Læs grønlandsk version her.

22.000km2 af Grønlands kystområder kortlagt med satellit

01-09-2025
Nyhed Søkort og marine data

Geodatastyrelsen har i et nyt pilotprojekt kortlagt 22.000km2 kystnære havområder i Grønland nær både Nuuk-Maniitsoq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit. Dataene er nu tilgængelige for offentligheden via den grønlandske udstillingsplatform NunaGIS.

Pilotprojektets formål er først og fremmest at teste teknologien og afdække brugerbehovet. Målet med kortlægningen er at styrke sejladssikkerheden, redningsberedskabet og den maritime infrastruktur i Grønland. Geodatastyrelsen vil i september afholde møder i Nuuk og Tasiilaq, hvor resultaterne af pilotprojektet vil blive præsenteret for relevante brugere og samarbejdspartnere. 

Fokus på sejladssikkerhed
Baggrunden for pilotprojektet, som begyndte i 2023, er den stigende skibstrafik i Arktis. Mange kystnære områder i Grønland har hidtil manglet kortlægning, hvilket har udgjort en udfordring for sikker navigation. Pilotprojektet har vist, at med satellitteknologi er det nu muligt at identificere tidevandszoner, præcisere kystlinjer og udpege højrisikoområder. Der er indgået et tæt samarbejde med Asiaq, med det formål at stille dataene frit tilgængelige både gennem platformen NunaGIS - myndigheders, virksomheders og borgeres nemme adgang til kort og geodata fra hele Grønland - og Geodatastyrelsens hjemmeside.

- Vi er ved Asiaq meget glade for samarbejdet med Geodatastyrelsen og for, at vi via NunaGIS kan være med til at gøre de nye data let tilgængelige i Grønland. Viden om skær er afgørende for sejladssikkerheden, og med de store afstande her i landet er det vigtigt, at vi afprøver og udnytter de nye muligheder, som satellitteknologien giver. Det er Geodatastyrelsens projekt et fremragende eksempel på, udtaler Mette Skarregaard Pedersen Direktør i Asiaq.

Fordele for sejlere og myndigheder
Kortlægningen giver nye værktøjer til lokale sejlere, kommercielle operatører og myndigheder. Data kan anvendes i planlægning af sejlads, i søredning (SAR) og til at understøtte den generelle maritime infrastruktur. Selvom dataene beror på et pilotprojekt, og derfor ikke er integreret i de officielle søkort og samtidig ikke er beregnet til navigation, bidrager data til at øge vidensgrundlaget i områder, hvor der tidligere var utilstrækkelige eller forældede data. Samtidig arbejder Geodatastyrelsen på at etablere samarbejde med store kommercielle partnere, så som Garmin og Navionics, så data på sigt kan indgå i de systemer, som mange sejlere anvender til dagligt. På længere sigt forventes projektet at indgå i arbejdet med at udvikle internationale standarder for anvendelse af satellitdata i kortlægning af i kystnære områder i Arktis.

– Med dette pilotprojekt tager vi et vigtigt skridt mod at øge sejladssikkerheden i Grønlands kystnære områder. Kortlægningen giver lokale brugere adgang til data, som hidtil ikke har været tilgængelige og skaber samtidig et vigtigt fundament for det videre arbejde, siger chefkonsulent Christian Thellufsen, Geodatastyrelsen.

Resultaterne fra pilotprojektet giver et solidt udgangspunkt for at udforske og udvikle nye metoder til kortlægning. Samtidig åbner det for tættere samarbejde med både lokale brugere og internationale aktører om fremtidens sejladssikkerhed.

Kalaallit Nunaata sineriaa 22.000km2-itut annertutigisoq qaammataasat atorlugit nunap assiliorneqarpoq

Geodatastyrelsip piareersaatitut suliniummut nutaamut atatillugu, Kalaallit Nunaata sinerissap qanittuani imartat, Nuup-Maniitsullu akornanni, Tasiilap Ittoqqortoormiillu eqqaanni, 22.000 km2-isut annertutigisoq immap assiliorsimavaa. Paasissutissat maanna tamanit takuneqarsinnaanngorput Kalaallit Nunaanni saqqummiisarfik NunaGIS aqqutigalugu.

 

Piareersaatitut suliniutip siullermik pingaarnertut siunertaraa teknologiip misilittarnissaa, atuisullu atorfissaqartitaasa paasiniarnissaat. Immap assiliornermi siunertaavoq imaani angallannerup isumannaallisarneqarnissaa, annaassiniarnissamut upalungaarsimaneq aamma Kalaallit Nunaanni imarsiornermi atortulersuuteqarneq. Geodatastyrelsi septembarimi Nuummi Tasiilamilu ataatsimiisitsiniarpoq, piareersaateqarluni suliniummi inernerit atuisunut susassaqartunut suleqatinullu saqqummiunneqassallutik. 

Imaatigut angallannermi isumannaallisaanermik ukkassineq
Piareersaateqarluni suliniummut, 2023-imi aallartinneqartumut, tunuliaqutaavoq, Issittumi umiarsuit atorlugit angallannerup annertusiartornera. Kalaallit Nunaanni sinerissap qanittuani sumiiffinni amerlasuuni manna tikillugu immap assiliorneqanngillat, tamannalu pissutaalluni isumannaatsumik sumiissusersiornissaq unammillernartuulluni. Piareersaateqarluni suliniutip ersersissimavaa, maanna qaammataasani teknologi atorlugu ikkattut tiniguttartut sumiissusersinissaat, sineriak ersarissisillugit navialiffiusinnaasullu sumiissusersillugit. Asiaq qanittumik suleqatigineqarpoq, paasissutissat NunaGIS-ip saqqummiisarfiatigut - aamma Geodatastyrelsip nittartagaatigut - tamanut atugassiarineqarnissaat siunertaralugu, taamaalilluni Kalaallit Nunaanni nunap assigi aamma geodata, oqartussaasunit, suliffeqarfinnit innuttaasunillu ajornanngitsumik atorneqarsinnaalersillugit.

- “Asiami nuannaarutigisorujussuuarput Geodatastyrelsimik suleqateqarnerput aamma NunaGIS-imi paasissutissat nutaat Kalaallit Nunaanni ajornanngitsumik takuneqarsinnaalernissaannut peqataasinnaanerput pillugu. Ikkarluit ilisimassallugit imaani angalatilluni isumannaallisaanermut pingaarutilerujussuuvoq, nunamilu isorartoqisumi pingaaruteqarpoq qaammataasat atorlugit teknologiip periarfissarititaanik misilittaanissarput iluaquteqarniarnissarpullu. Tamatumunnga Geodatastyrelsip suliniutaa assersuutissaalluarpoq”, taama oqarpoq Asiap pisortaa Mette Skarregaard Pedersen.

 Imaani angalasunut oqartussaasunullu iluaqutissat
Nunap assiliornerup najukkani imaani angalasut, aningaasarsiorlutik ingerlatallit oqartussaasullu sakkussanik nutaanik periarfissippai. Paasissutissat atorneqarsinnaapput imaani angalanissamut pilersaarusiornermi, imaani annaassiniarnermi (SAR) aamma imaani angallannermi atortulersuuteqarnerup nalinginnaasumik ikorfartorneqarnerani. Naak paasissutissat piareersaateqarluni suliniuteqarnermeersuungaluartut, aammalu immap assiginut pisortatigoortunut ilaanngikkaluartut, aammalu sumiissusersiornissamut naatsorsuutaanngikkaluartut, taamaattoq, sumiiffinni siusinnerusukkut paasissutissanik naammanngitsunik pisoqalisoorsimasunilluunniit peqarfiusuni, paasissutissat ilisimasaqarnerulersitseqataapput. Peqatigitillugulu Geodatastyrelsi suliaqarpoq suliffeqarferujussuit, soorlu Garmin aamma Navionics suleqatigilernissaat pilersinniarlugu, taamaalilluni paasissutissat siunissami atortorissaarutinut, imaani angalasorpassuit ulluinnarni atugarisaannut atalersinnissaat anguniarlugu.  Piffissaq ungasinnerusoq isigalugu naatsorsuutigineqarpoq suliniut aqqutigalugu,qaammataasat atorlugit Issittumi sinerissap qanittuani nunap assiliornermi, nunat tamalaat akornanni qaffasissutsit pillugit ineriartortitsinermi peqataanissaq.

- Piareersaasiorluni suliniummi matumuuna, Kalaallit Nunaanni sinerissap qanittuani imaani angalasunut isumannaallisaaneq annertusarniarlugu pingaarutilimmik alloriarpugut. Immap assiliornerup najukkami atuisut paasissutissanik, siornatigut pineqarsinnaanngitsunik tunivai, peqatigitillugulu suleqqinnissami pingaarutilimmik tunngavissiilluni, taama oqarpoq chefkonsulent Christian Thellufsen, Geodatastyrelsimeersoq.

Piareersaasiorluni suliniummi angusat patajaatsumik tunngavissiipput nunap assiliornermi ilisimatusarnissamut periaatsinillu nutaanik ineriartortitsinissamut. Peqatigitillugulu ammaassivoq najukkami atuisut nunallu tamalaat akornanni suliaqartut qaninnerusumik suleqatigiilernissaannut siunissami imaani angalanerup isumannaannerulersinniarneqarnerani.

Kontaktinformationer

Christian Thellufsen
Stilling:Chefkonsulent, Geodatastyrelsen
Telefon:+45 72 54 50 66