Den 21. juni – årets længste dag – er en mærkedag i IHO’s historie. Organisationen, der i dag tæller 94 medlemslande, kan markere sin 100 års fødselsdag, og har således i et århundrede arbejdet for at verdenshavene og andre sejlbare farvande bliver opmålt og kortlagt, og at søkort bliver udformet ens over hele verden, så navigatører overalt kan læse og forstå dem lokalt. Det giver anledning til at se tilbage, men også frem.
Kortlægning af Grønland Da den 21 juni også er Grønlands nationaldag, er det naturligt at tage udgangspunkt i kongerigets nordlige del. I 1906 drog Danmark Ekspeditionen [sic ] til Nordøstgrønland for at kortlægge, hvad der var så højt mod nord. Man skulle blandt andet finde ud af, hvor kystlinjen befandt sig.
På søkortet, Kort 3000 fra 1972 viser den magenta streg, hvor den "rigtige" kystlinje er. I forbindelse med forbedring af de grønlandske søkort, bliver indholdet mere korrekt i forhold til positionering og opmåling. De grønlandske søkort bliver således genoprettet.
Ekspeditionen, der var ledet af Mylius-Erichsen, medbragte en 28 mand stor besætning bestående af videnskabsfolk, fangere, slædeførere og kunstmalere. Det var kartograferne Johan Peter Koch og Niels Peter Høegh-Hagen, som havde ansvaret for selve kortlægningen. De grønlandske slædeførere Jørgen Brønlund, Tobias Gabrielsen og Hendrik Olsen deltog også, sammen med den unge Peter Freuchen, som senere grundlagde Thule sammen Knud Rasmussen.
Forsøget på at kortlægge det nordøstlige Grønland endte fatalt for Mylius-Erichsen, Høegh-Hagen og Jørgen Brønlund, der én efter én omkom i bestræbelserne på at nå tilbage til ekspeditionsskibet. En dramatisk historie der er beskrevet af den ene af de to medrejsende kunstmalere, Achton Friis, i bogen ”Danmark Ekspeditionen til Grønlands nordøstkyst 1906-1908 ”.
Så dramatisk går det heldigvis ikke for sig i dag, når der skal foretages søopmålinger og laves søkort.
Nuuk, 1921: Et håndtegnet søkort, og herunder et digitalt fremstillet kort af Nuuk, 100 år senere, som følger den internationale søkortstandard.
Dansk søkortkontor med lang historie Et af Danmark Ekspeditionens formål i 1906 var det samme, som Geodatastyrelsens Søkortkontor varetager i dag; at lave søkort over de grønlandske farvande. En opgave der har en lang tradition i Danmark: Allerede da ekspeditionen drog afsted, havde Danmark oparbejdet stor erfaring med at lave søkort. Det Kongelige Søkort-Arkiv blev nemlig oprettet helt tilbage i 1784 efter kongelig resolution for at udarbejde søkort over danske farvande.
Det er altså en lang historie, Geodatastyrelsen står på skuldrene af, men opgaven er fortsat den samme. Vi laver bare ikke længere håndtegnede kort, der er blevet opmålt med lodlinje. Udviklingen har flyttet kortproduktionen fra kobberstik til kort, der blev fremstillet på lysborde til i dag, hvor arbejdet foregår digitalt og opmålingen bliver udført med stor præcision med anvendelsen af multibeam-ekkolod og nøjagtig GPS-positionering. Kortene er altså både blevet mere nøjagtige, men de indeholder også langt flere data, end de gjorde, da de første danske søkort blev fremstillet for 250 år siden.
IHO spiller en stor rolle Siden IHO blev stiftet for 100 år siden, er udviklingen og produktionen af søkort blevet sat mere i system, ligesom der er udviklet fælles internationale standarder for søkort på papir og i digitale formater.
IHO arbejder for at fremme udvekslingen af søkort, data og dokumenter mellem hydrografiske kontorer. Det overordnede mål er at standardisere, så alle er enige om standard for opmåling, uddannelse, søkortfremstilling og fremstilling af nautiske publikationer på verdensplan, således at det i princippet er ligegyldigt om et søkort viser Lillebælt eller Den Mexicanske Golf; standarderne er de samme og kan forstås af alle, der kan læse et søkort.
IHO’s medlemsstater udarbejder i fællesskab de hydrografiske og nautiske kortlægningsstandarder, og følger således disse standarder i deres undersøgelser, søkort og publikationer.
Overvågning og kortlægning er vitalt 100 år er ingen alder for en organisation som IHO – det er i hvert fald ikke en organisation, der er pensionsmoden, men arbejder tværtimod med mange kræfter på at få skabt og implementeret den nye marine standard kaldet S-100. For det marine miljø undergår konstante forandringer; enten grundet klimaforandringer, ekstreme hændelser, eller simpelthen bare ændringer, der forårsages af tidevand og havstrømme. Samtidig har brugen af havet også udviklet sig, forstået på den måde, at der i dag er langt flere, og mere forskelligartede aktiviteter på havet end tidligere, ligesom de skibe, der befærder havene er blevet langt større.
Her er hydrografi en vigtig faktor til at monitorere sådanne ændringer og til at hjælpe søfartsnationer til at inkorporere ændringerne i deres respektive aktiviteter på havet. Eksempelvis gælder det for de fleste fragtskibe, at 30 centimeter ekstra dybde betyder, at skibet kan laste 2000 tons ekstra gods. Derfor er de økonomiske og miljømæssige fordele ved at have den nyeste viden om de marine forhold altså betragtelige
Alligevel ved vi mere om overfladen på Månen og på Mars, end vi ved om havbunden.
Danmark spiller en aktiv rolle i IHO, og deltager i fire regionale kommissioner. Først og fremmest er Danmark med i standardiseringskomiteen HSSC (Hydrographic Services and Standards), hvor der er dansk deltagelse i arbejdsgrupper, der vedrører datakvalitet (DQWG), ENC-standardvedligeholdelse (ENCWG), nautisk kartografi (NCWG), nautisk information (NIPWG) og S-100-arbejdsgruppen (S-100WG).
Derudover er Danmark repræsenteret i komiteen IRCC (Inter-Regional Coordination Committee), herunder WENDWG (Worldwide ENC Database Work Group) og i arbejdsgruppen om marin infrastruktur (MSDI). Slutteligt deltager Danmark også i Assembly og Council-møder
21. juni er en festdag Hvert år fejres World Hydrography Day den 21. juni for at understrege vigtigheden af hydrografi, især til beskyttelse af marine reservater og for at fremme sikker sejlads i internationalt farvand.
I år bliver dagen ekstra festlig, idet IHO jo netop fylder 100 år denne dag. Derfor bliver der afholdt en reception i IHO sekretariat i Monaco, hvor der blandt andet vil være taler ved IHO’s generalsekretær Dr. Mathias Jonas. Du kan følge hele receptionen, som bliver sendt direkte på IHO’s YouTube-kanal den 21. juni fra klokken 10.00 til 11.30 (dansk tid).
Derudover bliver der klokken 14.00 afholdt et webinar, der blandt andet inkluderer en gennemgang af de sidste 100 års samarbejde om hydrografi og en paneldebat om fremtiden for hydrografi. Webinaret er skemalagt til halvanden time og kan tilgås via dette link på Zoom .