Orientering fra Geodatastyrelsen

Den gennemsnitlige ekspeditionstid for matrikulære sager var 81 dage ved udgangen af oktober 2017. Der er således sket et markant fald fra februar 2017, hvor den toppede på 108 dage. Den positive udvikling skyldes, at vores nye sagsbehandlere nu i meget vid udstrækning kan udføre sagsbehandlingen selvstændigt. Der er derfor siden midten af april 2017 også blevet udført overarbejde til nedbringelse af  ekspeditionstiden.

I Geodatastyrelsens Mål- og resultatplan 2017 har vi sat som mål, at ”Den gennemsnitlige ekspeditionstid for behandling og registrering af matrikulære forandringer nedbringes til under 60 kalenderdage målt på afsluttede sager i 4. kvartal 2017.”. Dette mål forventer vi desværre ikke at nå. Efter sommerferien har den gennemsnitlige ekspeditionstid ligget stabilt på godt 80 dage, hvilket primært skyldes, at det er nødvendigt, frem til udgangen af 2017, at overføre yderligere medarbejdere fra sagsbehandlingen til test af ændringerne i sagsbehandlingssystemet pga. Matriklens Udvidelse. Den gennemsnitlige ekspeditionstid forventes at være på det nuværende niveau den resterende del af 2017.

Vi ner naturligvis klar over, at den forøgede ekspeditionstid har negative konsekvenser for landinspektørfirmaerne og jeres klienter. Men vi er fortrøstningsfulde om, at vi også i 2018 vil få nedbragt ekspeditionstiden markant. 

Sagerne behandles som udgangspunkt i den rækkefølge de er modtaget, og fremmes udelukkende, når kriterierne for hastebehandling er opfyldt. I den seneste tid har styrelsen modtaget flere sager, der mangler centrale dokumenter, f.eks. dommerattest, skøde eller tilladelser efter anden lovgivning. Hvis en sag ikke indeholder de data og dokumenter m.v., der skal foreligge for matrikelmyndigheden, før en matrikulær forandring kan registreres i matriklen, jf. § 35 i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, vil den blive betragtet som indsendt på det tidspunkt, hvor den er suppleret med de nødvendige dokumenter.

En grøn erklæring, der er blevet returneret til landinspektøren til omarbejdelse, skal som udgangspunkt, være godkendt og dateret af kommunen på ny. Er der alene tale om mindre ændringer kan ny datering dog undlades, hvis det fremgår af følgebrevet, at ændringen er tiltrådt af kommunen.

I juni-udgaven af Orientering fra Geodatastyrelsen præciserede styrelsen, at der på den grønne erklæring ”skal oplyses præcist om adgangsforholdene til offentlig vej for såvel restejendom som overført areal, også i de tilfælde, hvor adgangsforholdene er uændrede”. Dette har givet anledning til spørgsmål, om der skal redegøres for adgangsforholdene til en restejendoms særskilt beliggende jordstykker, der ikke  berøres af de matrikulære ændringer.

Ifølge vejlovens § 50, stk. 3 må en bestående adgang ikke uden vejmyndighedens tilladelse benyttes af ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering, sammenlægning eller arealoverførsel. Geodatastyrelsen forstår dette således, at samtlige adgange på en ejendom skal godkendes af vejmyndigheden i forbindelse med en matrikulær ændring af ejendommen, uanset ændringens omfang. Da udstykningslovens § 18 alene vedrører vejadgangen til arealer og ejendomme, der fremkommer i den matrikulære sag, finder styrelsen det tilstrækkeligt, at det på den grønne erklæring anføres ”uændret adgang”, for de jordstykker, der ikke berøres i sagen. Fornyet godkendelse af vejadgange til jordstykker, der ikke berøres i den matrikulære sag, er et anliggende for vejmyndigheden, og det vil være op til kommunen at indhente supplerende oplysninger, hvis landinspektørens oplysninger på den grønne erklæring ikke er tilstrækkelige til kommunens behandling af sagen.

Hvis adgangen fra et areal til offentlig vej i forbindelse med udstykning, matrikulering eller arealoverførsel skal etableres ad privat fællesvej, der er optaget på matrikelkortet, skal der i henhold til § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, foreligge:

1. erklæring fra ejeren af den ejendom, vejen fører over, om anerkendelse af vejretten,
2. erklæring fra ejeren af den ejendom, hvorfra arealet afgives, om, at der efter hans bedste overbevisning er vejret for arealet, og erklæring fra landinspektøren om, at han ikke finder grund til at tvivle på, at arealet har denne vejret, eller
3. anden dokumentation for vejretten

Hvis adgangen til offentlig vej skal etableres ad flere forskellige private fællesveje, skal der foreligge de nævnte erklæringer eller anden dokumentation for hver enkelt privat fællesvej.

Lokalplaner kan ikke bruges som dokumentation for vejret i forbindelse med matrikulære sager, da lokalplaner ikke stifter vejrettigheder. Det er blandt andet fastslået i en afgørelse fra Naturklagenævnet (MAD 2001.1041).

I forbindelse med en konkret forespørgsel om, hvorvidt Rands Fjord er sø eller søterritorium har Geodatastyrelsen fra Kystdirektoratet fået oplyst, at direktoratet i sin administration definerer søterritoriet som vandområder, ”hvor vandet er salt og der ikke er obstruktioner, der forhindrer fri gennemsejling”

Kystdirektoratet henviser i øvrigt til Udenrigsministeriets hjemmeside, hvor blandt andet indre og ydre territorial farvande er vist på et oversigtskort. Se mere her http://um.dk/da/Udenrigspolitik/folkeretten/folkeretten-a/havret/

I langt de fleste tilfælde er der ikke tvivl om, hvorvidt et vandareal er søterritorium eller en indsø, men ved udførelsen af matrikulært arbejde skal Kystdirektoratets definition af søterritoriet holdes for øje.

Med MAMA-projekterne er en betydelig del af de matrikulære arkivalier skannet og udstillet gennem MAO. Der findes dog fortsat matrikulære arkivalier, som opbevares i Rigsarkivet på analog form. 
Det drejer sig i det væsentligste om følgende sagsgrupper:

UJ-sager (U) og MCJ-sager (M) fra før 1906 samt MSJ-sager (V) fra før 1950.

De sager, som på rekvisition bliver skannet af Rigsarkivet og leveret til Geodatastyrelsen, bliver gjort tilgængelige i MAO. Der er dog stadigvæk tale om et begrænset antal sager, hvorfor det normalt må forventes, at de gamle sager skal fremfindes i Rigsarkivet.

Ved rekvisition af sager i AdhocIt, skal det oplyses, om rekvisitionen også omfatter eventuelle sager fra Rigsarkivet. Oplysningen kan angives i ”Problem”-feltet.

Hvis oplysninger ønskes rekvireret fra Rigsarkivet koster det i udgangspunktet 830,- kr. svarende til to timers arbejde i Rigsarkivet. Hvis opgaven ikke kan udføres inden for de to timer vil arkivet udarbejde et prisoverslag, som skal godkendes af rekvirenten før arbejdet foretages.

Oplysninger om priser for skanning i Rigsarkivet findes på
https://www.sa.dk/da/offentlig-forvaltning/brug-afleverede-arkivalier/bestil-scanning/

De sønderjyske sager fra perioden 1985- 2004 og nymålingssager fra hele landet er nu skannet og tilgængelige gennem MAO. Hermed er MAMA4-projektet afsluttet. Oplysninger om fremsøgning af de skannede data findes på styrelsens hjemmeside på https://mao.gst.dk

Geodatastyrelsen vil i den forbindelse takke de landinspektørfirmaer, som har deltaget i testarbejdet.

Landinspektørnævnets kendelser findes i anonymiseret form på nævnets hjemmeside: www.landinspektoernaevnet.dk under ”Landinspektørnævnets kendelser”. 

Landinspektørnævnets seneste kendelser er:

• Kendelse af 29. juni 2017 om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med udstykning (sag nr. 431).
• Kendelse af 14. september 2017 om en landinspektørs handlemåde i forbindelse med fastlæggelse af skel (sag nr. 433).

Med venlig hilsen

Jess Svendsen
Kontorchef
Ejendomme og Jura