gst.dk har fået en engelsk lillebror

21-04-2016

Den lille ny hedder www.eng.gst.dk.

Og selvom domænet således er dansk, er siden en engelsk version af den danske omend i en lidt mindre udgave.

Siden er primært tiltænkt den maritime verden, hvor arbejdssproget ofte er engelsk. Af samme grund er den lille film på forsiden et skibsvrag, som Geodatastyrelsens opmålingsskib JENS SØRENSEN har `skudt´ med et RESON 7125 multibeam ekkolod (400 kHz).

Skibet er ladet med træ
FAROS, som vraget hedder, ligger på 30 meter vand og var oprindeligt en fuldvoksen tysk coaster på 88 meter, som lastet med træ kæntrede i Nordsøen den 31. oktober 2000. FAROS blev bugseret ind mod land, men sank i Tannisbugt ca. 7 sømil vest for Skagen.

  undefined

Ligner sin storebror
Geodatastyrelsens engelske hjemmeside er opbygget på samme måde som den danske ditto og burde være nem at manøvrere rundt på. Vi håber, at I vil tage godt i mod den lille ny og hører selvfølgelig gerne, hvis I har spørgsmål, kommentarer, input eller andet.

Go’ fornøjelse.