Det er højsæson for havearbejde; plæneklipperne ryger om kap med grillkullene. Hakkejern, river og kultivatorer arbejder på højtryk og hækkeklipperne er ved at komme frem fra deres skjul.
Landets haveejere har kort sagt travlt med sæsonens gøremål og projekter.
Men inden du støber soklen til det nye redskabsskur eller sætter af til den nye hæk, så skal du måske lige have styr på, hvor dit skel er. For det ville jo være ærgerligt, hvis dit nye skur står på naboens grund.
Hvor stopper min grund?
Hvis du skal bygge et skur, eller plante en ny hæk, og ikke er helt sikker på, hvor din grund stopper og naboens grund starter, er der nogle ting du kan gøre.
Du kan starte med at se, om du kan finde skelpælene. Det kan være et metalrør med et skelmærke, eller en betonpæl med kongekrone.
Det kan også være, du er så heldig at have et måleblad, der viser, hvor skellet ligger i forhold til en bygning eller en anden skelpæl på din grund. Hvis du ikke hverken kan finde skelpæle eller har et måleblad, der kan hjælpe dig, kan du kontakte en landinspektør, som kan hjælpe dig med at fastlægge skellet. Du kan også kontakte en landinspektør, hvis det skel du finder ved hjælp af måleblad eller skelrør, ikke stemmer overens med den grænse du mener er skellet mellem din og din nabos grund.
Virkeligheden ser muligvis anderledes ud
Hvis du ser på et matrikelkort på nettet, kan du komme ud for, at det ser ud som om, dit skur står inde hos naboen. Men det gør det sandsynligvis ikke, når det kommer til stykket. Matrikelkortet er et oversigtskort, der viser matrikelnumrenes indbyrdes beliggenhed, men matrikelkortet viser ikke den faktiske beliggenhed af skellene. Det hænger sammen med den måde matrikelkortet er blevet til på.
Matrikelkortet er i dag et sammenhængende digitalt kortværk, men indtil digitaliseringen af matrikelkortet i 1990-1997 bestod matrikelkortet af cirka 16.000 papirmatrikelkort, der blev tegnet og ajourført med pen og blæk. Nøjagtigheden af det digitale matrikelkortet forbedres løbende i forbindelse med registrering af matrikulære forandringer, som f.eks. udstykning af nye ejendomme, men i de områder, hvor der ikke er sket matrikulære forandringer kan skellene på matrikelkortet være 100-200 år gamle, og de unøjagtigheder der fandtes i papirmatrikelkortet findes derfor fortsat i det digitale matrikelkort
Skellenes nøjagtige beliggenhed fremgår altså ikke af matrikelkortet, men derimod af de måleblade, der er udarbejdet i forbindelse med udstykning af ejendommen eller andre forandringer af skellet. Målebladet indeholder præcise oplysninger om hvor skellet er, og de afsatte skelmærker, som du måske kan være heldig at finde. Hvis skellet er af ældre dato kan meget være forandret siden målebladet blev udfærdiget. Skelpæle kan være gået tabt, og der kan være sket forskydninger af skellet som følge af hævd.
Hvis du er i tvivl om hvor skellet går, og især hvis du vil bygge eller plante tæt på skellet kan det derfor være en god ide at kontakte en praktiserende landinspektør før du går i gang, for det er kun en praktiserende landinspektør, der kan fastlægge det faktiske skel.
Vi holder styr på skel
Geodatastyrelsen holder styr på mere end en halv million kilometer matrikelskel, der definerer alle ejendomme i Danmark. Når der sker forandringer af skellene, f.eks. hvis du køber eller sælger noget af din ejendom, registrerer vi de nye skel og sletter de gamle på matrikelkortet. På samme måde er det Geodatastyrelsen der registrerer, når der sker udstykning af nye ejendomme, således matrikelkortet altid afspejler ejendomssituationen i landet.
Du kan læse mere om matriklen og matrikelkortet på vores hjemmeside.