Ny gratis app anvender data fra Geodatastyrelsen til nemt at finde kontaktoplysninger på ejere, lejere eller administratorer af ejendomme i hele Danmark. I mange situationer er det væsentligt at komme hurtigt i kontakt med en ejer af en ejendom, eksempelvis ved beredskabshændelser som brand, oversvømmelse og forurening, eller for at finde den retmæssige ejer af påkørt eller anskudt vildt.
Den nye app anvender data fra Matriklen, Ejerfortegnelsen og Ejendomsbeliggenhedsregistret til at finde ejer- og adresseoplysninger for et bestemt jordstykke, og herefter kan der via et link laves direkte opslag på krak.dk eller 118.dk for at få de ønskede kontaktoplysninger.
Dette er endnu et eksempel på anvendelse af Geodatastyrelsens data til gavn for hele samfundet til lettere løsning af opgaver for både private og offentlige myndigheder. Data fra Matriklen, Ejerfortegnelsen og Ejendomsbeliggenhedsregistret er tilgængelige på Datafordeleren.
App’en er udviklet af Geoinfo, og du kan læse mere om den her