Matrikeltjenester flytter fra Kortforsyningen til Datafordeleren

Publiceret 10-01-2020
Nyhed

Som led i Grunddataprogrammet flytter alle grunddata, herunder matrikelkort (wms og wfs) gradvist fra Kortforsyningen til Datafordeleren.


I 2020 vil der blive opretholdt en paralleldrift, så matrikeldata kan hentes på både Kortforsyningen og Datafordeleren. Med udgangen af 2020 vil adgang kun kunne ske via Datafordeleren. Allerede nu kan matrikeldata hentes på Datafordeleren.

Alle grunddata samme sted
Ved samling af grunddata på Datafordeleren bliver det muligt at hente alle grunddata samme sted og at kombinere matrikeldata med miljødata og data fra Ejerfortegnelsen.

Hvilke tjenester?
På Datafordeleren er der nu adgang til OGC tjenesterne MatrikelGaeldendeOgForeloebigWMS og MatrikelGaeldendeOgForeloebigWFS, der begge udstiller gældende og foreløbige matrikeldata.

Tjenesterne skal erstatte nedenstående tjenester på Kortforsyningen:

WFS-services

  • mat_gml2
  • Mat_gmlsfp
  • SutWFS_UTM

WMS-services

  • Mat
  • SutWMS_UTM

Tjenesten ”Skel Under Tilblivelse" vil således indtil videre også kunne tilgås på Kortforsyningen.

Find mere information på Kortforsyningen.dk og Datafordeler.dk

Rettidig omhu
Geodatastyrelsen opfordrer alle brugere af matrikeldata til allerede nu at forberede overgangen til Datafordeleren.

Det er Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), der driver Datafordeleren og Kortforsyningen. Nærmere information om tidsplanerne for flytning af datasæt og services til Datafordeleren kan fås på sdfe.dk