Læs grønlandsk version her.
Ministerbesøg hos Geodatastyrelsen: Bagom de grønlandske søkort
27-10-2026Den grønlandske naalakkersuisoq (minister) for Boliger, Infrastruktur, Yderdistrikter og Beredskab, Iddimanngiiu Jensen Bianco, besøgte tirsdag den 27. oktober Geodatastyrelsen i Aalborg sammen med sin departementschef og ministersekretær. Besøget gav den nye naalakkersuisoq et indblik i arbejdet med søkort til Grønland og det tætte samarbejde mellem Geodatastyrelsen og Grønlands Selvstyre.
Geodatastyrelsen har gennem mange år samarbejdet med Grønlands Selvstyre om at modernisere og opdatere søkortene over de grønlandske farvande. Ministerbesøget var derfor en god anledning til at præsentere Geodatastyrelsens opgaver og give den nye naalakkersuisoq, Iddimanngiiu Jensen Bianco, indblik i både den praktiske søkortproduktion og samarbejdet på området.
– Vi har et tæt og godt samarbejde med Grønlands Selvstyre om søkortlægningen. Det var derfor en fornøjelse og ikke mindst værdifuldt at give delegationen et indblik i, hvordan vi arbejder med søkortene i praksis. Den løbende dialog med Grønlands Selvstyre er vigtig for, at vi sammen kan udvikle søkortlægningen i Grønland, og vi vil gerne takke den grønlandske delegation for besøget og den gode dialog, siger Pia Dahl Højgaard, direktør i Geodatastyrelsen.
Fra dybdedata til færdige søkort
Besøget omfattede en introduktion til Geodatastyrelsens arbejde og en rundvisning i søkortproduktionen. Her fik den grønlandske delegation mulighed for at følge nogle af de processer, der ligger bag produktionen af søkort. Blandt andet blev det demonstreret, hvordan Geodatastyrelsen behandler dybdedata, kortlægger kystlinjer og skær og omsætter geografiske oplysninger til søkort, som alt bidrager til sejladssikkerheden i grønlandske farvande.
– Vi er glade for at kunne byde naalakkersuisoq, Iddimanngiiu Jensen Bianco, velkommen og give et indblik i arbejdet med søkort til Grønland. Produktionen af søkort er en kompleks opgave, hvor vi omsætter store mængder data til information, som er afgørende for at understøtte sejladssikkerheden. Det er vigtigt for os at vise, hvad arbejdet indebærer, og hvordan vi løbende arbejder med at udvikle søkortene i samarbejde med Grønlands Selvstyre, siger Heidi Linnemann, kontorchef i Geodatastyrelsen.
Et langsigtet samarbejde om de grønlandske søkort
Geodatastyrelsen har siden 2009 samarbejdet med Grønlands Selvstyre om modernisering og opdatering af søkortene over Grønland. I januar 2025 underskrev Grønland og Danmark en hensigtserklæring, der sikrer det fortsatte samarbejde om produktion og opdatering af søkort frem mod 2041. Aftalen danner grundlag for den videre udvikling af søkortlægningen. Pålidelige og opdaterede søkort er ikke kun afgørende for sejladssikkerheden, men har også betydning for infrastruktur, beredskab, råstofaktiviteter, forsyningssikkerhed, erhverv og meget andet i Grønland.
______________________________________
Naalakkersuisoq Geodatastyrelsimut pulaarpoq: Kalaallit Nunaata imartaata assiliorneqarnera paasisassarsiorfigaa
Ineqarnermut, Attaveqaasersuutinut, Isorliunerusunut Upalungaarsimanermullu Naalakkersuisoq Iddimanngiiu Jensen Bianco marlunngornermi oktobarip 27-anni naalakkersuisoqarfimmi pisortani naalakkersuisutullu allatsini ilagalugit Aalborgimi Geodatastyrelsi pulaarpaa. Pulaarnermini naalakkersuisunngorlaaq Kalaallit Nunaata imartaata assiliorneqarneranik aammalu Geodatastyrelsip Namminersorlutik Oqartussanik qanimut suleqateqarneranik paasisaqarnerulerpoq.
Geodatastyrelsi Kalaallit Nunaata imartaata assingisa ullutsinnut naleqqussarnissaat nutarterneqarnissaallu pillugit Namminersorlutik Oqartussanik ukiorpassuarni suleqateqarsimavoq. Taamaattumik naalakkersuisup pulaarnera Geodatastyrelsip suliaminik saqqummiussinissamut aammalu naalakkersuisunngorlaap Iddimanngiiu Jensen Biancop immap assinginik suliaqarnerup piviusumik ingerlanneqarnera tamatumunngalu tunngatillugu suleqatigiinnermik paasisaqarnerulernissaanut periarfissiilluarpoq.
– Immap assiliorneqarnera pillugu Namminersorlutik Oqartussanik qanimut pitsaasumillu suleqateqarpugut. Taamaattumik aallartitanut immap assinginik piviusumik qanoq suliaqartarnitsinnik takussutissiinissaq nuannaarutigaarput, minnerunngitsumillu isumaqaqaaq. Kalaallit Nunaata imartaata assiliorneqarnera ataatsimoorluta ineriartortissinnaajumallugu Namminersorlutik Oqartussanik ingerlaavartumik oqaloqateqartarneq pingaaruteqarpoq, aammalu Kalaallit Nunaannit aallartitat tikeraarnerannut pitsaasumillu oqaloqatigiinnermut qujassuteqarfigerusuppagut, Geodatastyrelsimi pisortaq Pia Dahl Højgaard oqarpoq.
Immap itissusaa pillugu paasissutissanit immap assinginut naammasseriikkanut
Pulaarnermi Geodatastyrelsip suliai saqqummiunneqarput aammalu immap assinginik suliaqarfik takornariartinneqarluni. Tassani Kalaallit Nunaannit aallartitat immap assinginik suliaqarnermi suleriaatsit ilaat malinnaaviginissaannut periarfissaqalerput. Ilaatigut Geodatastyrelsip immap itissusaanik paasissutissanik suliarinnittarnera, sinerissap killinginik ikkarlunnillu assiliortarnera kiisalu nunap assinganut tunngasunik paasissutissanik immap assingortitsisarnera takutinneqarput, tamakkulu tamarmik Kalaallit Nunaata imartaani imaatigut angallannerup isumannaatsuutinniarneranut iluaqutaapput.
– Naalakkersuisoq Iddimanngiiu Jensen Bianco tikilluaqqusinnaagatsigu aammalu Kalaallit Nunaata imartaata assinginik suliaqarnitsinnik paasisaqartissinnaagatsigu nuannaarpugut. Immap assinginik suliaqarneq suliassaavoq pisariusoq, tassani paasissutissat annertoorujussuit imaatigut angallannerup isumannaatsuutinniarneranut pingaaruteqarluinnartunik paasissutissanngortittarpagut. Suliaq tamanna sunik imaqarnersoq aammalu Namminersorlutik Oqartussanik suleqateqarluta immap assinginik ingerlaavartumik qanoq ineriartortitsisarnersugut takutinnissaa uagutsinnut pingaaruteqarpoq, Geodatastyrelsimi allaffimmi pisortaq Heidi Linnemann oqarpoq.
Kalaallit Nunaata imartaata assingi pillugit siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu suleqatigiinneq
Geodatastyrelsi 2009-miilli Kalaallit Nunaata imartaata assingisa ullutsinnut naleqqussarnissaat nutarterneqarnissaallu pillugit Namminersorlutik Oqartussanik suleqateqarsimavoq. 2025-mi januaarimi Kalaallit Nunaat Danmarkilu siunertaqarnermik nalunaarummik atsioqatigiipput, nalunaarummilu tassani immap assinginik suliaqarnermi nutarterisarnermilu suleqatigiinnerup 2041-p tungaanut ingerlaannarnissaa qulakkeerneqarpoq. Nalunaarut taanna immap assiliorneranik suli ineriartortitsinissamut tunngaviuvoq. Immap assingi tatigineqarsinnaasut nutarterneqarsimasullu imaatigut angallannerup isumannaatsuutinniarneranut pingaaruteqaannaratik Kalaallit Nunaanni attaveqaasersuutinut, upalungaarsimanermut, aatsitassanut tunngasunik suliaqarnermut, pilersuinerup isumannaatsuunissaanut, inuussutissarsiornermut allarpassuarnullu aamma pingaaruteqarput.