Overskrift

Maecenas faucibus mollis interdum. Nullam quis risus eget urna mollis ornare vel eu leo. Cum sociis natoque penatibus et magnis dis parturient montes, nascetur ridiculus mus. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Maecenas faucibus mollis interdum.

Maecenas faucibus mollis interdum. Nullam quis risus eget urna mollis ornare vel eu leo. Cum sociis natoque penatibus et magnis dis parturient montes, nascetur ridiculus mus. Donec ullamcorper nulla non metus auctor fringilla. Cras mattis consectetur purus sit amet fermentum. Maecenas faucibus mollis interdum.

I december 2012 gennemgik vi detaljeret alle henvendelser fra os til landinspektørerne i forbindelse med sagsbehandlingen. Resultaterne viste, at mange bemærkninger vedrørte målebladet.

I 2013 har der derfor været særligt fokus på at højne kvaliteten af målebladene, bl.a. ved at vi har udsendt en tjek-liste til brug ved landinspektørerne revision, og ved at vi har gennemgået og forbedret de interne revisionsprocedurer i Geodatastyrelsen. Ved sagsmodtagelsen er der nu tilknyttet en række kontroller, som bl.a. kan advare landinspektørerne, hvis der er uoverensstemmelse mellem oplysninger om vej i henholdsvis matrikelkort og -register. Fejl, der meddeles som ’gul’ advarsel i kontrolrapporten, kan rettes med det samme, og sagen kan derefter genindsendes.

Geodatastyrelsen påskønner, at mange allerede benytter muligheden for at bruge advarslerne i kontrolrapporten til at kvalitetssikre sagerne. Det vil forhåbentlig vise sig i vores statistik, at den fælles indsats i 2013 har hjulpet, og at kvaliteten af målebladene er blevet højnet.

I december 2013 vil alle bemærkninger i forbindelse med revision af de matrikulære sager igen blive samlet og efterfølgende analyseret med henblik på fortsat at forbedre kvaliteten.

Landinspektørfirmaerne har hidtil kunnet søge om beskyttelse af store sagsudtræk. Hermed kan vi i de fleste tilfælde undgå, at en stor sag bliver uaktuel. For at undgå, at et stort område bliver ”låst” for andre sager i urimeligt lang tid, vil Geodatastyrelsen begrænse perioden, hvori en sag kan beskyttes, til fire måneder - med mulighed for forlængelse.

Som hidtil kan sager kun beskyttes mod sager, som er påbegyndt efter den pågældende sag. Nye sagsudtræk bliver kun beskyttet mod verserende sager, hvis landinspektøren har lavet en skriftlig aftale med de pågældende firmaer. Oplysning om verserende sager i området og aftalestatus bedes meddelt Geodatastyrelsen.

Ansøgning om beskyttelse af sager sendes til gsteje@gst.dk

Vi gør opmærksom på, at miniMAKS ikke er godkendt til at indeholde personfølsomme data.

Derfor skal dokumenter, der indsendes med matrikulære sager, renses for eventuelt personfølsomme oplysninger. Til eksempel kan skifteretsattester nogle gange indeholde det fulde personnummer på en part i sagen.

Vi henstiller derfor til, at personfølsomme data slettes eller overstreges, inden sagen indsendes.

Geodatastyrelsen gør opmærksom på, at det er de nyeste blanketter til uskadelighedsattester, der skal anvendes.

På vores hjemmeside findes en liste over registrerede uskadelighedsattester. Der har i en periode været svært at få adgang til listen – denne fejl er nu rettet. Vi beklager ulejligheden.

De nyeste blanketter og listen over registrerede uskadelighedsattester kan hentes via dette Link.

Bemærk endvidere, at ved udfyldelse af uskadelighedsattesterne, skal ejendommens SFE nummer benyttes - ikke ejendomsnummeret fra ESR. SFE-ejendomsnummer for en ejendom kan findes på Webmatriklen under Matrikeloplysninger http://kmswebmat.kms.dk/, via www.mingrund.dk eller under "GST matrikeldata" på OIS-udskriften.

Som oplyst i Geodatastyrelsens orientering af 27. juni og 24. september 2013 skal jordforureningskortlagte arealer med virkning fra 1. januar 2014 ikke længere registreres i Matriklen. Det er vores forventning, at de sager, der indeholder jordstykker med jordforurening, og som var modtaget til registrering i matriklen før den 15. november 2013, vil være afsluttet inden årsskiftet.

For de sager, som vi ikke når at ekspedere i år, og som i dataudtrækket indeholder jordstykker med jordforurening, skal der gøres særlige foranstaltninger. Geodatastyrelsen får udviklet en opdatering af MIA, som vil forhindre, at disse dataudtræk bliver uaktuelle, selv om de jordstykker, hvorpå der er noteret jordforurening, ændres, når noteringen slettes ved årsskiftet. Dog med det generelle forbehold, at der ikke er sket anden matrikulær aktivitet på jordstykket, end at noteringen om jordforurening er blevet slettet. Opdateringen af MIA vil blive sendt til landinspektørfirmaerne umiddelbart efter nytår.

Sager, som i dataudtrækket indeholder jordstykker med jordforurening, og som ikke er blevet ek\u0002spederet inden årsskiftet, skal håndteres på følgende måde:

  • Sager, som er indsendt inden årsskiftet, vil blive returneret til landinspektørfirmaerne, som skal indsende sagerne på ny gennem den opdaterede MIA-version. Der er ikke tale om, at sagerne skal omarbejdes.
  • Sager, som indsendes efter årsskiftet, skal indsendes gennem den opdaterede MIA-version. I en kort periode fra årsskiftet til opdateringen af MIA er gennemført, bedes I derfor ikke indsende sager, der i dataudtrækket omfatter jordstykker med jordforurening.

Der vil blive udsendt nærmere information om MIA-opdateringen i december.

Geodatastyrelsen har modtaget en henvendelse fra en godkendt tjenesteudbyder hos NemID, om hvorvidt styrelsen i sager om matrikulære forandringer kan godkende erklæringer fra ejere og andre parter, som er udarbejdet og underskrevet digitalt. Styrelsen kan i den anledning oplyse, at sådanne erklæringer kan anvendes. Det er dog en betingelse herfor, at der i den matrikulære sag foreligger en udskrift (typisk et pdf dokument) af erklæringen, således at det af sagens dokumenter fremgår, hvad der er afgivet erklæring om. Der skal også foreligge dokumentation for, hvem der har underskrevet den, og hvornår den blev underskrevet.

Endvidere er det en forudsætning, at den digitale underskrift er afgivet under forhold, som overholder betingelserne i lov om digital signatur. Geodatastyrelsen har ikke mulighed for at påse, om dette er tilfældet, og landinspektøren, som udarbejder den pågældende matrikulære sag, samt underskriverne, må således selv sikre sig, at underskriften er lovlig i relation til lov om digital signatur. Læs mere om  Digitaliseringsstyrelsens retningslinjer her.

Tjenesteudbyderen, som har henvendt sig til styrelsen er Penneo, men der findes også andre udbydere af sådanne tjenester.

Projektet følger planerne i forhold til økonomi, leverancer og tidsplan, men projektledelsen har markeret en øget risiko på baggrund af en del væsentlige udestående afklaringer i Grunddataprogrammet, Ejendomsdataprogrammet og i projektet.

Løsningsarkitekturen har været gennem en omfattende proces med review og tilretning i Ejendomsdataprogrammet, hvor PLF efter indstilling fra projektet har været inddraget i review.

Løsningsarkitekturen for Matriklens udvidelse er sammen med løsningsarkitekturen for BBRs udvidelse og Ejerfortegnelsen d. 12. november godkendt af styregruppen for Ejendomsdataprogrammet. Samtidig er der aftalt et fælles forløb for afklaring af identificerede udeståender og opdatering af løsningsarkitekturerne. PLF deltager i forløbet, der forventes afsluttet i begyndelsen af december.

Arbejdet med kravspecifikation forløber planmæssigt, og PLF deltager i et review af use cases d. 6.december.

Datavasken er igangsat på baggrund af landsdækkende udtræk fra ESR og Tingbogen primo oktober, og er forløbet planmæssigt.

Med venlig hilsen

Pia Dahl Højgaard
Udstykningschef
Ajourføring - Ejendomme