Ny indberetningsportal for MIA support

08-02-2018

Fra den 12. februar vil MIA-supporten ske via en ny indberetningsportal - Jira Service Desk. Fremadrettet vil al MIA-support ske via denne portal.

Formålet med den nye løsning er at lette indberetningen for landinspektørerne, og forbedre den interne supporthåndtering i Geodatastyrelsen (GST)

"MAO og måleoplysninger" fortsætter med at anvende AD HOC IT systemet. Geodatastyrelsen har også planer om at flytte "MAO og måleoplysninger" til Jira Service Desk, men tidspunktet er ikke fastlagt endnu.

Oprettelse af brugerprofil i Jira Service Desk
For at kunne benytte sig af vores nye system, skal brugeren lade sig oprette ved brug af sin e-mail.

Fremgangsmåden for at oprette sig er:

  1. Gå ind på Jira Service Desk portalen [Linket til portalhjemmesiden kommer d.12.02.18 på AD-HOC IT og på GST's hjemmeside via dette link http://gst.dk/matriklen/matrikulaer-sagsbehandling/mia-minimaks/]
  2. Klik på linket for at oprette dig og indtast din e-mail.
  3. Du modtager en e-mail fra Jira Service Desk, hvor du skal trykke på et link, hvorefter bliver du bedt om at oprette en kode.
  4. Så er brugerprofilen oprettet og nu kan du indberette fejl til MIA-SUPPORT via Jira Service Desk.