Søkort og Marine Data

Kontoret for Søkort og Marine data er ansvarlig for indsamling, lagring og kvalitetssikring af data samt produktion og udvikling af søkort, nautiske publikationer og andre marine produkter.

Kontoret for Søkort og Marine data er ansvarlig for indsamling, lagring og kvalitetssikring af data samt produktion og udvik­ling af sø­kort­, nautiske publikationer og andre marine produkter. Formålet er at understøtte sejladssikkerheden i farvandene omkring Danmark og Grønland.

Derudover har kontoret også ansvar for at sammenstille stedbestemt, autoritativ information om havet med det formål at understøtte forvaltning og erhvervsmæssig og teknologisk udvikling af Det Blå Danmark.

Ansvaret for sø­kort­pro­duk­ter, nautiske publikationer og andre marine produkter i de færøske farvande er pr. 1. januar 2020 overtaget af Færøerne. Læs mere her

Formål:

  • At dybdeinformation indsamles og kvalitetssikres
  • At data, søkort og andre marine produkter vedligeholdes og udvikles af hensyn til sejlads­sikker­he­den
  • At indmeldte ændringer på søterritoriet kvalitetssikres og stilles til rådighed for de søfarende i søkortrettelser og ajourførte søkort
  • At marine data sammenstilles og gøres tilgængelige til brug for forvaltning på havet og det marine område
  • At løbende følge nyeste viden og udvikling på det marine dataområde

 

Opgaver:

  • Indsamling og behandling af dybdeinformation i farvandene for Danmark og Grønland
  • Organisering, kvalitetssikring og lagring af eksisterende og nyindsamlede dybdeinformationer
  • Produktion og ajourføring af elektroniske søkort (ENC), papir­sø­kort, havneplaner og nautiske publikationer for Danmark og Grønland
  • Offentliggørelse af ændringer fra Efterretninger for Søfarende gennem søkort­ret­telser, havne­lods og øvrige nautiske publikationer
  • Forestå styrelsens salg af søkort og andre marine produkter, samt varetage handels-, distributions- og samarbejdsaftaler
  • Udvikling af vores data og processer med henblik på en effekti­visering af søkortproduktionen
  • Ansvar for den marine spatiale datainfrastruktur i Danmark, herunder ansvar og daglig drift af Det Marine Danmarkskort (www.msdi.dk)
  • Koordinering af Geodatastyrelsens myndighedsopgave på det marine område, herunder varetagelse af Geodatastyrelsens interesser på det arktiske marine område samt deltagelse i internationalt arbejde i IMO, IHO mv.

Kontorchefer: Elizabeth Hagemann, Niels Tvilling Larsen og Allan Idd Jensen

 

 

 

 

Kontakt os

Søkort og Marine Data
Telefon:7254 5000