Orientering fra Geodatastyrelsen

Siden december 2015 har 8 ud af 17 sagsbehandlere opsagt deres stilling og yderligere fem forventes at stoppe senest den 1. november 2016, hvor styrelsen flytter til Aalborg. I løbet af foråret 2016 er der ansat 11 nye sagsbehandlere i Aalborg, som oplæres af erfarne københavnske sagsbehandlere. En tilsvarende ”udskiftning” af medarbejdere foregår også på de andre funktioner i Ejendomme og Jura, f.eks. Matrikulære systemer, MAO, MIA og Jura.

Gennem en målrettet oplæring og vidensoverdragelse til de nye medarbejdere i Aalborg, er det vores håb, at vi kan mindske generne ved at så mange erfarne medarbejdere stopper, Men vi kan ikke undgå, at der i en periode vil være længere sagsbehandlingstider og at vi ikke samme grad kan hjælpe med afklaring af mere tekniske problemer.

Aktuel information om sagsbehandlingstid for matrikulære sager findes på Geodatastyrelsens hjemmeside.

Sagsbehandlingstiden for matrikulære sager er p.t. 3-4 måneder. Sagsbehandlingstiden er stadigvæk svagt stigende, men vi forventer, at den henover sommeren bliver stabiliseret.

Som udgangspunkt behandles sagerne i den rækkefølge de er modtaget, dog undtaget:

• Sager som opfylder kriterierne for at blive fremmet. Kriterierne findes på hjemmesiden.
• Sager, som er ukomplicerede, og dermed velegnede i oplæringen af nye sagsbehandlere.

Opgørelsen fra 1. kvartal 2016 over andelen af sager, som kan gennemføres som indsendt viser en positiv udvikling.
 
På bagrund af udviklingen i kvaliteten i de matrikulære sager er det tvivlsomt om vi når det mål, som Praktiserende Landinspektørers Forening og Geodatastyrelsen i fællesskab har fastsat om, at 75 % af alle sager skal kunne gennemføres som indsendt ved udgangen af 2016. Men det er ikke desto mindre stadigvæk vigtigt, at både landinspektører og Geodatastyrelsen fastholder fokus på en bedre kvalitet i sagerne. Når sager kan gennemføres som indsendt, har det en positiv effekt på sagsbehandlingstiden.

Det bemærkes, at den negative udvikling i 2. kvartal 2015 skyldes, at Geodatastyrelsen indførte en række automatiske kontroller til intern støtte for sagsbehandlerne. Efter en kort indkøringsperiode blev kontrollerne gennemført således, at landinspektørerne får resultatet, når sagen forsøges indsendt. I mange tilfælde medfører de automatiske kontroller, at sager med disse tekniske fejl ikke længere kan indsendes.

Det fremgår af § 39, stk. 1, 2. pkt. i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, at de matrikulære ændringer, der ønskes foretaget, skal fremgå tydeligt af ændringskortet, og af § 39, stk. 2 fremgår det, at der skal være overensstemmelse mellem ændringskortets oplysninger og data til ajourføring af matrikelkortet. Det følger heraf, at matrikelkortet efter registreringen af de matrikulære forandringer skal vise den matrikulære situation på stedet korrekt.

Styrelsens må desværre hjemsende en del sammenlægningssager, fordi skelpunkter, der er blevet overflødige, ikke er slettet. Når et skel slettes, skal de skelpunkter, der ikke repræsenterer et knækpunkt, ligeledes slettes, da matrikelkortet i modsat fald ikke viser den matrikulære situation korrekt. Sletning af et skel (og skelkredse) forudsætter normalt ikke opmåling. 

Hvis en skelkreds bibeholdes i et skel, der ser ud til at være en ret linje, vil det fremme sagsbehandlingen, hvis landinspektøren tilføjer en bemærkning om, hvorfor den pågældende kreds ikke er slettet. Tvivl om hvorvidt en linje skal være ret, kan ofte afklares ved opslag i de historiske matrikelkort, eller ved tjek af måleblade fra tidligere sager.

I forbindelse med skanninger af de matrikulære arkiver er der konstateret forskellige fejl i de skannede data. En af de hyppigst forekommende fejl er de såkaldte ”dubletter”, hvor en sag har fået et forkert journalnummer i forbindelse med skanningen. Dette medfører, at der i nogle sager findes dokumenter, som hører til en anden sag.

Indtil nu har Geodatastyrelsen alene foretaget en registrering af de konstaterede fejl. Men der er nu udviklet et editeringsværktøj, således styrelsen kan foretage den endelige udbedring af fejlene.

Styrelsen vil gerne takke for de modtagne henvendelser om fejl i MAO, og vi ser gerne, at I fortsætter hermed.

Med de gennemførte skanninger af Matrikelarkivet er hovedparten af de matrikulære sager med tilhørende måldokumentation nu tilgængelige for landinspektørerne via MAO.

Geodatastyrelsen har igangsat et nyt digitaliseringsprojekt – MAMA4 - hvor de matrikulære sager med tilhørende måldokumentation fra Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske kontorer for perioden 1985-2004, vil blive skannet. Målebladene og markrids er allerede i dag tilgængelige digitalt. Projektet vil også omfatte nymålingssagerne, hvor nye matrikelkort blev fremstillet på baggrund af fotogrammetriske eller terrestriske målinger. I disse sager er der foretaget en del vejudskillelser og supplerende målinger.

Sagerne vil blive skannet i løbet af efteråret 2016, hvorefter der skal foretages en kvalitetskontrol. Vi forventer, at sagerne vil blive tilgængelige i MAO i 2017

Lovforslaget udmønter dele af grunddataprogrammets delaftale 1 om ejendomsdataprogrammet, som er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, herunder Matriklens Udvidelse.

Lovforslaget skal gennemføre følgende initiativer:

• Der etableres en klar og stringent ansvarsfordeling mellem registermyndighederne for så vidt angår registrering af data om ejendomme m.v. Den grundlæggende registrering af al fast ejendom samles hos matrikelmyndigheden, registrering af rettigheder og pant i tingbogen og bygninger i BBR.
• Der indføres en fælles, teknisk nøgle til entydig identifikation af fast ejendom på tværs af grunddataregistrene, det såkaldte BFE-nummer, der tildeles af matrikelmyndigheden, Geodatastyrelsen.
• Myndighederne i grunddataprogrammet forbedrer kvaliteten af deres grunddata og der etableres forenklede, digitaliserede og automatiske processer mellem registrene.
• Den kommunale grundregistrering af ejendomme og ejere bringes til ophør som led i, at kommunerne ophører med at anvende Det fælleskommunale Ejendomsstamregister (ESR). Ejendomsdata, som bl.a. anvendes til ejendomsforvaltning og skatteberegning, vil fremover kunne findes i de statslige grunddataregistre.

Lovforslag m.v. findes på Høringsportalen

Det fremgår af § 36, stk. 1, 2. punktum, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder, at målebladet skal være i en udformning godkendt af Geodatastyrelsen. Det fremgår endvidere af § 36, stk. 4, 2. punktum, at målebladet skal være tydeligt og læsbart. I afsnit 22.2.2. i vejledning om matrikulære arbejde er ovennævnte regler bl.a. suppleret med oplysning om, at streg og skrift skal være egnet til reproduktion. På målebladene har streg og skrift hidtil været vist med sort farve, da den var bedst egnet til reproduktion. På baggrund af en konkret sag har Geodatastyrelsen godkendt, at nye skel kan vises med rød farve på målebladet. Nedenstående krav til målebladet skal dog være opfyldt:

• Af signaturforklaringen skal det fremgå, at den røde streg betyder nyt skel
• Det skel, som vises med rød farve på målbladet, skal være i overensstemmelse med de matrikulære ændringer, som vises med rød farve på ændringskortet.

I sommerferieperioden har Geodatastyrelsen ikke mulighed for at opretholde det sædvanlige serviceniveau i MIA-service. MIA-service holder ferielukket i ugerne 29, 30 og 31 (18. juli – 5. august, begge dage inkl.), hvilket erfaringsmæssigt er en periode, hvor der normalt er meget få henvendelser. Vi håber på jeres forståelse og beklager de eventuelle ulemper, som ferielukningen måtte medføre

God sommer!

Med venlig hilsen

Jess Svendsen
Konst. områdechef
Ejendomme og Jura