Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies
om-os.jpg

Om Geodatastyrelsen

Danmarks ejendomsregistrering og søkortlægning i Danmark, Grønland og Færøerne.

Geodatastyrelsen blev etableret d. 1. januar 2016 og er en del af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Styrelsen er myndighed for ejendomsregistrering i Danmark og søkortlægning i Danmark, Grønland og Færøerne.

Matriklen
Geodatastyrelsen har ansvaret for ejendomsregistrering og matriklen, der udgør det juridiske grundlag for omsætning, belåning, vurdering og beskatning af fast ejendom i Danmark.

Søkort
Styrelsen har desuden ansvar for søopmåling og søkortlægning til brug for fritidssejlads og skibserhvervets navigation i de danske, grønlandske og færøske farvande. Herunder ansvaret for salg og distribution af marine data og produkter for Danmark og Grønland.

Tværoffenligt samarbejde
Inden for både ejendomsområdet og det maritime område har styrelsen fokus på at understøtte tværoffentlige samarbejder med henblik på at sikre den bedst mulige service til borgere og virksomheder, samt at sikre en effektiv opgaveløsning på tværs af den offentlige sektor. Styrelsen er bl.a. ansvarlig for etablering af en dansk maritim infrastruktur (MSDI), der skal danne grundlag for, at myndigheder kan samordne deres aktiviteter og optimere anvendelsen af havets arealer og resurser til gavn for både den økonomiske udvikling og havmiljøet. På ejendomsområdet udfører styrelsen bl.a. projekter i det tværoffentlige grunddataprogram, herunder Matriklens udvidelse og Ejerfortegnelsen

Geodatastyrelsen i Aalborg
Som led i regeringens plan Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder blev den tidligere Geodatastyrelsen pr. 1. januar 2016 opdelt i to selvstændige styrelser; en ny Geodatastyrelsen, som placeres i Aalborg, og en ny Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, som placeres i København.

Geodatastyrelsens flytter til Aalborg den 1. november og styrelsens nye adresse bliver Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby.

Læs mere om Geodatastyrelsens flytning til Aalborg her: