Nye blanketter
Vi har lagt nye versioner af uskadelighedsattesterne på Geodatastyrelsens hjemmeside. Den væsentligste ændring er, at der fremover skal udfyldes 1 blanket for hver enkelt af de ejendomme, som relakseres ved brug af en uskadelighedsattest. Dette gælder også uskadelighedsattester efter netto-princippet. I en overgangsperiode er det muligt at benytte de gamle blanketter, som allerede er udfyldt, og hvor sagen endnu ikke er indsendt.
Overgangsperioden gælder ikke for de sager, der benytter uskadelighedsattester efter nettoprincippet for flere ejendomme. Her skal de nye blanketter være anvendt, når sagen indsendes.
Indsendelse af uskadelighedsattester
Når I indsender sager, der indeholder uskadelighedsattester, skal I være særligt opmærksom på, at uskadelighedsattesterne skal placeres under dommerattester af hensyn til den automatiske overførsel af dokumentet til Tinglysningsretten.
Se endvidere Orientering vedr. matrikulær sagsbehandling af 7. marts 2011 her.