Underspørgsmål i udstykningskontrolskemaet under planloven:
Kræves der landzonetilladelse til den matrikulære forandring eller tilsigtede anvendelse?
Svarer kommunalbestyrelsen "ja", skal følgende besvares:
Mangler landzonetilladelse?
|
Reglerne om zoneinddeling og landzoneadministrationen findes i planlovens §§ 34-38. Kommunalbestyrelsen er landzonemyndighed, jf. lovens § 35, stk. 1. Opmærksomheden henledes på, at lokalplaner kan udgøre et selvstændigt supplement til reguleringen i planlovens §§ 34-38. En lokalplan kan således tillægges bonusvirkning, idet det i en lokalplanudtrykkeligt kan fastsættes, at lokalplanen træder i stedet for en landzonetilladelse jf. planlovens § 15, stk. 4. Udgangspunktet er, at der kræves landzonetilladelse til enhver forandring i de bestående fysiske forhold i landzone, hvilket omfatter udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af bebyggelse og arealer. Planlovens regler indeholder dog så mange nuanceringer, undtagelser og modifikationer til det overordnede udgangspunkt, at en mere dækkende redegørelse for området ikke egner sig til denne vejledning. Der henvises i stedet til Erhvervsstyrelsens Vejledning om landzoneadministration. Sager om udstykning skal altid forelægges for landzonemyndigheden, medmindre der er tale om:
- udstykning efter § 10, stk. 1 og 3, i lov om landbrugsejendomme til samdrift med bestående landbrugsejendom,
- udstykning af en skovejendom efter § 6, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om landbrugsejendomme,
- udstykning, der er bestemt i en afgørelse til realisering af Natura 2000-planen eller i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, eller
- udstykning, der foretages på grundlag af en erhvervelse efter lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) til et regionalt jordkøbsnævns formål.
Der kræves ikke landzonetilladelse til andre matrikulære ændringer end udstykning. Arealoverførsel, sammenlægning og matrikulering kræver altså i sig selv ikke landzonetilladelse. Men hvis en ændret anvendelse af ubebyggede arealer, ændret anvendelse af bestående bebyggelse og/eller opførelse af bebyggelse tilsigtes i forbindelse arealoverførsel, sammenlægning eller matrikulering, så kræves som hovedregel landzonetilladelse. Denne hovedregel fraviges, når anvendelsesændringen og/eller bebyggelsen er undtaget fra krav om landzonetilladelse i planlovens §§ 36 eller 37. Visse af de forhold, der er undtaget fra kravet om landzonetilladelse i planlovens §§ 36 og 37, kræver forudgående anmeldelse til kommunen jf. planlovens § 38.
Om forståelsen af begreberne ”bebyggelse” og ”ændret anvendelse” efter landzonebestemmelserne, henvises til Vejledning om landzoneadministration afsnit 1.2.2.
Bestemmelsen i § 36, stk. 1, omhandler de egentlige undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, mens § 36, stk. 2, omhandler et krav om landzonetilladelse, for så vidt angår beliggenhed og udformning for bygninger, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Planlovens § 37 indeholder også undtagelser fra kravet om landzonetilladelse, men bestemmelsen angår alene ibrugtagning af overflødiggjorte bygninger til anden anvendelse.
Bilag 1 til Erhvervsstyrelsens Vejledning om landzoneadministration, Planlovens §§ 34-38, juli 2018, indeholder et oversigtsskema, med et samlet overblik over undtagelser fra landzonekravet, og undtagelsernes anvendelsesområde.
Opstilling af vindmøller kræver landzonetilladelse, medmindre opstillingen sker på baggrund af en bonuslokalplan. Opstilling af større vindmøller kræver normalt både udarbejdelse af lokalplan og VVM-tilladelse. Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller (bekendtgørelse nr. 923 af 10. september 2019) indeholder en række minimumskrav til landzoneadministrationen for vindmøller.
Selvom en disposition efter ved en umiddelbar læsning af planlovens §§ 36 og 37 forekommer at kunne gennemføres uden landzonetilladelse, gælder dette ikke, hvis dispositionen af kommunen vurderes at være lokalplanpligtig jf. planlovens § 35, stk. 2.
En landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, må ikke udnyttes før klagefristens udløb, jf. bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Det vil sige tidligst 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den klageberettigede. I de tilfælde, hvor afgørelsen bliver offentliggjort, beregnes klagefristen fra den offentlige bekendtgørelse, uanset om klageberettigede forinden er særskilt underrettet. Rettidig klage over en landzoneafgørelse har opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet konkret bestemmer andet, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1. Landinspektøren bør undlade at indsende den matrikulære sag til Geodatastyrelsen før klagefristen for en landzonetilladelse er udløbet. Opretholdes opsættende virkning under klagesagen bør afgørelse heraf afventes før sagen indsendes til Geodatastyrelsen. Er sagen allerede indsendt til Geodatastyrelsen på det tidspunkt, hvor retsvirkningerne af en nødvendig tilladelse udskydes, påhviler det landinspektøren at give Geodatastyrelsen underretning herom.