Landinspektøren skal til brug for kommunalbestyrelsens besvarelse i udstykningskontrolskemaet redegøre for følgende:
A. Der skal gives oplysning om adgangsforhold til offentlig vej. Besvarelsen skal omfatte alle fraskilte eller overførte arealer samt restejendommen. Det skal fremgå, om udstykningen, matrikuleringen, arealoverførslen eller sammenlæg\u0002ningen forudsætter etablering af ny eller benyttelse af bestående adgang til offentlig vej. Den offentlige vejs kategori, navn, og/eller nr. angives – eller der indføjes link til CVF kort (Vejdirektoratets Centrale vej- og stifortegnelse). Når den matrikulære forandring forudsætter etablering af ny eller benyttelse af bestående overkørsel eller overgang til offentlig vej i mindre afstand end 100 m fra en kommunevej - i bymæssig bebyggelse dog i mindre afstand end 50 m - skal dette oplyses.
B. Det skal oplyses, om der er bekendtgjort eller tinglyst adgangsbestemmelser. Dette gælder både for den udstykkede ejendom og evt. anden ejendom, hvorfra adgangen til offentlig vej skal ske. Oplysningspligten omfatter også byggelinjer pålagt i medfør af den tidligere vejbestyrelseslov, samt byggelinjer, der er fastsat med hjemmel i den tidligere lov nr. 275 af 28. november 1928 om fastsættelse af byggelinjer ved veje og gader.
C. Det skal oplyses, om der er bekendtgjort eller tinglyst byggelinjebestemmelser (herunder efter hvilken bestemmelse, og om fraskilte eller overførte arealer berøres).
4.3.1.1. Adgangsforhold
Første spørgsmål under vejloven, som kommunalbestyrelsen skal besvare er:
| Afventer den matrikulære forandring eller tilsigtede arealanvendelse vejmyndighedens tilladelse i relation til adgang til offentlig vej? |
I vejloven defineres adgang som en vejtilslutning eller en fysisk etableret adgang fra en ejendom til en vej eller sti til brug for gående, ridende eller kørende færdsel. ”Adgang” ifølge vejloven udtrykkes i daglig tale som overkørsel, indkørsel eller tilkørsel.
Det følger af vejlovens regler om adgangsforhold, at sager om udstykning, matrikulering, arealoverførsel og sammenlægning forudsætter tilladelse fra vejmyndigheden (kommunen) i følgende tilfælde 1-4 nedenfor.
- Når der skal etableres nye adgange eller udvides eksisterende adgange til offentlig vej eller sti jf. § 49, stk. 1.
Landinspektøren og vejmyndigheden skal være opmærksom på tilfælde, hvor der på stedet findes en eksisterende adgang, som vejmyndigheden ikke har givet tilladelse til. Vejmyndigheden skal her tage stilling til, om der kan gives tilladelse efter § 49, stk. 1, til den eksisterende fysiske adgang (retlig lovliggørelse) eller om forholdene skal lovliggøres fysisk – evt. med tilladelse til etablering af en anden ny adgang. Dette fremgår af vejlovens § 136, stk. 1.
- Når bestående adgange skal benyttes af andre ejendomme, end dem for hvilke de er anlagt, med mindre vejmyndigheden allerede har givet tilladelse til, at andre ejendomme kan benytte dem jf. § 50, stk. 1.
Der vil ofte være tale om, at den offentlige vej slutter til en privat fællesvej, som der tildeles yderligere vejrettigheder til. Hvis vejmyndigheden tidligere har godkendt, at vejen benyttes til udstykning i det pågældende omfang og/eller til det pågældende formål, skal godkendelsen vedlægges i kopi.
- Når en bestående adgang til en mark ønskes benyttet til anden færdsel end rent landbrugsmæssig færdsel jf. § 50, stk. 2.
En adgang til en mark må ikke uden vejmyndighedens tilladelse benyttes til landbrugsejendommes beboelse eller driftsbygninger.
- Når en bestående adgang skal benyttes af ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering, sammenlægning eller arealoverførsel jf. § 50, stk. 3.
Reglen omfatter alle matrikulære ændringer af ejendomme, som forelægges vejmyndigheden i udstykningskontrollen. Reglen indebærer, at ejendommens adgange kan tages op til fornyet overvejelse, når ejendommen ændres. I udstykningskontrollen skal kommunen have oplysning om alle konkrete adgange i sagen, der skal opretholdes. En generel bemærkning om, at tidligere adgange bevares, er ikke tilstrækkeligt. Den del af § 50, stk. 3, der bestemmer, at en bestående adgang ikke uden tilladelse må benyttes af nye ejendomme, der fremkommer ved udstykning, har i forhold til retsvirkning et sammenfald med § 50, stk. 1. Adgange for private fællesveje kan derfor ikke uden vejmyndighedens tilladelse benyttes som grundlag for udstykning af nye grunde.
4.3.1.2. Bekendtgjorte eller tinglyste adgangsbestemmelser
I forhold til vejbyggelinjebestemmelser skal kommunalbestyrelsen svare på følgende:
|
Er der offentliggjort eller tinglyst vejbyggelinjebestemmelser på de berørte ejendomme?
Besvares spørgsmålet med et "ja", skal følgende besvares:
Opstår der forhold i strid med offentliggjorte eller tinglyste vejbyggelinjebestemmelser?
|
En vejbyggelinje er i § 3, stk. 1, nr. 8, defineret som en sikringslinje med vejmyndigheden som påtaleberettiget, som indebærer begrænsninger i ejerens eller andre rettighedshaveres råden over et nærmere defineret areal. Vejbyggelinjer pålægges for at sikre, at der er mulighed for at udvide vejen til en større bredde eller til at lave andre ændringer af hensyn til trafikken. Der er tinglyst vejbyggelinjer langs næsten alle statsveje.
På arealer, der ligger foran en vejbyggelinje, må der jf. § 40, stk. 2, ikke uden vejmyndighedens tilladelse opføres ny bebyggelse eller tilbygning til eksisterende bebyggelse, foretages væsentlig forandring i eksisterende bebyggelse, genopføres nedbrændt eller nedrevet bebyggelse eller etableres andre anlæg og indretninger af blivende art.
Landinspektøren og vejmyndigheden skal i sagen tage stilling til om, der er bekendtgjort eller tinglyst vejbyggelinjer på de ejendomme, der indgår i sagen, og oplyse om den matrikulære forandring eller tilsigtede anvendelse medfører forhold i strid med en pålagt vejbyggelinje. Retsvirkningen af vejbyggelinjer indtræder når beslutning om adgangsbestemmelser er offentliggjort, selvom tinglysning endnu ikke er sket.
Kommunalbestyrelsen anses også for påtaleberettiget til vejbyggelinjebestemmelser for kommuneveje, der er fastsat i medfør af tidligere lovgivning, og uanset hvem der står anført som påtaleberettiget.
Selvom det ikke fremgår af udstykningskontrolskemaet, skal parterne være opmærksomme på, at vejmyndigheden i medfør af § 42 kan have nedlagt et foreløbig forbud med samme retsvirkning som en beslutning af pålæg af vejbyggelinjer. Et foreløbigt forbud kan nedlægges for en periode på et år.