Vejarealer i hele landet bliver beregnet

I henhold til udstykningslovens § 31, stk. 2, kan manglende vejarealer i matrikelregistret rettes som en teknisk ændring af det materiale, der ligger til grund for registreringen, nemlig vejens beliggenhed på matrikelkortet.

Hvis du mener, der er fejl i beregningen, vil Geodatastyrelsen genbesøge sagen. Er der ikke optaget mål til vejen, er vejen beregnet med den bredde, hvormed vejen er udlagt på matrikelkortet jf. princippet i bekendtgørelse om matrikulære arbejder § 33, stk. 2.

I henhold til udstykningslovens § 31, stk. 2, kan de manglende vejarealer i matrikelregistret rettes som følge af tekniske ændringer af det materiale, der ligger til grund for registreringen, da vejen allerede er vist på matrikelkortet og vejarealet kan beregnes efter dette.

En sådan teknisk ændring kan foretages af Geodatastyrelsen uden grundejers godkendelse.

Geodatastyrelsens afgørelser efter udstykningsloven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 12. Geodatastyrelsens afgørelser kan kun ændres af domstolene.

Hvis du ikke er enig i det beregnede vejareal, vil Geodatastyrelsen gennemgå beregningen på ny. Hvis du herefter ikke er enig med Geodatastyrelsen i beregningen, må du indbringe Geodatastyrelsens afgørelse domstolene.

I henhold til udstykningslovens § 31, stk. 2, kan manglende vejarealer rettes i matrikelregistret som følge af tekniske ændringer af det materiale, der ligger til grund for registreringen, da vejen allerede er vist på matrikelkortet og vejarealet kan beregnes efter dette.

Geodatastyrelsen vil genbesøge sagen, selvom de tre ugers høringsfrist er overstået. Hvis der ikke er optaget mål til vejen på målebladet, er vejen beregnet med den bredde, hvormed vejen er udlagt på matrikelkortet jf. princippet i bekendtgørelse om matrikulære arbejder § 33, stk. 2.

Geodatastyrelsens rettelse af vejareal foretages kun for eksisterende veje optaget på matrikelkortet. Der foretages derfor ikke nogen ændring af de faktiske forhold, som allerede skal ligges til grund ved beregning af grundens areal.

Bygningsreglementet 2018 (herefter BR18) fastsætter bl.a. regler om bebyggelsesprocent og mindste grundstørrelse.

Reglerne for beregning af bebyggelsesprocent fremgår af BR18 kapitel 23, men disse kan være fraveget ved en lokalplan. Efter BR18 indgår vejareal på ejendommen i det areal, hvoraf det beregnes, hvor meget etageareal, der må bygges på ejendommen.

BR18 fastsætter i kapitel 8 følgende krav til mindste grundstørrelse ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse:

1. Mindst 700 m² ved fritliggende enfamiliehuse.
2. Mindst 1200 m² ved sommerhuse.

Efter BR18 fratrækkes vejareal ved beregning af grundstørrelse. Byggemyndigheden kan tillade en mindre grundstørrelse efter en helhedsvurdering i henhold til reglerne i BR18 kapitel 8, og desuden vil en lokalplan ofte have andre bestemmelser om mindstegrundstørrelse, som vil have forrang i forhold til BR18.

En rettelse af vejarealet ændrer ikke på, hvem der har færdselsret til vejen, eller hvordan denne færdselsret må udnyttes.

Fordeling af udgifter til vedligeholdelse af en privat fællesvej er reguleret i privatvejsloven, som gælder uanset om vejen er optaget på matrikelkortet eller ej. Registrering af vejarealet i matrikelregistret har derfor ingen betydning for fordeling af udgifter til vedligeholdelse af vejen.

 Du finder privatvejsloven her: retsinformation.dk

En ejendoms samlede areal er inkl. vejareal. En ejendoms samlede areal ændres ikke ved registrering af vejarealet.

Der sker en ajourføring af matrikelregistret, så det fremgår, hvor meget vejarealet udgør af ejendommens samlede areal.

Eksempel, der er ikke registreret et vejareal på matr.nr. 1a. Matr.nr. 1a er i matriklen noteret med et samlet areal på 1500 m². Vejarealet bliver beregnet til 250 m². Efter registreringen af vejarealet vil matr.nr. 1a være registreret i matriklen med et samlet areal på 1500 m² heraf vejareal 250 m².

Ejendommens samlede areal ændres ikke ved registrering af vejarealet. En ejendoms samlede areal er inkl. vejareal.

Eksempel, der er ikke registreret et vejareal på matr.nr. 1a. Matr.nr. 1a er i matriklen noteret med et samlet areal på 1500 m². Vejarealet bliver beregnet til 250 m². Efter registreringen af vejarealet vil matr.nr. 1a være registreret i matriklen med et samlet areal på 1500 m² heraf vejareal 250 m².  

En salgs- og kreditvurdering er ofte baseret på fysisk besigtigelse af ejendommen. Det vurderes derfor, at ændring af vejareal ikke har betydning herfor. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte en ejendomsmægler.

Som udgangspunkt vurderes vejarealer til 0 kr. i den offentlige ejendomsvurdering.

Beregning og registrering af vejarealet i matriklen medfører som udgangspunkt ikke, at der skal foretages en ny vurdering, idet ejendommens samlede areal forbliver uændret. I enkelte tilfælde vil registreringen af vejarealet dog kunne medføre en ændring i ejendommens anvendelsesmuligheder fx fordi vejarealet begrænser byggemulighederne på ejendommen. Vurderingsstyrelsen vil i sådanne tilfælde konkret tage stilling til om der skal ske omvurdering og tilbageberegning af grundværdien.

En eventuel omvurdering, som følge af registrering af vejarealet, vil som udgangspunkt først ske ved næstkommende almindelige vurdering for ejendommen.

En ændring af vurderingen har ingen betydning for, om ejendomsskatten kan forblive indefrosset – det er alene et salg af ejendommen, der har betydning for om ejendomsskatten kan forblive indefrosset

Beregning og registrering af vejarealerne er uden betydning i forhold til overgangsordningen.

Hvis det faktiske vejareal på grunden er større eller mindre end det areal, som vejen fremstår optaget med på matrikelkortet, eller vejen har et andet forløb, kan vejen ændres på matrikelkortet, hvis vejens ejer og de vejberettigede godkender det. Dette skal attesteres af en landinspektør med beskikkelse

Har vejen i hævdstid (mindst 20 år) ligget med nuværende beliggenhed og bredde kan vejen ændres på matrikelkortet ved erklæring fra en landinspektør med beskikkelse, når denne samtidig kan attestere, at der ikke er tinglyst et dokument til hinder for ændringen, og at ingen vejberettigede antages krænket.

Det er altså nødvendigt at kontakte en praktiserende landinspektør for at få vejen og arealet ændret på matrikelkortet, da det er et matrikulært arbejde, som de har eneret til at udføre, jf. udstykningslovens § 13, stk. 1, og landinspektørlovens § 4, stk. 1.

Vejen kan slettes på matrikelkortet, hvis vejens ejer afgiver erklæring om, at vejen ikke tjener som adgangsvej for anden ejendom, og at der ikke findes vejberettigede til vejen. Dette skal attesteres af en landinspektør med beskikkelse. 

Har vejen været nedlagt i marken i hævdstid (mindst 20 år) kan vejen slettes på matrikelkortet ved erklæring fra en landinspektør med beskikkelse, når denne samtidig kan attestere, at der ikke er tinglyst et dokument om vejret, og at vejen ikke er eneste vejadgang til anden ejendom.

Det er altså nødvendigt at kontakte en praktiserende landinspektør for at få vejen slettet på matrikelkortet, da det er et matrikulært arbejde, som de har eneret til at udføre, jf. udstykningslovens § 13, stk. 1, og landinspektørlovens § 4, stk. 1. 

Kommunerne skal som vejmyndighed sikre at kommuneveje udskilles i matriklen som offentlig vej. Vejafdelingen i den kommune, hvor vejen er beliggende, må oplyse, hvornår det forventes at ske.

Kommunen er fortsat ansvarlig for at vedligeholde den pågældende vej, selvom vejarealet bliver opdateret i matrikelregistret. 

Vejarealet kan ændres i matriklen indtil vejen udskilles.

Der er foretaget udpegning af vejarealerne på matrikelkortet. Efterfølgende er vejarealerne beregnet automatisk på baggrund af de koordinater, som vejen er indlagt i matrikelkortet med.

Registreringen af vejareal på en landbrugsejendom ændrer ikke noget i forhold til ejendommens samlede areal og som udgangspunkt heller ikke på om en ejendom fortsat skal være noteret som en landbrugsejendom.

Hvis landbrugspligten ønskes ophævet kan det registrerede vejareal imidlertid medvirke til at ejendommens areal kan anses at være mindre end arealgrænsen på 2 ha. Det følger af landbrugslovens § 6, stk. 3, at landbrugspligten på en ejendom bortfalder, hvis ejendommens areal ved udstykning eller på anden måde nedbringes under 2 ha. Af lovens § 6, stk. 4 fremgår, at ejer kan begære landbrugspligten ophævet på en ejendom, der er mindre end 2 ha.

Normalt kan der ikke ske fradrag af vejarealer ved afgørelse af om en ejendom er over eller under 2 ha.  Dog kan Landbrugsstyrelsen tillade, at landbrugspligten ophæves på en ejendom, der er større end 2 ha, hvis ejendommen bliver mindre end 2 ha efter fradrag af areal af offentlige veje, der endnu ikke er udskilt i matriklen og private fællesveje.

Det er frivilligt, om du ønsker at ansøge landbrugsstyrelsen om fradrag for vejareal med henblik på at nedbringe ejendommens areal til under 2 ha og få landbrugspligten ophævet.

Registreringen af vejareal på en landbrugsejendom ændrer som udgangspunkt ikke noget i forhold til ejendommens samlede areal og opfyldelsen af landbrugslovens arealgrænse på 2 ha. 

Ifølge landbrugslovens § 4 kan en ejendom noteres som landbrugsejendom, hvis den er større end 2 ha, forsynet med en beboelsesbygning og anvendes jordbrugsmæssigt. Arealgrænsen på 2 ha vil være opfyldt selvom ejendommen efter fradrag af registrerede vejarealer er mindre end 2 ha.

Registrering af vejareal for en vej på en landbrugsejendom, der alene fremgår af matrikelkortet og ikke findes fysisk i marken har ingen betydning for beregning af landbrugsstøtten.

Landbrugsstyrelsen oplyser, at de primært anvender de såkaldte markblokkort til kontrol af indberettede støttearealer.

Registrering af vejareal på landbrugsejendom for en vej, der alene fremgår af matrikelkortet og ikke findes fysisk i marken har ingen betydning for gødningsregnskabet.

Registrering af vejarealet har ingen betydning for jagtretten på ejendommen, da det tager udgangspunkt i ejendommens samlede areal inkl. vejareal.