Tinglysningsretten har anmodet om, at Kort & Matrikelstyrelsen videregiver oplysning om landinspektørens e-mail, når vi giver Tinglysningsretten besked om matrikulære forandringers registrering i matriklen.
Hensigten er, at lette tinglysningens kommunikation med landinspektøren, hvis der viser sig problemer med fx en servituterklæring. Derudover betyder det, at landinspektøren automatisk får besked, både hvis en sag bliver afvist, og når den bliver registreret.
Tinglysningsretten har anmodet om, at få oplyst firmaets e-mailadresse, og ikke e-mailadressen på den enkelte indsender.
Kort & Matrikelstyrelsen har allerede effektueret dette. Om ca. en måned vil vi vurdere, om ordningen skal fortsætte, og i givet fald hvilken e-mailadresse der skal videregives til Tinglysningsretten.