Geodatastyrelsen har i en række år samarbejdet med andre marine myndigheder om én samlet adgang til marine data i Danmark, også kaldet Det Marine Danmarkskort (msdi.dk). Indtil nu har portalen været et internt værktøj for myndigheder, men fra i dag er portalen tilgængelig for alle.
Det betyder, at private virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, foreninger og borgere fremover let kan tilgå og ikke mindst anvende de marine data.
Stort potentiale i data
Den digitale udvikling, som sker i disse år har understreget at data er en vigtig drivkraft for at skabe vækst, effektivisering og bedre service.
- Flere undersøgelser af gevinsterne ved frie data viser, at let adgang til offentlige data rummer et stort økonomisk potentiale. Både i forhold til vækst hos virksomheder, i forhold til muligheder for effektiviseringer af processer internt hos myndighederne og i samspillet mellem virksomheder og myndigheder i forbindelse med ansøgninger og i gennemførelse af anlægsarbejder. Havplanen, som netop nu er i høring, er et godt eksempel på, at der er et øget fokus på planlægning på havet og derved et stigende behov at kunne sammenstille en lang række marine data, udtaler Pia Dahl Højgaard, direktør i Geodatastyrelsen, som har ansvaret for at drive Det Marine Danmarkskort.
Det Marine Danmarkskort leverer netop et let overblik over de marine data, som er offentligt tilgængelige på tværs af staten, og kan på den måde bidrage positivt til øget vækst, effektivisering og ikke mindst til den grønne omstilling i Det Blå Danmark.
- I Geodatastyrelsen har vi stort fokus på at sikre en bred anvendelse af marine data i Danmark, og dette er et stort skridt på vejen. I styrelsen arbejder vi desuden på at give fri adgang til flere af vores data, eksempelvis udvalgte dybdemodeller, da vi ved, at der er en stor efterspørgsel på disse data i samfundet,
uddyber Pia Dahl Højgaard
Begejstring på uddannelsesinstitutionerne
På landets videregående uddannelser er der begejstring at spore i forhold til Det Marine Danmarkskort.
Lise Schrøder, lektor ved Institut for Planlægning, Aalborg Universitet, fortæller, at inden for deres forskningsområde i forhold til planlægning er der stor efterspørgsel efter data om havet, som i dag er vanskelige at få fat på.
Der er et stigende antal forskellige aktiviteter på havet og derfor er havet blevet genstand for adskillige forskningsprojekter og fået en større rolle i undervisningen og studenterprojekter på flere forskellige uddannelser.
- Forskningen har bl.a. fokus på, hvordan havet kan udnyttes som ressource inden for anvendelsesområder, såsom energi, havbrug og rekreative formål, og på, hvordan man kan planlægge i forhold til de multisektoriale anvendelser og håndtere de konflikter, der opstår som følge af flere anvendelser, forklarer Lise Schrøder.
Andre væsentlige elementer i forskningen er at belyse, hvordan havet og anvendelserne påvirkes af klimaforandringer med bl.a. stigende vandstand, og hvordan anvendelserne kan respektere beskyttelse af miljø og natur.
- Det Marine Danmarkskort giver forskere, undervisere og studerende på uddannelsesinstitutioner lettere adgang til relevante geografiske marine data, som de kan anvende i forskningsprojekter, undervisning og studenterprojekter, påpeger Lise Schrøder og understreger, at det fremover vil betyde, at en del af de ressourcer, der i dag bruges på dataindsamling og ikke mindst dataklargøring og validering, kan anvendes til mere værdiskabende aktiviteter med analyse af data, og at det bliver nemmere at inddrage relevante marine geografiske data i undervisningen og projekter for studerende.
- Derfor er vi rigtig glade for, at web-portalen i Det Marine Danmarkskort nu bliver offentligt tilgængeligt, og vi imødeser med spænding, hvad vi kan få ud af den samlede adgang til de mange data,
slutter Lise Schrøder.
Yderligere information kan fås hos Kontorchef Elizabeth Hagemann, og Projektleder Katrine Petersen.