På onsdag går det løs, når Geoforum blænder op for dette års Kortdage i Øksnehallen i hjertet af København.
Det er tredje gang, at Geodatastyrelsen deltager i konferencen, som én gang om året samler og udfordrer hele den danske GIS- og geodatabranche.
Fremtidens kortproduktion
Kom forbi Geodatastyrelsens stand S7 og få en faglig snak med styrelsens medarbejdere om ejendomsregistrering og søkortlægning. Lær mere om fremtidens datadrevne kortproduktion, Matriklens Udvidelse, Ejerfortegnelsen og navigationssystemet ECDIS. Se film, vind flotte præmier, få lidt til den søde tand og et gratis søkort med hjem.
Program
Programmet for den tre dage lange konference indeholder fem prominente keynotespeakere, heriblandt Boligminister Kaare Dybvad Bek, en række hovedtalere og oplægsholdere fordelt på fem spor med hvert sit gennemgående tema.
Fra egne rækker skal nævnes David Clement, som med oplægget Fremtidens (sø)kort – på vej mod datadreven søkortproduktion guider os i gennem det fuldautomatiske søkort og Geodatastyrelsens direktør, Pia Dahl Højgaard, som onsdag aften uddeler dette års Geodatapris.
Læs hele programmet her:
Vi glæder os til at se dig.