De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje. Lovens administration er delt mellem Vejdirektoratet og kommunalbestyrelserne.
Transportministeren er vejmyndighed for statsveje, idet administrationen af statsvejene er henlagt til Vejdirektoratet. Kommunalbestyrelser er vejmyndighed for kommuneveje. Det fremgår af bilag 5 til loven, hvilke veje der administreres som statsveje.
Det er navnlig bestemmelserne om adgangsforhold til offentlig vej i kapitel 6 og og om sikring af vejanlæg (vejbyggelinjer) i kapitel 5, der har betydning i forbindelse med matrikulære forandringer. Det er næsten altid relevant at kontrollere om lov om offentlige veje (vejloven) er overholdt ved arealoverførsel, udstykning og matrikulering.
For nærmere vejledning om reglernes indhold og administration henvises til Vejledning i lov om offentlige veje, Vejdirektoratet, 2016.