Orientering fra Kort og Matrikelstyrelsen

Til alle landinspektørfirmaer.

D. 8. april 2011

Dette orienteringsbrev indeholder information om: 

Ved genindsendelse af sager er det vigtigt, at landinspektøren kort og præcist noterer i hændelsesfeltet, hvilke forandringer der er foretaget. Det fremmer en mere sikker og effektiv sagsbehandling i KMS. 

Af hensyn til sagsbehandlerne i KMS og efterfølgende brugere af målebladene er der behov for, at oplysning om anvendt RTK-tjeneste og referencesystem fremgår mere ensartet af målebladene. Vi henstiller, at landinspektøren anfører oplysning om anvendt RTK-tjeneste og referencesystem ovenover koordinatlisten til målebladet.

Registrering af jordforurening respekterer ikke advarselslisten, da det er vores vurdering, at kun få igangværende matrikulære sager bliver gjort uaktuelle som følge af jordforureningssager. Endvidere kan registreringen af jordforurening have betydning for en matrikulær sag vedrørende den samme ejendom, og i så fald skal det sikres, at de matrikulære forandringer og den tilsigtede arealanvendelse ikke vil medføre forhold i strid med jordforureningsloven.

For enkelte større matrikulære sager vil en eventuel omarbejdelse imidlertid ramme uforholdsmæssigt hårdt. Vi har derfor aftalt med PLF, at matrikulære sager, der har en kompleksitet og et omfang, der minder om jordfordelings- eller strækningsanlægssager, kan optages på listen over sager, som KMS tilstræber ikke at gøre uaktuelle. Har landinspektørfirmaet en sådan sag under udarbejdelse, kan den ansvarlige landinspektør kontakte enhedslederen for Øst eller Vest for en aftale.

 

Med venlig hilsen

Søren F. Christensen
Udstykningschef