Orienteringsbrev fra Geodatastyrelsen

Til alle landinspektørfirmaer.

31. januar 2013

Dette orienteringsbrev indeholder information om:

Som det sikkert er de fleste i landinspektørfirmaerne bekendt, blev Kort & Matrikelstyrelsen den 1. januar 2013 til Geodatastyrelsen og samtidig blev styrelsens grunddata givet fri. Dette betyder bl.a., at landkortdata, topografiske data, Danmarks Højdemodel og matrikelkortet stilles frit til rådighed for alle.

Geodatastyrelsen har desuden lagt en ny strategi og ændret organisationen, så der er øget fokus på omverdenen og dens behov. I den ny organisation er det primært områderne ”Anvendelse – Ejendom og Hav” og ”Ajourføring – Ejendomme”, som de fleste landinspektørfirmaer vil have kontakt til. 

Anvendelse – Ejendom og Hav (EHA)
Søren F. Christensen er områdechef for EHA, som bl.a. har ansvaret for, at ejendomsregistreringen på land og hav effektiviseres med henblik på at tilgodese samfundets behov for en pålidelig ejendoms- og arealforvaltning samt en nem håndtering af rettigheder. Området har bl.a. opgaverne:

  • Salg af måloplysninger
  • Forretningsansvar for Stedfæstelsesdatabasen, DAGMAR, WEBmatriklen og selvbetjeningsløsninger til måloplysninger
  • Indgåelse og administration af PLF-aftale.

Ajourføring – Ejendomme (EJE)
Pia Dahl Højgaard er områdechef for EJE, som bl.a. har ansvaret for registreringen i matriklen. Opgaverne for fordelt på tre funktioner.

”Ajourføring af matriklen” omfatter to funktioner med ensartede opgaver, bl.a.

  • Behandling af matrikulære sager og
  • Kvalitetsforbedring af matriklens oplysninger.

Funktionslederne er Pia Åbo Østergaard og Henriette Lisberg. Sidstnævnte tiltræder stillingen den 1. marts 2013 og indtil da varetager Pia Åbo Østergaard opgaven, som ”distriktsleder” for begge funktioner. Der vil senere blive oplyst om, hvordan opgaverne er delt mellem Pia Åbo Østergaard og Henriette Lisberg.

Den tredje funktion ”Matrikulære regler og systemer”, der har Jess Svendsen som funktionsleder, omfatter opgaverne:

  • Vedligeholdelse og fortolkning af udstyknings- og landinspektørlovgivningen
  • Forretnings- og systemansvar for systemer til understøttelse af den matrikulære proces, bl.a. MIA og miniMAKS
  • Besvarelse af ejendomsretlige henvendelser

EJE har endvidere ansvaret for Grunddataprogrammet: Arbejdspakke 1 (Matriklens udvidelse), som hører direkte under Pia Dahl Højgaard.

Mere information om frie grunddata samt organisationsændringen og de forskellige områders opgaver kan findes på www.gst.dk

Personalereduktionen i 2012 og den omtalte organisationsændring vil medføre ændringer i serviceniveauet i MIA service. Det vil i løbet af de næste par måneder blive afklaret, hvordan opgaverne skal prioriteres i forhold til de ressourcer, der er afsat til løsning heraf. Men allerede nu kan svartiderne forventes at være lidt længere end tidligere, hvilket styrelsen beder om landinspektørfirmaernes forståelse for. Desuden skal styrelsens bede om, at opgaver til MIA service oprettes som opgaver i AD HOC IT og ikke sendes som e-mails til medarbejdernes postkasser. Information om de kommende ændringer i MIA service vil følge.

Indsendelse af sager kan nu også foretages med NemID til erhverv. På siden til registrering af certifikater er tilføjet en mulighed for registrering af nye certifikater. (Direkte link til siden: https://kmsuserreg.kms.dk/register/).

Projektet for matriklens udvidelse har nu fundet sin endelige organisering ift. PLF:

  • Torben Juulsager repræsenterer PLF i styregruppen.
  • PLFs Grunddataudvalg med Torben Juulsager, Morten Ørtved og Torbjørn Mandahl Pedersen er inddraget i analysearbejdet.

Der har indtil videre været sættemøde i styregruppen og afholdt to workshops med Grunddataudvalget.

Næste milepæl er risikoscreening i Statens IT-projektråd primo juni 2013. Herefter tages der hul på anskaffelsesfasen med specifikation, udbud osv.

Geodatastyrelsen er blevet opmærksom på, at der blandt nogle landinspektører har bredt sig den opfattelse, at det ikke længere er nødvendigt at indmåle bygninger m.v., når målingen er knyttet til referencenettet ved GPS-måling.

Styrelsen ønsker derfor at præcisere, at kravet i bekendtgørelse om matrikulære arbejder § 28, stk. 3 fortsat gælder, og at bygninger og andre varige terrængenstande m.v. derfor skal indmåles, uanset om målingen foretages med GPS. Styrelsen kan dog efter omstændighederne konkret dispensere fra kravet - normalt efter forudgående ansøgning, jf. bekendtgørelsens § 2 (se herom vejledning om matrikulære arbejder afsnit 6.2).

Geodatastyrelsen vil have fokus på bestemmelsen både i forhold til den konkrete revision af sagerne og generelt i relation til overvejelser om en eventuel ændring af reglerne.

Geodatastyrelsen har nu afsluttet registreringen af udskilte offentlige veje, matrikulerede jernbanearealer og afskrevne private fællesveje i 14 ud af 32 ejerlav i Københavns Kommune.

I løbet af kort tid vil Geodatastyrelsen påbegynde arbejdet på Amager. Styrelsen er klar over, at især i Ørestaden kan landinspektørfirmaerne have mange igangværende sager. For at undgå at dataudtrækkene i disse sager bliver gjort uaktuelle skal styrelsen henstille, at landinspektørfirmaerne hurtigt reagerer, når de modtager besked om ”overlappende aktivitet”.

Geodatastyrelsen og Landinspektørkontoret Vesterbrogade 35 er nu færdige med at registrere supplerende målinger langs en lang række banestrækninger i det åbne land. Gennemførslen af projektet betyder en forbedring af matrikelkortet, og at der er større overensstemmelse mellem matrikelkortet og målebladene langs disse banestrækninger.

Geodatastyrelsen har med Landinspektørnævnet aftalt, at der fremover i nyhedsbrevet skal orienteres om nye kendelser fra nævnet.

Landinspektørnævnets kendelser findes i anonymiseret form på nævnets hjemmeside: www.landinspektoernaevnet.dk/ under ”Landinspektørnævnets kendelser”.


Landinspektørnævnets seneste kendelser er:

  • Kendelse af 11. december 2012 om en landinspektørs afsætning af en tilbygning (sag nr. 365)
  • Kendelse af 20. december 2012 om et landinspektørfirmas tilrettelæggelse af en sag om overførsel af fællesareal til en ejerlejlighed (sag nr. 364).

 

Med venlig hilsen

Pia Dahl Højgaard
Udstykningschef
Ajourføring - Ejendomme