Kæmpesten halverede havdybden

18-09-2020

En søopmåling syd for Gedser bød på lidt af en overraskelse

3D-billede af stenen
Det var denne kæmpesten, der foranledigede en søkortrettelse. (foto: Søopmålingen, Geodatastyrelsen)

Hvis du tænker på uudforskede havområder, tænker du måske mest på Marianergravens dybder eller Stillehavets vidder. Men faktisk behøver du ikke rejse så langt væk, for at finde ukendte områder.

Selvom man skulle tro, de danske farvande er veldokumenterede og alle rev er registreret, dukker der stadig overraskelser op.

Søopmålingsskibet ”Birkholm” var på togt syd for Gedser den 18. august, da der blev gjort en opdagelse, der foranledigede en søkortrettelse.

Havdybden blev halveret
På ca. 12 meter vand lå der en sten. Det vil sige, der hvor der burde være mere end 12 meter dybt, lå der en ikke helt undseelig sten. Med 9,5 meter i længden, 8,5 meter i bredden og 6,4 meter fra bund til top, rager den betydeligt op i det undersøiske landskab.

Derfor blev der straks sendt en søkortrettelse ud via Søfartsstyrelsen og Geodatastyrelsen, hvor den ny dybde på søkortet rettelig bliver angivet til seks meter. Stenen ligger ganske vist et sted, hvor der ikke normalvis sejler store fartøjer med stor dybgang, men derfor er det alligevel vigtigt at korrigere havdybderne.


Her ses stenen ovenfra. Den anslås at veje omkring 750 tons. 
(foto: Søopmålingen, Geodatastyrelsen)

Søopmålingen er vigtig
Geodatastyrelsen foretager årligt søopmåling af de danske farvande og det sker i samarbejde med Forsvaret og Søfartsstyrelsen. Grundet det store havareal og at havbunden hele tiden ændres, så er det nødvendigt løbende at prioritere hvilke områder der opmåles. Det drejer sig eksempelvis om genopmåling af hovedgennemsejlingsruterne og andre områder af interesse for skibsfarten i de indre danske farvande.

Derfor er der områder, der ikke er blevet opmålt i mange år. Området syd for Gedser er ikke blevet opmålt siden 1966 og dengang benyttede man en såkaldt ”tendensopmåling”, hvor man med et enkeltstråleekkolod opmåler havbunden lige under skibet med 50 meters mellemrum. På den måde får man en brugbar indikation af dybden, men der kan som det tydeligt ses, godt gemme sig overraskelser, som dukker op, når områderne bliver målt op med moderne udstyr.

I dag opmåles havbunden med et flerstrålet ekkolod (multibeam). Det betyder i praksis at opmålingsskibet kan afdække en større del af havbunden langt hurtigere, fordi ekkoloddet udsender et vifteformet signal, modsat den ene lodrette stråle, der bliver udsendt fra et enkeltstråleekkolod. Selvom opmålingen er blevet hurtigere og bedre, foreligger der stadig et kæmpearbejde med at opmåle hele havterritoriet.

Øget opmåling med nye teknologier
Der sker i dag en stor udvikling i udnyttelsen af havet i Danmark til eksempelvis energiøer, havvindmølleparker, råstofindvinding og ikke mindst erhvervs- og fritidssejlads, samtidig med at der er en øget behov for viden om havbunden til understøtte indsatsen mod klimaforandringer.

Geodatastyrelsen arbejder derfor hele tiden på at få en øget og forbedret søopmåling i både Danmark og Grønland, og inddrager her til den nyeste teknologi. Eksempelvis blev der for nyligt udgivet en hvidbog, der beskriver mulighederne i Trusted Crowd Sourced Bathymetri (TCSB), som i korte træk går ud på at indsamle dybdedata fra fartøjer, der besejler et givent farvand, men som ikke er deciderede opmålingsskibe.

På samme måde undersøges det, hvordan satellitteknologien kan inddrages til at supplere søopmålingen, som beskrevet i en artikel til Geoforum.

Det var her, sydøst for Gedser, stenen dukkede op.
Det var her, sydøst for Gedser, stenen dukkede op.