Direktivet er udarbejdet af Geodatastyrelsen i tæt samarbejde med Forsvaret, Søfartsstyrelsen og Grønlands Selvstyre. Direktivet omfatter søopmåling i grønlandske og danske farvande i 2023.
Du kan læse hele direktivet på Geodatastyrelsens hjemmeside.
Søopmåling i danske farvande
Direktivet for danske farvande afspejler beslutningerne på HELCOM (Helsinkikommissionen) ministerrådsmøderne i København i september 2001 og oktober 2013 om genopmåling af hovedgennemsejlingsruterne og andre områder af interesse for skibsfarten i Østersøen og de indre danske farvande. Desuden bliver der med dette års direktiv igangsat opmåling af sejlkorridorer i Nordsøen, som konsekvens af de havområder, der er udlagt som mulige vindmølleparker.
Mål og prioriteter i danske farvande
Målet for årets søopmåling er 22.000 km opmålt linje. De højt prioriterede områder er Vejle Fjord, der skal måles op i tilslutning til den eksisterende opmåling mod syd og indsejlingen til Horsens Fjord. Her er det SOM-bådene, der står for opmålingen.
I Nordsøen skal der opmåles en indre sejladskorridor mellem de kommende vindmølleområder. Der bliver opsamlet oplysninger om såkaldt ”back scatter” enten med side scan sonar eller multibeam. Området bliver målt op i en kvalitet, der som minimum opfylder ordre 1.a i henhold IHO S-44. I forbindelse med opmålingen bliver alle vrag afsøgt og dokumenteret.
I Storebælt, øst for Rute T, den såkaldte Elefantgrund bliver opmålt som en del af den generelle opmåling af danske farvande og i henhold til HELCOM-planen for genopmålingen af Østersøen. Da det kan være nødvendigt for skibstrafikken at afvige fra de faste ruter, er det relevant at have kendskab til dybderne i de områder, der ligger op til ruterne.
Sæsonen for opmåling i danske farvande strækker sig fra marts til oktober og gennemføres med skibe fra Søværnet og Søfartsstyrelsen.
Søopmåling i Grønland
Direktivet for søopmåling i Grønland tager udgangspunkt i den overordnede prioritering af opmålingsområder i Grønland, som er aftalt med Grønlands Selvstyre. Ved udarbejdelsen af direktiverne er der medtaget flere områder, end Søopmålingen forventer at kunne færdiggøre i sæsonen. Det er for at sikre en optimal udnyttelse af ressourcerne, da der skal tages hensyn til skiftende vejrforhold.
Særligt for dette års direktiv gælder, at der er planlagt et alternativt hovedområde, som skal erstatte det primære sydlige område, hvis der skulle vise sig omfattende isforekomster i området omkring Prins Christians Sund. Det betyder så også, at dette direktiv forventes at være gældende for næste års opmålingssæson.
Mål og prioriteter i grønlandske farvande
Årets mål for søopmåling i Grønland er 6.500 km opmålt linje.
I år er opmålingen planlagt til Jullianehåb Bugt, området vest for Kap Farvel samt den østlige anduvning af Prins Christians Sund.
Hvis det på grund af is ikke er muligt at opmåle årets primærområder ved Kap Farvel, vil dette område blive opmålt i stedet. Er det muligt at opmåle primærområderne, bliver dette opmålt i sæsonerne 2024-25.
Årlige opmålinger
Der bliver gennemført søopmålinger hvert år, og hvert år bliver en endnu et område af de danske og grønlandske farvande minutiøst opmålt og kortlagt. Store dele af havet er endnu ikke opmålt præcist – eksempelvis kan du i Geodatastyrelsens 50-metermodel se, hvordan store dele af de danske farvande har dybdedata, der stammer fra lodskud, altså hvor det kun er et enkelt punkt man kender den reelle dybde på.
Som det fremgår af dybdemodellen er der stadig store områder, der mangler at blive præcist målt op, og med 65000 årlige passager af fragtskibe i danske farvande, er det langt fra uvæsentligt at have et tilstrækkeligt datagrundlag. Både af åbenlyse årsager som sejlads- og navigationssikkerhed, men også med henblik på at levere tilstrækkelige data til at skibene kan planlægge deres sejladser på en mere CO2-besparende måde.
I dag måler man med flerstråleekkolod (multibeam), der dækker en større del af havbunden, så man kan danne et mere præcist billede af dybderne. Du kan læse mere om, hvordan søopmålingen foregår her. Søopmålingsteknik.