Underspørgsmål i udstykningskontrolskemaet under planloven:
| Er der nedlagt forbud efter planlovens § 12, stk. 2 eller 3, eller § 14, som forhindrer den matrikulære forandring eller tilsigtede arealanvendelse? |
Kommuneplaner og andre administrative retningslinjer, der er bindende for kommunernes administration, er ikke bindende for ejendomsejerne og derfor sjældent relevant i forhold til godkendelse af en matrikulær sag. Planloven indeholder i § 12 en modifikation til udgangspunktet om, at kommuneplanen ikke kan tillægges retsvirkning i forhold til ejendomsejerne. Efter planlovens § 12, stk. 2, har kommunalbestyrelsen hjemmel til at nedlægge forbud imod udstykning og bebyggelse i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, medmindre det pågældende område allerede forinden kommuneplanens vedtagelse er omfattet af en detaljeret lokalplan eller byplanvedtægt. Ved rækkefølgebestemmelser forstås såvel rammebestemmelser efter planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 12, som rækkefølgeangivelser i kommuneplanens redegørelse jf. planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 1. Efter planlovens § 12, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse, der er i strid med kommuneplanens rammedel. Reglen gælder for byzone og sommerhusområder, og forbud kan ikke nedlægges, hvis området er udlagt til offentlige formål i kommuneplanen eller omfattet af en lokalplan eller byplanvedtægt.
Efter planlovens § 14, kan kommunalbestyrelsen tillægge fremtidige lokalplaner en forudgående retsvirkning, ved at nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. De forhold, der kan forhindres herved, er de samme forhold som kan reguleres i en lokalplan efter planlovens § 15. Forbuddet kan nedlægges for et tidsrum af indtil et år. Forbuddet kan ikke nedlægges mod dispositioner, som allerede er lovligt iværksat. For at opretholde forbuddets retsvirkninger, må kommunalbestyrelsen inden gyldighedsperiodens udløb have offentliggjort et lokalplanforslag, hvis foreløbige retsvirkninger (§ 17) afløser § 14-forbuddets.
En lokalplan kan indeholde bestemmelser om bonusvirkning, det vil sige, at lokalplanen indeholder bestemmelser om, at lokalplanen erstatter de tilladelser og dispensationer, der er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse, jf. lovens § 15, stk. 4 og 7. Bestemmelsen i § 15, stk. 4, giver hjemmel til, at lokalplanen kan få bonusvirkning, for så vidt angår landzonetilladelser.