blandt andet drøftes, hvad et nyt MIA skal kunne, skal CAD-delen integreres i MIA og hvem skal eje, drifte og udvikle systemet.

Enighed om den ejendomsgrænse, der ifølge landinspektøren er den rette 
Landinspektøren skal være opmærksom på, at det af bestemmelsen i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om skelforretninger, følger, at grundejerne under en skelforretning alene kan indgå forlig om det skel, som efter landinspektørens overbevisning er den rette ejendomsgrænse. Grundejerne kan naturligvis godt indgå forlig et skel, som har en anden beliggenhed end den, som landinspektøren anser for den rette, men så må skelforretningen hæves, og forandringen må gennemføres ved arealoverførsel.

I et mindre antal skelforretningssager har det ikke fremgået entydigt, at det afsatte skel, var det skel, som efter landinspektørens overbevisning er den rette ejendomsgrænse. Dette kan føre til, at GST afviser at notere skelforretningen i matriklen. Først efter indhentning af supplerende oplysninger fra landinspektøren og i et enkelt tilfælde fra grundejerne, kunne skelforretningerne noteres i matriklen. I den ene sag var der tilmed opstået strid mellem grundejerne således at en arealoverførsel ikke umiddelbart ville kunne gennemføres. Da det kan blive bekosteligt for landinspektøren, hvis GST afviser at lade en skelforretning notere i matriklen, er det vigtigt at landinspektørerne følger reglerne for gennemførelse af skelforretninger meget nøje.

Skellet skal være endeligt fastlagt ved forliget
Indeholder forliget andre vilkår end en blot tiltrædelse af landinspektørens afsætning af skellet, er GST tvunget til at tage stilling til, om sådanne andre elementer i forliget (fx vilkår om tinglysning af brugsrettigheder eller vejrettigheder, vilkår om omkostningsfordeling eller vilkår om udførelse af handlinger m.v.) for en af parterne har været en betingelse for partens tiltræden af det afsatte skel. Hvis styrelsen må forstå forliget således, at et vilkår for en part har været en betingelse for denne parts tiltræden af skellet, må styrelsen dernæst søge afklaret, om betingelsen er opfyldt. Er betingelsen ikke opfyldt, har den pågældende part ikke afgivet et endeligt bindende løfte om at tiltræde det afsatte skel. Hvis dette er situationen, kan styrelsen ikke foretage notering i matriklen, da skellet ikke er endeligt fastlagt jf. udstykningsloven § 37, stk. 1

Det er ikke hensigtsmæssigt, at GST skal udfolde en større fortolkningsvirksomhed i skelforretninger, der afsluttes ved forlig mellem parterne. Omvendt er det formentligt relativt enkelt for den landinspektør, der forestår skelforretningen at undgå, at der opstår sådanne tvivlsspørgsmål efterfølgende. En mulighed er, at landinspektøren står fast på, at han/hun alene er forpligtet til at søge et forlig mellem parterne, hvor de skriftligt tiltræder det afsatte skel og intet andet. En anden mulighed er, at landinspektøren ved to særskilte dokumenter, der ikke henviser til hinanden, adskiller andre forligsaftaler fra parternes tiltræden af det afsatte skel. En tredje mulighed kunne være, at det i forligsteksten indføjes, at parterne erklærer, at øvrige vilkår i forliget ikke skal betragtes som betingelser for GST´s notering af det afsatte skel i matriklen.

GST vil igangsætte en analyse af kravene til at opnå og opretholde beskikkelsen som landinspektør. De nuværende krav har i realiteten været uændret siden 1963, og vi vil undersøge om beskikkelseskravene fortsat modsvarer samfundets behov og tager højde for samfundsudviklingen. Kravene til danske landinspektører vil også kunne danne grundlag for den vurdering af kvalifikationerne hos de udenlandske  ansøgere, med landinspektørlignende uddannelser, som ønsker beskikkelse.
Analysen forventes bl.a. at omfatte de uddannelsesmæssige krav og de arbejder, som beskikkelsen i dag giver landinspektøren eneret til at udføre. GST vil invitere PLF, DdL og AAU til at deltage i arbejdet.

Med venlig hilsen

Jess Svendsen
Kontorchef
Ejendomme og Jura