Enighed om den ejendomsgrænse, der ifølge landinspektøren er den rette
Landinspektøren skal være opmærksom på, at det af bestemmelsen i § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om skelforretninger, følger, at grundejerne under en skelforretning alene kan indgå forlig om det skel, som efter landinspektørens overbevisning er den rette ejendomsgrænse. Grundejerne kan naturligvis godt indgå forlig et skel, som har en anden beliggenhed end den, som landinspektøren anser for den rette, men så må skelforretningen hæves, og forandringen må gennemføres ved arealoverførsel.
I et mindre antal skelforretningssager har det ikke fremgået entydigt, at det afsatte skel, var det skel, som efter landinspektørens overbevisning er den rette ejendomsgrænse. Dette kan føre til, at GST afviser at notere skelforretningen i matriklen. Først efter indhentning af supplerende oplysninger fra landinspektøren og i et enkelt tilfælde fra grundejerne, kunne skelforretningerne noteres i matriklen. I den ene sag var der tilmed opstået strid mellem grundejerne således at en arealoverførsel ikke umiddelbart ville kunne gennemføres. Da det kan blive bekosteligt for landinspektøren, hvis GST afviser at lade en skelforretning notere i matriklen, er det vigtigt at landinspektørerne følger reglerne for gennemførelse af skelforretninger meget nøje.
Skellet skal være endeligt fastlagt ved forliget
Indeholder forliget andre vilkår end en blot tiltrædelse af landinspektørens afsætning af skellet, er GST tvunget til at tage stilling til, om sådanne andre elementer i forliget (fx vilkår om tinglysning af brugsrettigheder eller vejrettigheder, vilkår om omkostningsfordeling eller vilkår om udførelse af handlinger m.v.) for en af parterne har været en betingelse for partens tiltræden af det afsatte skel. Hvis styrelsen må forstå forliget således, at et vilkår for en part har været en betingelse for denne parts tiltræden af skellet, må styrelsen dernæst søge afklaret, om betingelsen er opfyldt. Er betingelsen ikke opfyldt, har den pågældende part ikke afgivet et endeligt bindende løfte om at tiltræde det afsatte skel. Hvis dette er situationen, kan styrelsen ikke foretage notering i matriklen, da skellet ikke er endeligt fastlagt jf. udstykningsloven § 37, stk. 1
Det er ikke hensigtsmæssigt, at GST skal udfolde en større fortolkningsvirksomhed i skelforretninger, der afsluttes ved forlig mellem parterne. Omvendt er det formentligt relativt enkelt for den landinspektør, der forestår skelforretningen at undgå, at der opstår sådanne tvivlsspørgsmål efterfølgende. En mulighed er, at landinspektøren står fast på, at han/hun alene er forpligtet til at søge et forlig mellem parterne, hvor de skriftligt tiltræder det afsatte skel og intet andet. En anden mulighed er, at landinspektøren ved to særskilte dokumenter, der ikke henviser til hinanden, adskiller andre forligsaftaler fra parternes tiltræden af det afsatte skel. En tredje mulighed kunne være, at det i forligsteksten indføjes, at parterne erklærer, at øvrige vilkår i forliget ikke skal betragtes som betingelser for GST´s notering af det afsatte skel i matriklen.