Færøske farvande

Det færøske lagting har besluttet, at overtage sagsområdet for kort og geodata.

 

I 1948 fik Færøerne hjemmestyre og mulighed for at overtage visse sagsområder. Denne mulighed blev udvidet i 2005 med blandt andet sagsområdet for kort og geodata.

Færøerne har ansvaret fra 2020 

Overtagelsen betyder, at Færøerne fra den 1. januar 2020 har ansvaret for at opmåle og kortlægge farvandene omkring Færøerne. Efter den 1. januar 2020 vil Geodatastyrelsen fortsat være til stede på Færøerne, da det færøske hjemmestyre ikke kan overtage sagsområder, som har med udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske forhold at gøre. Geodatastyrelsen vil derfor fortsat være i tæt samarbejde med Forsvaret og assistere Forsvaret på det marine område. Foruden opmåling og kortlægning af farvandene omkring Færøerne, overtager Færøerne per 1. april 2019 landkortlægningen fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Fælles redegørelse mellem færøske myndigheder og Geodatastyrelsen

Geodatastyrelsen har i samarbejde med Heilsu- og Innlendismálaráðið og Umhvørvisstovan udarbejdet en redegørelse over styrelsens arbejde på Færøerne. Redegørelsen beskriver myndighedsopgaverne og -ansvaret ved søopmåling og søkortlægning, ligesom redegørelsen også indeholder et teknisk beskrivelse af arbejdet med søkort. Geodatastyrelsen er bistået af Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.
I redegørelsen er der lagt op til et tæt samarbejde mellem den kommende færøske søkortmyndighed og Geodatastyrelsen.
Du kan læse redegørelsen her: